Både medlemmer og udenforstående virksomheder retter nu en skarp kritik mod et hjørne af Dansk Industris klimapolitik.
“Som vi ser det, gør DI’s klimaplan det dyrere og usandsynligt at nå klimamålene. Vi mener, at DI bør følge vismændenes anbefalinger om en CO2-afgift, men der er langt igen,” siger adm. direktør i energiselskabet Reel, Jon Sigvert.
“Vi arbejder til daglig i et marked, der er præget af usikkerhed og misinformation. Der skal ikke være tvivl om, hvor vi står, og hvad vi står for. Derfor overvejer vi nu at melde os ud.”
Kritikken følger kort tid efter netmediet Klimamonitor kunne fortælle, at biotekvirksomheden Gubra havde forladt DI af samme grund. Og Reel er ikke alene om holdningen. Også Pond Biomaterials gør sig udmeldings-overvejelser på grund af klimapolitik, mens tre mindre virksomheder over for Børsen peger på netop klimapolitikken som årsag til, at de i dag står uden for landets største erhvervsorganisation.
Fælles for virksomhederne er, at de har taget den grønne omstilling til sig som en væsentlig del af deres forretning – og de giver udtryk for, at de forventer det samme af deres interesseorganisation.
“Vi er på et kritisk tidspunkt nu, hvad angår klimaet, og vi er en virksomhed, der arbejder aktivt med at gøre en forskel,” siger Thomas Brorsen Pedersen, direktør og grundlægger i Pond Biomaterials.
“Det er de store, eksisterende virksomheder, der får lov at tale – også når det kommer til klimapolitik. Derfor overvejer vi, om vi skal være en del af det,” siger Thomas Brorsen Pedersen.
Det er særligt CO2-afgiften, der fremhæves af virksomhederne. Her peger de på, at eksperter, anført af de økonomiske vismænd i sidste års miljøøkonomiske rapport, anbefaler en høj og ensartet CO2-afgift på 1200 kr. pr. udledt ton CO2 som den billigste vej til klimalovens 70 pct.-målsætning. Vismændene understreger, at lempelser eller afvigelser fra forslaget vil gøre implementeringen dyrere.
Dansk Industri har sidenhen foreslået en CO2-afgift, hvor landbruget og de kvotebelagte sektorer er fritaget. Derudover foreslår de en afgift på 400 kr. i stedet for de 1200 kr. pr. ton.
“Det er et så fundamentalt princip i miljøpolitik, at forureneren betaler. Hvis ikke en gang det er på plads, så nytter det ikke meget,” konstaterer Jon Sigvert fra Reel.
Flere fremhæver også, at en uens CO2-afgift vil give uretfærdige byrder for de erhverv, der ikke er ansvarlige for store udledninger. Adm. direktør i cykeltransportvirksomheden Chainge, Torben Damgaard Nielsen, siger:
“Vi kan ikke bakke op omkring den fodslæbende tilgang til klimaafgifter. Den fastholder os i en situation, hvor de, der skaber udledningerne, slipper for at betale.”
Alle virksomhederne nævner CO2-afgiften som en central uenighed med Dansk Industri, men flere har også mere generelle indvendinger over for organisationens klimapolitik.
Hos cremeproducenten Nøie ser man også organisationens klimapolitik som en hindring for at melde sig ind. Nøie er i dag medlem af Dansk Erhverv, hvilket ikke oprindeligt skyldtes klimapolitikken, fortæller medstifter Chris Lykke Christiansen.
“Men efter vi har undersøgt det, påvirker det vores beslutning og betyder, at vi ikke skal være medlem. I dag er vi medlem af Dansk Erhverv. Det er ikke nødvendigvis af klimapolitiske årsager, men deres holdninger er bedre på linje med vores egen og for eksempel med de miljøøkonomiske vismænd,” siger han.
Dansk Erhverv støtter en øget CO2-afgift, som der til gengæld skal kompenseres for ved at lempe andre skatter og afgifter på erhvervslivet, mener organisationen.
Det vakte opsigt i december, da Vestas meldte sig ud af Dansk Industri og i stedet valgte at blive repræsenteret af Dansk Erhverv. Selskabet ønsker ikke at kommentere den klimapolitiske diskussion over for Børsen, men skrev i en pressemeddelelse i december om skiftet:
“Vi ser frem til et stærkt samarbejde med Dansk Erhverv om den grønne dagsorden, covid-19-genopretning og udviklingen af et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv.”
Både Reel og Pond Biomaterials fortæller, at de nu ønsker at påvirke Dansk Industri indefra, før en evt. udmeldelse bliver aktuel. Hos Organic Basics så adm. direktør og medstifter Christoffer Immanuel ikke den tilgang som en mulighed.
“Vi har travlt med at finde de virksomheder, der er ’likemindede’. Vi har ikke behov for også at revolutionere DI. Det skal nok blive slemt nok for dem selv om nogle år, hvis de ikke udvikler sig,” vurderer han.
“Jeg ville da ønske, at der var en organisation i Danmark, hvor vi kunne have disse her snakke, men den findes ikke i dag.”
