Et nyt telt skal sikre millionbesparelse på genbrugsstationen

I et 400 kvm stort telt går en medarbejder rundt og sorterer og pusler om fliser, sten, håndvaske og toiletter, der står sirligt stablet og i orden. Han er en del af den satsning, Vestforbrænding gik i gang med for et års tid siden, hvor byggematerialer ikke længere skal smadres ned i en container, men stilles forsigtigt i en palleramme, så de kan genbruges.

“Affald kan man behandle, som man vil. Her har vi noget, vi skal passe på, og der er en stor forskel mellem genanvendelse og genbrug,” siger genbrugs- og markedschef i Vestforbrænding Stig Nielsen.

“Men hver gang, jeg kommer herud, giver det så god mening, og jeg kan godt lide at forestille mig billedet af, at det er ganget op med 23,” siger han om det setup, der indtil videre har kørt som et forsøg på genbrugsstationen i Høje Taastrup i knap et år, og som skal udvides til alle Vestforbrændings 23 stationer i 2025.

En enkelt container er skiftet ud med ti pallerammer, hvor private kan lægge deres gamle havefliser, natursten, brosten, håndvaske og toiletter. Pallerne bliver derefter kørt ind i det store telt,hvor medarbejderen sørger for at stille det, så aftagere kan hente det.

Indtil videre har forsøget genereret ca. 4000 ton genbrugte materialer, og Stig Nielsen regner med at nå op på detdobbelte i løbet af i år, efterhånden som konceptet udbredes til syv genbrugsstationer.

“I 2030 regner vi med at indsamle og afsætte 30.000 ton, og så er der ikke længere tale om et pilotprojekt,” siger genbrugschefen, der godt kan undre sig over, hvor mange fejlfrie toiletter, vi danskere kasserer, når han går rundt i teltet. Alene de fire første måneder indsamlede genbrugspladsen 70 toiletter.

“Man får det nærmest fysisk dårligt af, at vi har et samfund, der har så stort et overforbrug. Det bliver især meningsløst, når der kommer nye materialer ind til os,” siger han.

Mens genanvendelse er en veldefineret branche, der er gearet til at aftage det affald, genbrugsstationerne har, så har det krævet fodarbejde at skabe et netværk af aftagere til de genbrugte materialer. Nogle gider slet ikke hente mindre end 2000 kvm fliser, andre tager kun det bedste, og så skal Stig Nielsen ud at finde aftagere til resten.

Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner, der repræsenterer 1 mio. borgere. De har kun tilladelse til at indsamle affald fra private og små erhvervsdrivende, selvom Stig Nielsen godt kunne drømme om at få lov til at være byggematerialernes svar på Dansk Retursystem.

“Udfordringen for det cirkulære setup er helt klart skala. I den ideelle verden ville vi også gerne modtage materialer, der var pillet ned gennem skånsom nedrivning, for så ville vi få materialer fra homogene og større projekter og på den måde have mange flere attraktive materialer,” siger han.

“Ellers kan man godt forestille sig, der vil opstå en masse knopskydninger af indsamling, hvilket ikke vil være lige så fedt, som hvis det sker samlet og koordineret.”

Lige nu har genbrugsstationen en aftale med Jensen Genbrug om, at virksomheden henter dele af de indsamlede materialer. Forretningen beror på, at Vestforbrænding sparer penge ved ikke at skulle køre materialerne til affaldsbehandling eller deponi. Det kan delvist finansiere de ekstra omkostninger, der er ved at bygge den nye logistik op, forklarer Stig Nielsen, der forsigtigt estimerer, at Vestforbrænding sparer 7-8 mio. kr. om året ved ikke at indsamle og afsætte 30.000 ton affald.

“Men som det ser ud nu, skal man ikke bilde sig ind, at det er en guldgrube. Til gengæld er effekten på klimaet stor, så hvis vi kan gå i nul og få meget mere klima for pengene, vil det være en kæmpe sejr,” siger han.

Målet for Vestforbrænding er at skalere løsningen op ved at samarbejde med andre affaldsselskaber, så materialerne kan afsættes til det professionelle marked.

Indtil da ser Stig Nielsen et fremtidsscenarie for sig, hvor Vestforbrænding i sit opland har to permanente centre, der er ti gange større end forsøgsteltet – og med mange flere slags materialer.

“Jeg ser en genbrugsby for mig på den anden side af 2030, hvor man kunne have alle mulige aktiviteter som f.eks. at reparere ting, eller at skoler laver afgangsprojekter med de materialer, vi tilbyder. I de langsigtede drømme har vi også en opdragende effekt,” siger han.

“

I 2030 regner vi med at indsamle og afsætte 30.000 ton, og så er der ikke længere tale om et pilotprojekt

Stig Nielsen,genbrugs- og markedschef, Vestforbrænding

Og hvis markedet udvikler sig i samme takt, ser han også en mulig forretning for sig, så virksomheder som Jensen Genbrug eller private byder ind på materialerne direkte på genbrugscentrene.

“Der må markedskræfterne råde, så vi forvalter borgernes penge bedst muligt,” siger han.

“Men grundlæggende var det endnu federe, hvis vi slet ikke havde noget at lave, og at byggebranchen selv fandt ud af at genbruge materialerne.”

