Det mest klimavenlige nybyggeri er slet ikke nybyggeri, men renovering af gamle bygninger. Når det ikke er muligt, er genbrug af byggematerialer det næstbedste for klimaet, for det kræver rigtigt meget energi at producere byggematerialer som tegl og beton.
Der produceres ifølge Miljøstyrelsen 5 mio. ton bygge- og anlægsaffald i Danmark om året, hvoraf kun ganske få procent bliver genbrugt. Men trods det store potentiale er der stadig en tilbageholdenhed blandt bygherrer, siger professor på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet Harpa Birgisdóttir.
“Det skyldes summen af besværligheder. Materialerne er svære at få fat i, det er anderledes og ikke nyt ogshiny, det er svært at opbevare på byggepladsen, og så er der en risiko ved genbrugte materialer,” siger hun.
I Grand Solutions-forskningsprojektet Structural Reuse, der er forankret på DTU, vil et konsortium udvikle metoder til at teste og dokumentere kvaliteten af genbrugte byggekomponenter. Projektet støttes med 10,6 mio. kr. af Innovationsfonden og Realdania og løber over fire år. Der er et år tilbage.
“Men vi har behov for at finde løsninger på det og behov for at ændre vores syn på, hvad der er smukt,” mener professoren.
I øjeblikket er det erfaringer og data fra pilotprojekter, der viser vejen til den cirkulære økonomi i byggeriet. Men hvis pilotprojekterne skal blive til andet og mere end det, kræver det standarder for genbrugte materialer, for ellers tør bygherrer ikke tage risikoen, peger flere af pilotprojekterne, Børsen har talt med, på.
Samme pointe fremgår af en rapport fra DTU fra 2022, der peger på, at branchen mangler harmoniserede standarder og tekniske løsninger for at genbruge gamle byggematerialer i større skala.
Traditionelt udfører man såkaldt destruktive test ved stikprøver af nye materialer. Men når der er tale om genbrugte materialer, har hvert stykke træ og mursten en unik profil, fordi materialet har været udsat for forskellige vejrforhold og fysisk belastning. Derfor er der brug for en anden type test, så et tagspær igen kan bruges som tagspær og ikke blot som overdækning til en garage.
“Så længe vi ikke har dokumentation og certificeringsordning, tror jeg faktisk ikke på, vi kommer i sving med at skalere genbrugte materialer. Det er en showstopper i forhold til det cirkulære,” siger hun.
“Vi har behov for at finde løsninger på det og behov for at ændre vores syn på, hvad der er smukt
HarpaBirgisdóttir, professor, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet
Lisbeth Ottosen står i spidsen for et stort forskningsprojekt, Structural Reuse, der netop adresserer den udfordring. Sammen med en række industripartnere udvikler DTU metoder til at teste og dokumentere kvaliteten af genbrugte byggekomponenter som beton, stål og træ.
Det sker med såkaldt ikkedestruktive testmetoder, hvor forskere måler materialernes egenskaber ved hjælp af f.eks. ultralyd.
“Der er en tendens til at overdimensionere. Så standarderne vil hjælpe ingeniørerne til ikke at gå med livrem og seler, men måske kun livrem,” siger professoren.
“Det er, som om udbud og efterspørgsel ikke når sammen, og der kan standarderne være med til at hjælpe enderne sammen.”
Dansk Standard arbejder også på standarder for genbrugte materialer, ligesom at Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut er i gang med udvikle ikkedestruktive test af genbrugsmaterialer, og Teknologisk Institut er i gang med at teste huldæk, fortæller forretningschef for bæredygtighed på Teknologisk Institut Lise Lyngfelt Molander.
“Vi er stadig langt fra, at genbrug af materialer er normen i byggeriet, og det handler både om vaner og om risiko. Men der er en modningsproces i gang, hvor vi skal lære, at nyt ikke altid er bedst, sådan som vi har lært af forbrugersamfundet siden Anden Verdenskrig,” siger hun og maner til, at selvom vi er begyndt at tale så meget om genbrug, at vi nu også begynder at se på, hvordan vi strikker et cirkulært økosystem klogt sammen.
mio. ton bygge- og anlægsaffald produceres der om året i Danmark
“Vi skal ikke genbruge for genbrugets skyld. Hvis vi bruger al brugt beton til ny beton, hvad skal vi så nedknuse og bruge som vejfyld? Og hvis vi i stedet bruger nyt grus og sand under vejen, er det så en bedre miljømæssig løsning, når der er mangel på sand og grus? Og er det smart at importere affald fra udlandet, fordi vi ikke længere kører lige så meget affald på forbrændingen?” spørger hun retorisk uden at have svaret.
Men for at få svarerne mener hun, at det batter en hel del, når nogen kaster sig ud i at prøve at genbruge materialer, når de river parcelhuse ned i Odense eller en skole i Gladsaxe.
“Pilotprojekterne er vigtige, fordi vi har behov for data, så vi kan beregne konsekvenserne og træffe de kloge beslutninger,” siger Lise Lyngfelt Molander.
