Der bliver produceret for meget og genbrugt for lidt – med store konsekvenser til følge for klimaet. Det er essensen af den europæiske møbelkultur, hvis man spørger Steffen Max Høgh, csr-direktør i møbelvirksomheden Holmris B8 og vært på podcasten Bæredygtig Business.
Hvert år smider europæerne nemlig 10 mio. ton møbler ud, og under 1 pct. bliver genbrugt ifølge tal fra EU-Kommissionen.
“Det er mindst ligeså vigtigt at se på, hvor lang tid et møbel rent faktisk bliver brugt
Steffen Max Høgh, csr-direktør, Holmris B8
I et samarbejde med 16 af landets store møbelproducenter som Fredericia Furniture og Hay er han tovholder på projektet The Nordic Collection, hvor en række møbler nu har et specifikt tal for CO2-udledning på fakturaen, når de bliver solgt.
“Der er simpelthen brug for, at købere får bedre mulighed for at vurdere, hvor stor klimabelastningen er fra deres handel og brug af produkterne. Det kalder på en gældende standard på området,” siger csr-direktøren i Holmris B8, der i regnskabsåret 2021 omsatte for 780 mio. kr.
Læs også:
For nuværende er det de færreste møbler, hvor kunden kan få indblik i den reelle klimabelastning, der er sket gennem produktionen.
Imens har miljømærkninger som Ø-mærket og Svanemærket vundet stort frem i købernes bevidsthed, viser en analyse, Dansk Erhverv foretog i 2019. Ifølge den lægger to ud af tre danskere stor vægt på certificeringerne, når de handler ind.
Samme undersøgelse viser dog også, at danskerne allerede nu har svært ved at finde hoved og hale i den voksende mængde af mærkningsordninger og certifikater. Det er kun de største og mest velkendte, der får fat i bevidstheden og påvirker indkøbsmønstre, lyder konklusionen.
Er en møbelserie, hvor alle møbler har fået vurderet deres klimabelastning af virksomheden Målbar. De 17deltagende producenter er: Holmris B8, Fredericia
Furniture, Hay, Muuto,
& traditions, Akuart, Carl Hansen, Erik Jørgensen, Framery, Glamox, Håg/Flokk, Interstuhl, Lammhults, Lintex, Magnus Olesen, Montana og Randers Radius
I den sammenhæng kan det diskuteres, hvor stor forskel 17 møbelproducenters kollektion af 107 møbler kommer til at gøre.
“Men det handler om at vise, at det kan lade sig gøre at komme med et kvalificeret bud på, hvad klimabelastningen rent faktisk er,” argumenterer Steffen Max Høgh og bemærker, at et klimatal ikke er tilstrækkeligt, hvis man vil møbelbranchens belastning til livs.
“Det er mindst ligeså vigtigt at se på, hvor lang tid et møbel rent faktisk bliver brugt, og om det bliver genbrugt.”
Ifølge en rapport fra Ellen MacArthur Foundation udgivet i juni 2021 skal op mod 45 pct. af de nødvendige CO2-reduktioner fra den globale produktion frem mod 2050 findes i cirkulær økonomi. Her lægges der netop op til genbrug og forlængelse af levetid.
Steffen Max Høgh peger på, at den offentlige sektor har kræfterne til at gå foran i arbejdet med at tage hånd om den opgave. Det offentlige køber hvert år varer for 380 mia. kr., som regeringen selv anslår resulterer i et klimaaftryk på 12 mio. ton.
I 2020 lancerede regeringen en strategi for, at alle indkøb skal være miljømærkede inden 2030 samt tage højde for produkters omkostninger over den totale levetid.
Læs også:
Mens f.eks. Svanemærket de seneste år har skærpet krav, “som fremmer cirkulær økonomi og bidrager til FN’s verdensmål”, påviser mærket ikke nødvendigvis, at et givent produkt med Svanemærket har en lavere klimabelastning end et andet. Ej heller er det nogen garanti for, hvor lang levetid et møbel f.eks. har. Der er dog krav om en garanti på fem år.
Børsen har spurgt Finansministeriet, om der er planer for at udvide indkøbsstrategien til at indeholde deciderede kriterier for klimapåvirkninger. Ministeriet har henvist til Økonomistyrelsen, der har ansvaret for indkøbsstrategien, men ikke er vendt tilbage inden deadline.
mio. ton møbler bliver smidt ud af europæere hvert år
Det vil være en stor fordel både at inkludere kriterier om miljømærkninger og samlet klimabelastning i indkøbskriterier, uanset om man er staten eller en privat virksomhed. Det fortæller Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i cirkulær økonomi og bæredygtighed.
”I praksis bliver det vigtigste, hvor meget disse miljøaspekter, der betyder at produktet kan holde længere og dermed reducere klimabelastningen, vægter i forhold til f.eks. pris, når tilbuddene vurderes,” siger han.
