Med klimaaftalen for energi og industri fra 2020 blev CCS en del af dansk klimapolitik. Her fremgår opsamling af CO2 ved nogle af landets største CO2-forurenere og lagring i undergrunden som en del af strategien for at nå CO2-neutralitet i 2050.
På verdensplan blev det i forbindelse med FN’s klimarapport i 2018 bredt anerkendt, at det var nødvendigt ikke blot at mindske udledningerne af CO2 på konventionel vis, men også at indfange CO2 fra de største kilder og evt. fra atmosfæren. Dette gælder særligt, hvis målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader skal nås.
I år udbydes den statslige pulje til CO2-fangst -lagring for første gang. Der er samlet set afsat 16 mia. kr. til puljen over de kommende år. Målet med den er at sikre, at de første anlæg kan være i gang med at opfange og lagre CO2 i 2025.
En række virksomheder i Danmark arbejder på CCS-projekter, hvor målet enten er lagring eller udnyttelse af CO2. Blandt de danske virksomheder med planer er cementfabrikken Aalborg Portland, affaldsforbrændingerne Vestforbrænding og Amager Ressourcecenter, Ørsted og Crossbridge-raffinaderiet i Fredericia.
Teknologien er væsentlig for EU’s klimapolitik og støttes gennem flere EU-puljer, eksempelvis gennem den europæiske innovationsfond. På verdensplan har lande som Australien, USA og Norge lagt store investeringer i området, imidlertid endnu uden de afgørende gennembrud.
