BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
“Fodslæbende og ude af trit med vismænd”: Grønne startups langer ud efter DI's klimapolitik
2
Bæredygtig
DI vil lade CO2-afgift følge kvoteprisen
Bæredygtig
“Fodslæbende og ude af trit med vismænd”: Grønne startups langer ud efter DI's klimapolitik
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

En række små virksomheder i og uden for Dansk Industri kritiserer organisationens modstand mod en høj CO2-afgift i skarpe vendinger

Både medlemmer og udenforstående virksomheder retter nu en skarp kritik mod et hjørne af Dansk Industris klimapolitik.

“Som vi ser det, gør DI’s klimaplan det dyrere og usandsynligt at nå klimamålene. Vi mener, at DI bør følge vismændenes anbefalinger om en CO2-afgift, men der er langt igen,” siger adm. direktør i energiselskabet Reel, Jon Sigvert.

“Vi arbejder til daglig i et marked, der er præget af usikkerhed og misinformation. Der skal ikke være tvivl om, hvor vi står, og hvad vi står for. Derfor overvejer vi nu at melde os ud.”

Kritikken følger kort tid efter netmediet Klimamonitor kunne fortælle, at biotekvirksomheden Gubra havde forladt DI af samme grund. Og Reel er ikke alene om holdningen. Også Pond Biomaterials gør sig udmeldings-overvejelser på grund af klimapolitik, mens tre mindre virksomheder over for Børsen peger på netop klimapolitikken som årsag til, at de i dag står uden for landets største erhvervsorganisation.

Fælles for virksomhederne er, at de har taget den grønne omstilling til sig som en væsentlig del af deres forretning – og de giver udtryk for, at de forventer det samme af deres interesseorganisation.

“Vi er på et kritisk tidspunkt nu, hvad angår klimaet, og vi er en virksomhed, der arbejder aktivt med at gøre en forskel,” siger Thomas Brorsen Pedersen, direktør og grundlægger i Pond Biomaterials.

“Det er de store, eksisterende virksomheder, der får lov at tale – også når det kommer til klimapolitik. Derfor overvejer vi, om vi skal være en del af det,” siger Thomas Brorsen Pedersen.

Forureneren betaler

Det er særligt CO2-afgiften, der fremhæves af virksomhederne. Her peger de på, at eksperter, anført af de økonomiske vismænd i sidste års miljøøkonomiske rapport, anbefaler en høj og ensartet CO2-afgift på 1200 kr. pr. udledt ton CO2 som den billigste vej til klimalovens 70 pct.-målsætning. Vismændene understreger, at lempelser eller afvigelser fra forslaget vil gøre implementeringen dyrere.

Dansk Industri har sidenhen foreslået en CO2-afgift, hvor landbruget og de kvotebelagte sektorer er fritaget. Derudover foreslår de en afgift på 400 kr. i stedet for de 1200 kr. pr. ton.

“Det er et så fundamentalt princip i miljøpolitik, at forureneren betaler. Hvis ikke en gang det er på plads, så nytter det ikke meget,” konstaterer Jon Sigvert fra Reel.

Flere fremhæver også, at en uens CO2-afgift vil give uretfærdige byrder for de erhverv, der ikke er ansvarlige for store udledninger. Adm. direktør i cykeltransportvirksomheden Chainge, Torben Damgaard Nielsen, siger:

“Vi kan ikke bakke op omkring den fodslæbende tilgang til klimaafgifter. Den fastholder os i en situation, hvor de, der skaber udledningerne, slipper for at betale.”

Alle virksomhederne nævner CO2-afgiften som en central uenighed med Dansk Industri, men flere har også mere generelle indvendinger over for organisationens klimapolitik.

Savner gode alternativer

Hos cremeproducenten Nøie ser man også organisationens klimapolitik som en hindring for at melde sig ind. Nøie er i dag medlem af Dansk Erhverv, hvilket ikke oprindeligt skyldtes klimapolitikken, fortæller medstifter Chris Lykke Christiansen.

“Men efter vi har undersøgt det, påvirker det vores beslutning og betyder, at vi ikke skal være medlem. I dag er vi medlem af Dansk Erhverv. Det er ikke nødvendigvis af klimapolitiske årsager, men deres holdninger er bedre på linje med vores egen og for eksempel med de miljøøkonomiske vismænd,” siger han.

Dansk Erhverv støtter en øget CO2-afgift, som der til gengæld skal kompenseres for ved at lempe andre skatter og afgifter på erhvervslivet, mener organisationen.

Det vakte opsigt i december, da Vestas meldte sig ud af Dansk Industri og i stedet valgte at blive repræsenteret af Dansk Erhverv. Selskabet ønsker ikke at kommentere den klimapolitiske diskussion over for Børsen, men skrev i en pressemeddelelse i december om skiftet:

“Vi ser frem til et stærkt samarbejde med Dansk Erhverv om den grønne dagsorden, covid-19-genopretning og udviklingen af et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv.”

Både Reel og Pond Biomaterials fortæller, at de nu ønsker at påvirke Dansk Industri indefra, før en evt. udmeldelse bliver aktuel. Hos Organic Basics så adm. direktør og medstifter Christoffer Immanuel ikke den tilgang som en mulighed.

