Over 1000 havvindmøller skal inden for en periode på otte år opstilles i Østersøen, lover østersølandenes repræsentanter på dagens topmøde på Marienborg.
Det fremgår af den endelige erklæring fra topmødet, som Børsen har set.
Der er tale om i alt 19,6 gigawatt (GW) el, der vil kunne leveres fra møller i Østersøen. Til sammenligning er der i dag installeret 2,8 GW i Østersøen, mens Danmark samlet set råder over 2,3 GW havvind i dag.
Trods syvdoblingen vil der være tale om ca. en femtedel af det estimerede potentiale i regionen, der af EU-Kommissionen vurderes til at være 93 GW.
Sammenlignet med løfterne fra forårets Nordsøtopmøde er 19,6 GW imidlertid en mindre del af den samlede energiforsyning. Her lød målet fra politikere omkring Nordsøen, at området skal producere 150 GW energi inden 2050. Østersøen er imidlertid mere uprøvet, når det kommer til vindmøller, hvorfor udbredelsen også er lavere, selv om området er på dagsordenen hos flere virksomheder.
Hos Vattenfall er området eksempelvis en væsentlig del af strategien og udset som et vækstområde. Efter 2030 skal Østersøen sammen med norske farvande være Vattenfalls ene ben inden for offshorevind, mens det andet skal være Nordsøen og andre områder i Europa, fortalte Ane Mette Lysbech-Kleis, leder af offshoreudvikling hos Vattenfall eksempelvis til Børsen mandag.
Af aftalen fremgår det ikke, hvor stor en andel af havvindmøllerne der placeres i Østersøens danske del, eller hvordan energien skal fordeles mellem landene.
Topmødet blev mandag flyttet fra Bornholm til Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag mødes med statsledere fra Polen, Litauen, Letland og Finland, samt repræsentanter fra Tyskland, Sverige og Estland og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Vindmøllerne skal ifølge aftalen være klar i 2030. Et typisk havvindmølleprojekt i dansk farvand tager ti år fra idé til drift.
Aftalen nævner en forpligtelse til at sikre hurtigere godkendelsesprocesser i landene, som i dag har vidt forskellige processer. Mens Tyskland er kendt for længerevarende retssager og stridigheder med miljøorganisationer, præges den danske af politisk styring, mens den svenske udbygning i højere grad er drevet af udviklerne selv.
Også flydende naturgas (LNG), flydende biogas og brint har fået plads i aftalen, selv om landene ikke har forpligtet sig til egentlige mål på de områder. Her indeholder aftalen løfter om samarbejde, herunder om behovet for infrastruktur.
Det kan eksempelvis indebære distribution af flydende naturgas, som nævnes i aftalen som en nødvendig udvidelse af havne og anlæg i regionen.
En del af den producerede el fra vindmøllerne ventes at skulle udnyttes i power-to-x-anlæg til produktion af grøn brint til industri og transport. Et ønske fra branchen har blandt andet været muligheden for rørledninger til brint, hvilket der imidlertid ikke ligger en konkret aftale om i aftaleteksten.
Netop rørledninger stod på Vattenfalls ønskeseddel inden aftalen, mens Ørsted lagde vægt på at få målsætninger og projekter at arbejde ud fra inden da.
“Det er klart, at den samtale om rørledninger følger lige efter nogle konkrete mål, men det vigtigste er, at man forpligter sig til at levere havvind inden 2030,” sagde europachef i Ørsted Rasmus Errboe mandag.
Projektet Energiø Bornholm blev mandag udvidet fra 2 GW til 3 GW i en aftale mellem Danmark og Tyskland, hvor energiøen også kobles direkte til det tyske elnet. Selv efter udvidelsen af projektet er der altså tale om en mindre del af det samlede løfte fra deltagerne.
Energiø Bornholm indeholder i korte træk en plan, der skal samle el fra vindmøller i Østersøen på Bornholm, hvor det samtidig giver mulighed for at benytte energien i power-to-x-anlæg. Der er dermed ikke tale om etableringen af en kunstig ø, som det er tilfældet i Nordsøen.
