Schweiziske H2 Energy Europe har indgået en ’intentionsaftale’ om leverance af grøn brint i 2028 til det nordtyske forsyningsselskab Stadtwerke Flensburg.
Og det er en interessant udvikling, at H2 Energy nu bliver kontaktet af tyske forsyningsselskaber, siger Rasmus Bach Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i H2 Energy og global chef for grønne brændstoffer i råvarehandelshuset Trafigura, der er storinvestor i selskabet.
“Det er spændende, fordi der er en villighed til at betale det, brinten koster
Rasmus Bach Nielsen, bestyrelsesmedlem, H2 Energy
“Vi havde ikke regnet med at se dem så tidligt. Men det er spændende, fordi der er en villighed til at betale det, brinten koster, hvor det private marked kan forventes at være lidt mere kræsent til at starte med,” siger han og hentyder til, at den tyske stat har besluttet at poste milliarder i konverteringen af det offentlige forbrug af kul og gas til brint.
H2 Energy tog i juni det sidstestore skridt hen mod den endelige investeringi et 1 GW brintanlæg i Esbjerg, der ifølge planen vil stå færdigt i 2027. Aftalen med det kommunale, tyske forsyningsselskab er i første omgang til et pilotprojekt og vil ikke være afgørende for den endelige investering i brintanlægget på dansk grund.
Det har ellers været den tunge industri som stålindustrien, der har fået de danske brintaktører til at se med stor forventning mod det tyske marked, hvor en spiller som stålproducenten Thyssenkrupp alene har brug for 720.000 ton brint om året til sin produktion af 12 mio. ton stål. Til sammenligning vil H2 Energys anlæg på 1 GW kunne producere ca. 90.000 ton om året.
Eksporten af danskproduceret grøn brint er netop kommet et skridt nærmere realisering med en ny aftale mellem Energinet og Gasunie, der skal stå for den fysiske rørledning på hver side af grænsen.
Forbindelsen er afgørende for den danske ambition om 4-6 GW elektrolysekapacitet, hvor grøn el laves om til brint eller grønne brændstoffer. Målet skal nås i 2030, men vi har brug for at eksportere brinten, fordi der ikke er brug for så store mængder herhjemme.
Ifølge Energinet vil eksporten give en samfundsøkonomisk gevinst på 30-75 mia. kr. og vil ifølge CIP nå 100 mia. kr. i 2050 med en kraftig udbygning af vedvarende energi.
Siden den politiske aftale om elektrolysekapacitet i 2022 er der blevet indgået en hensigtserklæring mellem Danmark og Tyskland om brintinfrastruktur. Men somBørsen kunne fortælle tidligere på efteråret, har Tyskland et enormt behov for grøn brint til sin tunge industri og ser ikke nødvendigvis mod Danmark.
“Det kommer an på hastighed og pris,” sagde den danske ambassadør i Tyskland, Susanne Hyldelund, og blev bakket op af direktør for power-to-x i Ørsted Lars Hansen.
“Danmark er langtfra det eneste land, der har håb om at levere brint til den store, tyske efterspørgsel, og vi risikerer at blive overhalet indenom, hvis vi ikke handler hurtigt og rigtigt som land,” sagde han.
Det grænseoverskridende brintnet forventes at strække sig fra et kommende brintlager i Lille Torup i Nordjylland til Heidenau syd for Hamborg med en samlet længde på ca. 550 km, hvoraf den danske del af nettet er 360 km langt.
Som det ser ud nu, vil den såkaldte jyske backbone blive etableret i faser mellem 2028 og 2030, formentligt med en forbindelse fra Tyskland og op til Esbjerg og Fredericia til at begynde med.
Men mange usikkerheder mangler stadig afklaring. Først og fremmest mangler den politiske aftale om finansiering, og dermed hvad det vil koste ptx-virksomhederne (der producerer grøn brint og grønne brændstoffer) at anvende brintledningen. Den aftale er planlagt til at lande inden årsskiftet.
Dernæst skal brintproducenterne og de øvrigt ptx-aktører indgå aftaler med kunder og binde sig til en vis kapacitet hos Energinet, før der bliver etableret en forbindelse. Og her foregår der stadig en del dansen frem og tilbage om rækkefølgen.
Brintanlæggeti Esbjerg bliver – som det ser ud nu – verdens største brintfabrik i 2027. Anlægget haren produktionskapacitet på 1 GW og vil producere 90.000-100.000 ton brint om året. Når anlæggeter oppe at køre, vil det blive drevet af 64 fuldtidsansatte.
Men for Rasmus Bach Nielsen er timingen afgørende for den investering på 7,5 mia. kr., H2 Energy er parat til at foretage i Danmark.
“Vi har allerede brugt 200 mio. kr. uden at vide, hvornår rørene kommer. Hvis brintrørene ikke er klar i 2028, kommer vi ikke til at lave endelig finansieringsbeslutning i 2024 og måske heller ikke i 2025,” siger han.
