BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Statsledere lover syvdobling af havvind i Østersøen
2
Bæredygtig
Langsommelige vindprojekter skal nås på rekordtid: “Vi får rigtig travlt”
Bæredygtig
Statsledere lover syvdobling af havvind i Østersøen

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Samarbejde om import af flydende brændsler og en syvdobling af Østersøens vindenergi er hovedkonklusionerne oven på dagens Østersøtopmøde med regionens statsledere på Marienborg

Over 1000 havvindmøller skal inden for en periode på otte år opstilles i Østersøen, lover østersølandenes repræsentanter på dagens topmøde på Marienborg.

Det fremgår af den endelige erklæring fra topmødet, som Børsen har set.

Der er tale om i alt 19,6 gigawatt (GW) el, der vil kunne leveres fra møller i Østersøen. Til sammenligning er der i dag installeret 2,8 GW i Østersøen, mens Danmark samlet set råder over 2,3 GW havvind i dag.

Uudnyttet potentiale

Trods syvdoblingen vil der være tale om ca. en femtedel af det estimerede potentiale i regionen, der af EU-Kommissionen vurderes til at være 93 GW.

Sammenlignet med løfterne fra forårets Nordsøtopmøde er 19,6 GW imidlertid en mindre del af den samlede energiforsyning. Her lød målet fra politikere omkring Nordsøen, at området skal producere 150 GW energi inden 2050. Østersøen er imidlertid mere uprøvet, når det kommer til vindmøller, hvorfor udbredelsen også er lavere, selv om området er på dagsordenen hos flere virksomheder.

Hos Vattenfall er området eksempelvis en væsentlig del af strategien og udset som et vækstområde. Efter 2030 skal Østersøen sammen med norske farvande være Vattenfalls ene ben inden for offshorevind, mens det andet skal være Nordsøen og andre områder i Europa, fortalte Ane Mette Lysbech-Kleis, leder af offshoreudvikling hos Vattenfall eksempelvis til Børsen mandag.

Langsomme projekter

Af aftalen fremgår det ikke, hvor stor en andel af havvindmøllerne der placeres i Østersøens danske del, eller hvordan energien skal fordeles mellem landene.

Topmødet blev mandag flyttet fra Bornholm til Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag mødes med statsledere fra Polen, Litauen, Letland og Finland, samt repræsentanter fra Tyskland, Sverige og Estland og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Vindmøllerne skal ifølge aftalen være klar i 2030. Et typisk havvindmølleprojekt i dansk farvand tager ti år fra idé til drift.

Aftalen nævner en forpligtelse til at sikre hurtigere godkendelsesprocesser i landene, som i dag har vidt forskellige processer. Mens Tyskland er kendt for længerevarende retssager og stridigheder med miljøorganisationer, præges den danske af politisk styring, mens den svenske udbygning i højere grad er drevet af udviklerne selv.

Flydende gas og brint

Også flydende naturgas (LNG), flydende biogas og brint har fået plads i aftalen, selv om landene ikke har forpligtet sig til egentlige mål på de områder. Her indeholder aftalen løfter om samarbejde, herunder om behovet for infrastruktur.

Det kan eksempelvis indebære distribution af flydende naturgas, som nævnes i aftalen som en nødvendig udvidelse af havne og anlæg i regionen.

En del af den producerede el fra vindmøllerne ventes at skulle udnyttes i power-to-x-anlæg til produktion af grøn brint til industri og transport. Et ønske fra branchen har blandt andet været muligheden for rørledninger til brint, hvilket der imidlertid ikke ligger en konkret aftale om i aftaleteksten.

Netop rørledninger stod på Vattenfalls ønskeseddel inden aftalen, mens Ørsted lagde vægt på at få målsætninger og projekter at arbejde ud fra inden da.

“Det er klart, at den samtale om rørledninger følger lige efter nogle konkrete mål, men det vigtigste er, at man forpligter sig til at levere havvind inden 2030,” sagde europachef i Ørsted Rasmus Errboe mandag.

Udvidet energiø

Projektet Energiø Bornholm blev mandag udvidet fra 2 GW til 3 GW i en aftale mellem Danmark og Tyskland, hvor energiøen også kobles direkte til det tyske elnet. Selv efter udvidelsen af projektet er der altså tale om en mindre del af det samlede løfte fra deltagerne.

Energiø Bornholm indeholder i korte træk en plan, der skal samle el fra vindmøller i Østersøen på Bornholm, hvor det samtidig giver mulighed for at benytte energien i power-to-x-anlæg. Der er dermed ikke tale om etableringen af en kunstig ø, som det er tilfældet i Nordsøen.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Langsommelige vindprojekter skal nås på rekordtid: “Vi får rigtig travlt”

Selv om branchen hilser de store vindmølleambitioner i Østersøen velkommen, kræver det også konkrete planer, hurtigere myndighedsbehandling og høj fart fra branchen, påpeger energibranchens interesseorganisation, Green Power Denmark

Østersøens lande har tirsdag indgået aftale med hidtil uset store ambitioner for regionens udbygning med havvindmøller. En syvdobling på bare otte år skal sikre en samlet kapacitet på 19,6 GW havvind, eller hvad der svarer til over 1000 havvindmøller.

Udbygningen skal samtidig stå klar inden 2030, lyder målet fra statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige statsledere samt repræsentanter fra Østersølandene. Og netop hastigheden kan give myndigheder og branche rigtig travlt, konkluderer Kristine van Het Erve Grunnet, afdelingschef hos brancheorganisationen Green Power Denmark.

“Det er rigtig mange parker på samme tidspunkt og på et tidspunkt, hvor alle lande med en kyststrækning har store ambitioner. Vi får rigtig travlt. Det gælder alle led lige fra politikere til myndigheder og til branchen,” vurderer hun.

Fra ti til otte år

I dag tager en havvindmøllepark typisk ti år fra idé til etablering. I henhold til den såkaldte Marienborg-aftale er der altså otte år til at gøre et hidtil uset antal havvindmøller til virkelighed.

“Vi får brug for hurtige politiske aftaler om de enkelte projekter – dem har vi ikke endnu. Vi får brug for, at lovgivningsgrundlaget er på plads – det er det ikke endnu. Branchen skal nok levere, men lige i øjeblikket er grundlaget for det ikke på plads,” siger afdelingschefen.

Af de ti år, der tidligere er gået for projekter, er over halvdelen ifølge Kristine van Het Erve Grunnet gået med myndighedsgodkendelser. Hun vurderer, at det også er her, der er mest tid at hente:

“Vi bliver nødt til at organisere det i større udbud, end vi er vant til, og ikke ændre på udbuddene fra gang til gang.”

Travlhed i 2030

Selv med større udbud vil en øget efterspørgsel efter havvindmøller også lægge et uvant stort pres på branchen, når det kommer til den egentlige byggefase, påpeger hun:

“Det kan hurtigt blive konkurrencepræget, hvis alle vores nabolande også skal bygge vindmøller med deadline i 2030. Det kan lade sig gøre, men det kræver, at ikke alle parker skal være klar i 2030, men at nogle etableres tidligere,” siger hun.

Har branchen kapacitet til at bygge så mange gigawatt parallelt?

“Det tror vi på, at der er. Branchen har i årevis skreget på, at ambitionerne går over i reel implementering. Men vi kan ikke vente for længe.”

Den samlede udbygning i Østersøen vil tælle 16,8 GW udover regionens eksisterende 2,8 GW. Det er endnu ikke afgjort, hvor stor en del, der vil ske i dansk farvand. Danmark huser i dag 2,3 GW havvindmøller.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022