Ørsted og Vattenfall ser store muligheder i Østersøen: Efterlyser klare projekter og ny infrastruktur

“Det er kritisk nødvendigt, at de lande, der ligger omkring Østersøen, tager opgaven på sig, for det skylder vi os selv og vores venner midt i Europa. Østersøen er deres adgang til havvind.”

Sådan lyder vurderingen fra Ane Mette Lysbech-Kleis, leder af offshoreudvikling hos Vattenfall, forud for tirsdagens topmøde om energiuafhængighed og grøn omstilling omkring Østersøen.

Mandag tog Danmark og Tyskland forskud på topmødet og annoncerede et samarbejde om at udvide den planlagte energiø ved Bornholm fra 2 til 3 GW (gigawatt). Samtidig skal den kunne forsyne det tyske elnet direkte ved hjælp af et nyt søkabel.

“Vi er meget begejstrede for at se danske politikere gå forrest inden for havvind i Østersøen. Østersøen er kommet senere i gang, fordi havvind er født i Nordsøen, men potentialet er enormt,” siger europachef i Ørsted Rasmus Errboe.

Til topmødet tirsdag mødes Mette Frederiksen (S) med statsledere fra Polen, Litauen, Letland og Finland, samt repræsentanter fra Tyskland, Sverige og Estland og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Baggrunden for mødet er – ud over behovet for energiuafhængighed og grøn omstilling – netop områdets store potentiale for havvindmøller. Ifølge EU-Kommissionen er potentialet hele 93 GW. Til sammenligning er der i dag installeret 2,8 GW vindmøller i Østersøen.

Hos Vattenfall er området allerede en væsentlig del af strategien og udset som et vækstområde. Efter 2030 skal Østersøen sammen med norske farvande være Vattenfalls ene ben inden for offshorevind, mens det andet skal være Nordsøen og andre områder i Europa.

“Den vigtigste mangel i Østersøen i dag er, at landene i fællesskab sørger for det samarbejde og den infrastruktur i nettet, som er nødvendig. Men murstenene er der slet ikke i dag til at bygge det hus. Første skridt er konkrete vindprojekter, som udviklerne har sikkerhed for, at de kan bygge,” mener Ane Mette Lysbech-Kleis.

Her er en ambition som den, der blev fremlagt mandag, et første skridt, mener hun. Når hun peger på, at der skal være sikkerhed for, at projekterne bliver til virkelighed, bunder det blandt andet i erfaringer med, at en anden hastigt voksende sektor – forsvaret – modsætter sig ønskerne sent i processen. Det har tidligere været tilfældet med det svenske forsvar, fortæller hun.

Den type forhindringer genkender man i Ørsted.

“Aftaler og visioner skal hurtigt give sig udtryk i konkrete rammeværker og transparente mekanismer, som sikrer, at energien flyder mellem landene,” lyder ønsket fra Rasmus Errboe.

Energiuafhængighed fra Rusland bør imidlertid ikke blot handle om el, mener man hos Vattenfall, der håber på et bredere fokus på energi fra politikerne tirsdag.

En væsentlig del af den producerede el i området vil i fremtiden skulle bruges i power-to-x-processer til at fremstille grøn brint. Derfor håber Ane Mette Lysbech-Kleis på planer om brintinfrastruktur i form af rørledninger til brint på tværs af Østersøen.

“De rigtige trædesten skal lægges nu. Der er stort potentiale i at producere brint offshore. Det er selvfølgelig super positivt med en aftale om elektrisk forbindelse mellem Danmark og Tyskland allerede, men vi har brug for mere end det,” vurderer hun og peger på, at politikernes rolle bliver at sikre en aftale om produktion, fordeling mellem lande og fordeling af, hvor meget el der skal omdannes til brint.

Også hos Ørsted ser man behov for infrastruktur til brint, selvom Rasmus Errboe ikke sætter næsen op efter løfter tirsdag.

“Det er klart, at den samtale om rørledninger følger lige efter nogle konkrete mål, men det vigtigste er, at man forpligter sig til at levere havvind inden 2030,” mener han.