“Vi har travlt med at finde de virksomheder, der er ’likemindede’. Vi har ikke behov for også at revolutionere DI. Det skal nok blive slemt nok for dem selv om nogle år, hvis de ikke udvikler sig,” vurderer han.

“Jeg ville da ønske, at der var en organisation i Danmark, hvor vi kunne have disse her snakke, men den findes ikke i dag.”

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
DI vil lade CO2-afgift følge kvoteprisen

En CO2-afgift, der begynder på en tredjedel af anbefalingen fra de økonomiske vismænd er tilstrækkelig, vurderer Dansk Industri. Andre tiltag skal supplere afgiften

Trods anbefalinger fra blandt andre Det Økonomiske Råd, Cepos, Kraka SMV Danmark og Klimarådet og ønsker fra mindre medlemmer anbefaler Dansk Industri ikke en høj, ensartet CO2-afgift. I stedet vil organisationen lade afgiften følge CO2-kvoteprisen, som nogle sektorer er underlagt.

”EU’s kvotepris stiger nu, og den skal vi lægge os op ad. I vores klimaplan har vi regnet med en kvotepris på 400 kr., fordi det er det, den er lige nu, men den er jo blevet fordoblet siden nytår, og de fleste mener, at den vil ligge på omkring 600 kr. pr. ton i 2030,” siger Anne Højer Simonsen.

Hun er vicedirektør i Dansk industri med ansvar for blandt andet organisationens klimapolitik. Hun understreger, at DI’s forslag samtidig adskiller sig ved, at afgiften skal gøre det ud for kvoteprisen på de kvotebelagte sektorer og dermed ikke skal omfatte dem.

I dag ligger CO2-kvoteprisen omkring 400 kr. pr. ton CO2, mens den nuværende CO2-afgift er på 180 kr. pr. ton, og De Økonomiske Råd anbefaler 1200 kr. Til sammenligning ligger den svenske afgift på 800 kr., mens den norske regerings klimaplan foreskriver en gradvis stigning til 2000 kr. pr. ton.

”Det elegante ved at benytte EU-kvotesystemet er, at det inden for EU tager højde for lækage og konkurrence internt mellem EU-lande. Og samtidig får du en CO2-pris, der er ensartet med de omgivende lande,” siger Anne Højer Simonsen.

Med en pris på 400 eller måske på sigt 600 kr. er der jo stadig en del nabolande med en væsentligt højere CO2-afgift?

”Ja, det er der. Og de har forskellige mekanismer for at kompensere kvotevirksomhederne og for at udligne mellem virksomhederne. Der peger vi på, at det er enklere at have en ensartet pris. Og lad os se, hvad de gør fremadrettet, for deres løsninger har jo været i mangel af bedre,” vurderer hun.

I Dansk Industris øjne er der ikke modstrid mellem at følge taktstokken fra EU’s kvotesystem og at betragte sig som foregangsland på klimaområdet.

”Nej, tværtimod. Andre lande betragter os som foregangsland, når vores løsninger er noget, man kunne forestille sig andre steder, herunder at konkurrenceevne, vækst, beskæftigelse og udvikling og eksport af nye løsninger går hånd i hånd med klimasagen. Dette her er også en diskussion af, hvad det vil sige at være foregangsland.”

Hun understreger – ligesom organisationens klimaplan – at en CO2-afgift ikke i sig selv er tilstrækkelig til at nå 70pct.-målet, som også DI bakker op om. Her peger planen blandt andet på investeringer i demonstrationsanlæg til kulstoffangst og -lagring (CCS) samt til power-to-x. Desuden opfordrer DI til en klimafond til omstilling af luftfarten og en særskilt indsats til den tunge transport.

”Det er lidt ensidigt kun at tale om CO2-afgiften. Den er et væsentligt redskab, men den løser ikke det hele. Den marginale afgift, som klimarådet peger på, er den, der skal til for at gennemføre de dyreste af de tiltag, der er nødvendige. Der er besluttet flere forskellige tiltag gennem klimaaftaler sidenhen, så min forventning er, at marginalprisen vil blive lavere,« vurderer hun.

Når det kommer til de mindre virksomheder, der har udtalt kritik over for Børsen, genkender hun ikke, at der er en væsentlig intern uenighed i DI.

”Erhvervslivet er meget enige om nogle ting, for eksempel, at der er brug for en afklaring af CO2-afgiften. Det kan du næppe finde nogen, der ikke efterspørger. Alle vil også være enige om, at vi ikke kan "afvækste" os ud af dette her, men skal blive ved med at sikre vækst. Så de fleste denominatorer er vi enige om. Vi er ikke helt enige om, hvordan vi udtrykker os og fremstår, men jeg synes ikke, vi putter os, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er en diskussion om værktøjskassen, som jeg ser det,” siger hun.

Hun påpeger, at der i forbindelse med udarbejdning af klimaplanen fra DI har været ”gode og konstruktive interne debatter.”

"Vi taler hjertens gerne direkte med de konkrete virksomheder om deres politiske ønsker. Den grønne omstilling er ikke pyntegrønt - det er hovedvejen fremad for DI og vores medlemmer," siger Anne Højer Simonsen.

Forsiden af Børsen Bæredygtig