Med en høj udledning og en meget lille genbrugsrate er byggeriets parter stort set enige i, at der skal genbruges flere materialer.

Et af de projekter tog entreprenøren Enemærke og Pedersen initiativ til sammen med byggemarkedet Stark.

Da 360 almennyttige parcelhuse skulle rives ned i Åhaven i Odense, besluttede de to parter at forsøge at gøre en lille smule ved den affaldsrate, byggebranchen har i Danmark. Hele 35 pct. af alt affald er byggeaffald.

Det var ikke et benspænd, der lå i udbuddet, men Stark og Anders Sørensen, der er bæredygtighedschef i Enemærke og Pedersen, gik alligevel i gang med at tale med nedrivningsvirksomheden om, hvorvidt de f.eks. kunne prøve at kure tagsten forsigtigt ned ad en sliske og ned i en palleramme i stedet for at kaste dem ned i en container samt lægge træ osv. helt forsigtigt i et bur.

“Det har vist sig, at det faktisk ikke har taget meget længere tid eller har været dyrere, for nedriveren har sparet penge på bortskaffelse af byggeaffald, som de ellers skulle betale for at komme af med,” fortæller han.

“Det er alt sammen med til at sikre, at vi ender i et nulsumsspil. For nuværende er der ikke en ekstra forretning i det, men vi får aktiveret flere bundlinjer for samme økonomi. Så jeg er glad,” siger Anders Sørensen.

“

Som det ser ud nu, skal man ikke bilde sig ind, at det er en guldgrube. Til gengæld er effekten på klimaet stor

Stig Nielsen, genbrugs- og markedschef, Vestforbrænding

Nogle af materialerne har entreprenøren kunnet genbruge til skure og andre sekundære bygninger, som ikke kræver samme dokumentation som de nye parcelhuse, der skal bygges i Åhaven.

Siden 2022 er der således sparet over 180 ton CO2 ved bl.a. at genbruge 252 ton tagsten, 110 ton limtræ, 7 ton betonfliser og 28 ton træbrædder.

Resten af materialerne har Stark og Genbyg hentet for at sælge gennem egne kanaler. Og det er netop det samarbejde, der har gjort, at projektet kunne lykkes, siger Anders Sørensen.

“Det er et stort område med et parcelhuskvarter, man jævner med jorden. Men det er også en byggeplads, så man kan ikke have ekstra materialer liggende i vejen. Så en forudsætning har været, at de lastbiler, der dagligt har skullet ind med varer, har kunnet tage genbrugsmaterialer med retur,” siger bæredygtighedschefen.

Set fra Anders Sørensens stol er det efterspørgslen, der skal øges for at få mere gang i den cirkulære økonomi i byggeriet.

“Det kræver en anden proaktivitet hos bygherrerne. Det kræver også, at arkitekterne ser mere på, hvad de har at bygge med, og endelig kræver det, at ingeniørerne prøver at gå lidt mindre med livrem og seler,” siger han og hentyder til, at det i høj grad er et risiko- og forsikringsspørgsmål, der stopper brugen af genbrugte materialer i andet end sekundære bygninger.

“Vi er virkelig gode til at fraskrive os ansvaret i branchen, så vi skal tilbage til noget sund fornuft. Der er tale om en risikofond i branchen, og den vil kunne tage noget risikoen,” siger han.

I Gladsaxe besluttede kommunen at tage risikoen på sig, da de rev den gamle Gladsaxe Skole ned for at bygge et børnehus på samme grund. For man må tænke alternativt, når man gerne vil spare CO2, men ikke ved alt om de materialer, der blev brugt i 1930’erne, 60’erne og 70’erne, hvor skolen er blevet opført.

Efter en materialekortlægning vurderede kommunen, at det ville give bedst mening at genbruge mursten, vingetegl, hele tagkonstruktioner af træ, facadeplader og mest CO2-besparende: betonen, som blev knust og brugt til ny beton, vejunderlag eller i mulden på grunden.

I børnehuset er der blevet genbrugt 6000 ton knust beton, 80.000 mursten, 12.720 tagsten, 1890 facadeplader, 61 træspær og 1151 kvm træ. Overskydende genbrugsmaterialer er brugt andre steder i kommunens byggerier.

“Vi kommer aldrig mere til at bygge uden at tænke cirkulært og bæredygtigt,” sagde teamleder i kommunen Jan René Rasmussen til Børsen sidste år.

“

Der er ingen grund til at gøre det til raketvidenskab

Anders Sørensen,bæredygtighedschef, Enemærke og Pedersen

Han fortalte også, at den cirkulære proces krævede nogle dialoger undervejs, der afmystificerede mange af de udfordringer, entreprenørerne havde.

Samme erfaring sidder Anders Sørensen fra Enemærke og Pedersen med – at samtalerne og samarbejderne er det, der gør forskellen.

“Vi flytter ikke nok ved bare at være Enemærke og Pedersen og Stark. Vi skal have aktiveret leverandører, vi skal øve os med nedriveren, og nogle gange skal vi have en underskov af andre aftagere, så vi har et økosystem. Det prøver jeg at bygge op, så vi står stærkere næste gang og kan øge genbrugsprocenten,” siger han.

“Men der er ingen grund til at gøre det til raketvidenskab,” siger han som opfordring til andre om at komme i gang.