Klimamål i Danmark, i EU og verden over sætter stadig større lid til, at fremtidige udledninger af CO2 kan modvirkes af teknologier kaldet CCS, der kan støvsuge atmosfæren og industriens røggasser for netop karbon.
Herhjemme er det håbet for storudledende kraftvarmeværker og landets største CO2-udleder Aalborg Portland.
Indtil videre går det dog ikke helt efter planen. En ny opsummering af EU’s hidtidige støtte til denne type projekter viser, at hovedparten af tilskuddene aldrig realiseres i et fungerende pilotanlæg.
Blot et enkelt projekt af seks EU-støttede projekter til opsamling og lagring er blevet til et pilotanlæg, mens de andre er lukket ned igen. Enten fordi projektlederne ikke ønskede at investere i dem, eller fordi det blev afbrudt før tid.
Virksomhederi hele landet arbejder for at levere CO2-fangst- og lagring. Et par eksempler. Aalborg Portlandvil være første cementproducent i verden, der forsøger sig med CO2-fangst. Vestforbrændingstiler mod at indfange 85 pct. af den udledte CO2. Ørstedplanlægger CO2-fangst på to værker.
“CCS-teknologien har haft mange projekter undervejs, som er gået i stå – også sammenlignet med andre teknologier, ” vurderer energiprofessor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
Han advarer af samme grund mod at sætte for megen lid til CCS på kort sigt, selvom den er nødvendig på længere sigt.
“Ambitionerne skal være høje på dette her område, men jeg mener, vi bør klare os uden, når vi skal leve op til 70-procentsmålet. Teknologien er umoden og dyr, og alternativerne er tættere på at være hyldevarer,” siger han med henvisning til bl.a. elbiler, energibesparelser og tiltag i landbrugssektoren.
I regeringens rådgivningsorgan Klimarådet er næstformand og professor ved Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen enig i den forsigtige tilgang til teknologien.
“Det er en vigtig teknologi, men vi skal passe på med at sætte for stor lid til den, fordi den er uprøvet i stor skala. Det betyder, at der kan være udfordringer, især med logistikken omkring lagring og transport. Der er mange muligheder for, at et element i værdikæden ikke fungerer.”
Opsummeringen af de seks projekter stammer fra EU-Kommissionen, der gør status på projekter i genopretningsprogrammet for energiområdet og i Den Europæiske Energieffektivitetsfond. De seks projekter har tilsammen modtaget 387 mio. euro, eller hvad der svarer til 2,9 mia. kr.
Det fremgår ikke, hvorfor projekter er blevet afbrudt, ligesom det er uklart, hvor gamle projekterne er, hvilket kan være afgørende for, hvor langt markedet har rykket sig, påpeger Philip Fosbøl, lektor på DTU Kemiteknik og involveret i flere danske CO2-fangstprojekter.
Teknologien har han stor tillid til, men han genkender også problemer med aftagersiden af værdikæden, ligesom han selv har oplevet et projekt, der blev standset, fordi en mindre del af finansieringen manglede efter et større EU-tilskud.
“Det har været samme historie om og om igen. Man vælger at lade være med at investere, fordi ETS-prisen (prisen for europæiske CO2-kvoter, red.) har været så dårlig. På budgettet fremstår det, som om man har investeret en masse og ikke har fået et projekt ud af det. Det løser sig heldigvis med den stigende pris,” vurderer han.
“Det er en vigtig teknologi, men vi skal passe på med at sætte for stor lid til den
Jette Bredal Jacobsen, næstformand, Klimarådet
Det ringe udbytte af støtten får da heller ikke EU-Kommissionen til at trække opbakningen til teknologien. Den fremhæves i Kommissionens rapport som den “eneste pålidelige teknologi til langsigtet lagring af kuldioxid”.
I Klimarådet kalder Jette Bredahl Jacobsen CCS et “vigtigt instrument”.
“Teknologien er der, og hvis viljen er der, burde logistikken komme med. Men det kommer ikke af sig selv, og der kommer helt sikkert flere kuldsejlede projekter,” siger hun.
