Digital møbelstartup fra Glostrup lander trecifret millionordre: Software gør Stykkas køkkener uopslidelige

Duften af brændt træ. Blinkende knapper og computerskærme. Høje, dybe reoler. Tømmer og prototyper i massevis.

Fra sine store industrilokaler i Glostrup har danske Stykka skabt en virksomhed, der er lige dele snedker og it-udvikler. Målet er at lave køkkener og boliginteriør, der holder en livstid.

Nu har møbel- og softwarestartuppen skrevet kontrakt med Pensiondanmark for et trecifret millionbeløb over de næste tre til fire år. Flere tusinde af pensionsselskabets boliger skal fyldes med Stykkas “Loopkitchen”. Det er endnu ikke fastlagt, præcis hvor mange boliger det gælder.

“Vi har jo interesse i at være langtidsejer i de her projektudviklinger. Når vi regner hele driften med ind, slår Stykka meget positivt ud, både hvad gælder omkostninger og klimapåvirkning,” fortæller Thomas Kjær Petersen, projektudviklingschef i Pensiondanmark.

Pensionsselskabet køber ind på selve køkkenerne i træ, der er designet til lang holdbarhed, nem reparation og opgradering. Ligeså vigtig er det digitale værktøj, Stykka selv har udviklet.

Den oprindelige funktion i redskabet er at optimere træforbruget, når køkkenelementer eller andre typer træinteriør skal produceres og udskæres fra en af Stykkas danske partnerfabrikker.

“Hvis vi ved, at vi skal producere 40 køkkener, så kan vi taste det ind i programmet, og så regner den ud, hvordan elementerne bliver udskåret med mindst muligt spild,” fortæller Jarl Engelbrecht Vindnæs, Stykkas medstifter og adm. direktør. Det seneste år er arbejdet dog særligt gået på at forlænge levetiden, mere end at optimere ressourcer.

Bæredygtig

En ramme lunkne Slotspilsnere fik arkitekt til at skrotte jobbet og købe campingvogn: Nu fylder møbelfirma studieboliger for tocifret millionbeløb

Et køkken i Danmark lever gennemsnitligt i 11 år, men de fleste er designet til at holde mindst tre gange så længe, konkluderer en analyse blandt 2000 boligejere af Realdania og Videncentret Bolius. I samme undersøgelse svarer 44 pct., at de i høj grad eller meget høj grad er interesseret i at “bo mere bæredygtigt”.

Her ser Stykka et hul i markedet.

“Traditionelt har man lavet et produkt, sendt det på markedet og så ikke rørt det i ti år. Vi opdaterer hele tiden vores produkter, så vi altid skærer den bedst mulige version af produktet – og så kunden selv løbende kan tilpasse køkkenet til sine behov,” siger Jarl Engelbrecht Vindnæs.

Hvis man f.eks. har købt et basiskøkken med en almindelig håndvask, har man mulighed for at opgradere sit køkken gennem Stykkas app. Kunden kan scanne QR-koden på sin håndvask og f.eks. bestille et håndvaskelement med plads til en Quooker (en vandhane med kogende vand).

“Idéen er jo, at du ikke skal skifte hele dit køkken ud, hvis noget går i stykker, du vil opgradere eller skifte køkkenets udseende. Og der er pant på de elementer, kunden udskifter, så vi kan få træmaterialerne tilbage i produktion her,” fortæller Jarl Engelbrecht Vindnæs.

Siden virksomheden blev stiftet i 2019 med to medarbejdere er startuppen vokset til 15 ansatte med mål om 30 ansatte senere i år. Omsætningen er steget til ca. 17 mio. kr. i 2021 – Stykka forventer en fordobling i år. Bl.a. fordi forretningsområdet har bredt sig fra komplette studieboliger til nu køkkener og andre typer interiør, som ældreboliger.

“

Det er også mindre klimabelastende at sende opskriften end at sende hele kagen

Jarl Engelbrecht Vindnæs, stifter, Stykka

Det digitale bagland i Stykka har udviklet sig til den vigtigste vækstfaktor ifølge virksomheden. Hvis Stykka sælger til udlandet, kan selskabet i princippet sende data til en hvilken som helst møbelfabrik i verden, der har de rigtige maskiner, så produktionen bliver foretaget lokalt.

“Det er også mindre klimabelastende at sende opskriften end at sende hele kagen,” siger Jarl Engelbrecht Vindnæs.

Ifølge Torsten Sack-Nielsen, forskningsleder i bæredygtigt byggeri ved VIA University College, er der i det hele taget store forretnings- og klimaperspektiver i Stykkas model.

“

Vores generelle overbrug af ressourcer er ikke en gangbar vej længere

Torsten Sack-Nielsen, forskningsleder, Via University College

“Hvis vi kan tredoble levetiden af køkkener, vil det spare enorme ressourcer. Hvis det kan lade sig gøre med endnu flere af de her udskiftelige møbelelementer, så har man virkelig fat i noget med store perspektiver,” siger han.

Set i lyset af at byggesektoren samlet står for ca. 40 pct. af de danske CO2-udledninger og genererer 30 pct. af den samlede affaldsmængde, er klimaeffekten markant, hvis man udvider fokus på cirkulære koncepter for interiør og møblering.

“Det er virkelig spændende, at Stykka formår at bruge hele digitaliseringen til at fremme bæredygtighed. Hele processen, hvor de udnytter de digitale muligheder, mens de også meget tydeligt har haft fokus på alt fra råvareudvælgelse til emballage og affald, virker ekstremt gennemarbejdet.”

Stykka er langt fra alene om at sælge køkkener, der bliver markedsført som bæredygtige og cirkulære. Konkurrenter som Rotpunkt, JKE, Nettoline og flere til spiller på lignende argumenter omkring produktion, certificeret træ, og genanvendelige materialer.

Stykka adskiller sig særligt på grund af de digitale løsninger og sporbarheden på hvert enkelt køkkenelement. Imens har optimeringen af materialeforbruget og fokus på at skære mellemled væk gjort, at Stykka også er i dialog med de almene boligselskaber, der er underlagt særlige krav til omkostningsniveau. Torsten Sack-Nielsen håber i første omgang, at partnerskabet med Pensiondanmark er tegn på et længe ventet skred i markedet for cirkulært byggeri.

“Det er flot, at Stykka har fået store bygherrer som et pensionsselskab til at gå ind i det. Det giver dem virkelig en reel chance for at vokse, og det sender et klart signal til markedet om, at de rigtige cirkulære løsninger, dem er der altså nogen, der vil satse på nu.”

Torsten Sack-Nielsen argumenterer samtidig, at vi som samfund har fået endnu mere blik for materialebesparende forretningsmodeller:

“Man ser, at ressourcerne er knappe, og at man skal passe bedre på dem, for vi har fundet ud af, at den vestlige verden også er sårbar over for udfordringer med forsyningskæder. Vores generelle overbrug af ressourcer er ikke en gangbar vej længere.”