Det var noget af et flop, da Energistyrelsen i december fik svar på danmarkshistoriens største udbud af havvind.
Nul virksomheder var interesserede i at bygge de parker, der ellers fra politisk side var udset til både at spille en nøglerolle for hele Europas grønne energiforsyning – og give en milliardindtægt til statskassen.
Nu har regeringen sadlet om. Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) er klar til at sende i hvert fald nogle af arealerne i udbud igen. Denne gang med statsstøtte, lød udmeldingen i slutningen af januar.
Men mens ministeriet stadig arbejder på den konkrete udformning, står det også klart, at branchen er dybt splittede om sagen. Ifølge Børsens oplysninger er indtil flere public affairs-bureauer hyret ind for at påvirke processen.
De kritiske røster mod statsstøtte til havvind kommer bl.a. fra Eurowind Energy, der udvikler vedvarende energi på land. Adm. direktør Jens Rasmussen mener, at statsstøttede kæmpeprojekter risikerer at udkonkurrere støttefri vind- og solenergiparker på land.
“Det er helt gakgak,” siger han og fortsætter:
“Det, man taler om her, er en udbygning, der svarer til 40-60 pct. af det danske elforbrug inden for et ganske kort vindue. Det er et kæmpe problem. Hvis man gradvist kunne bygge det, i takt med at forbruget vokser, var der intet problem. Men de aktører, der byder ind her, er ikke tvunget til at se på, hvornår forbruget kommer. For de får bare en fast pris.”
Tre lejre
På den anden side står store selskaber som Ørsted, RWE og Vattenfall. De taler for statsstøtte i form af en såkaldt CfD, der helt kort fortalt betyder, at udvikleren er garanteret en mindstepris for strømmen – men omvendt skal betale til staten, hvis strømprisen er over et vist niveau.
Hvis ikke vi kan tjene de penge hjem, vi bruger på at sætte møller op, kommer vi ikke til at give et bud
Rasmus Helveg Petersen, Vattenfall
Det er nødvendigt, når nu der slet ikke kom nogen bud ind i første omgang, mener Rasmus Helveg Petersen, der er kommunikationschef for den svenske energikæmpe Vattenfall i Danmark.
“I virkeligheden ville det være det bedste, hvis man kunne gøre det på markedsvilkår. Slet ingen tvivl om det. Derfor skal man tænke sig om, hvordan man indretter støtteordningen,” siger han og tilføjer et “men”:
“Hvis ikke vi kan tjene de penge hjem, vi bruger på at sætte møller op, kommer vi ikke til at give et bud.”
Tyske RWE, der gik sejrrigt ud af det hidtil største danske havvindudbud, Thor, peger på, at markedsvilkårene er vanskelige med stigende renter, høj inflation og usikkerhed i forsyningskæderne.
Det “gør det vanskeligere for udviklere at finansiere store projekter uden en vis grad af sikkerhed”, hedder det i en skriftlig kommentar fra selskabets topchef i Danmark, Pernille Haaning.
Lignende melding kommer fra delvist statsejede Ørsted:
“Hvis man i den nuværende markedssituation vil være sikker på at modtage bud i havvindudbud, er moderne CfD’er det enkleste og mest effektive værktøj,” skriver Ørsted i en skriftlig kommentar.
Et helt tredje synspunkt i branchen er, at staten bør give statsstøtte, men ikke i form af en CfD. Derimod kun til ilandføring og nettilslutning. Altså når de kæmpe kabler, der skal forbinde havvindmølleparken med elnettet på land, skal trækkes.
Det er f.eks. holdningen hos European Energy, der både udvikler havvind og landbaseret sol- og vindenergi. Og også har vist interesse for de kommende udbud i et partnerskab med den franske energikæmpe Total.
“Ilandføring og nettilslutning er en ret stor del af de her projekter. Hvis staten står for den del, ligesom den gør på land, så har vi samme spilleplade for vores aktivitet. Der giver en bedre konkurrencesituation for de to teknologier,” siger adm. direktør Knud Erik Andersen.
Han har tidligere advaret om, at statsstøtte til havvindmølleparker kan være konkurrenceforvridende. Men han afviser, at han har skiftet holdning. Det er nemlig stadig hans vurdering, at statsstøtte i form af en CfD er konkurrenceforvridende.
“Vi siger stadigvæk, at man skal passe på med et statsligt indgreb i denne her størrelsesorden. Det kan potentielt set blive rigtig mange milliarder,” siger Knud Erik Andersen.
Green Power på listesko
Børsen har spurgt brancheorganisationen Green Power Denmark om, hvor de har stillet sig i sagen.
Organisationen har sendt et længere skriftligt svar, der mest af alt handler om, at regeringen bør gøre mere for at stimulere elektrificering og dermed efterspørgslen af vedvarende energi.
Et synspunkt, der ikke overraskende er bred enighed om hos de virksomheder, der lever af at sælge grøn strøm.
Hvad angår udformningen af det kommende udbud og statsstøtte, virker organisationen til at have taget de retoriske listesko på.
“Der er i dag en bred forståelse af, at udbuddet af havvindmøller mislykkedes af mange forskellige årsager. Derfor er der også meget, som skal være anderledes i budbetingelserne næste gang. Vi er – ligesom mange andre i branchen – spændt på, hvad regeringen spiller ud med,” hedder det i svaret fra Camilla Holbech, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark.
