Den danske landbrugsteknologi startup Agreena har i løbet af 2021 og 2022 rejst investeringer for i alt 150 mio. kr.
Blandt investorerne er den svenske megafond Kinnevik, der senest smed penge efter virksomheden. Den statsejede investeringsfond Vækstfonden og britiske Giant Ventures investerede i Agreena i starten af 2021.
“Det er enormt vigtigt for os at have nogle dygtige investorer med, som har nogle kompetencer, erfaringer og netværk,” siger adm. direktør Simon Haldrup og forklarer, at investorerne deler Agreenas mål og visioner for, hvor virksomheden skal bevæge sig hen.
“Vi har været enormt ihærdige med ikke at finde den første og bedste investor,” siger han.
I starten af 2021 etablerede virksomheden en ny handelsplatform, Agreenacarbon, der udsteder CO2-certifikater til landmænd, som omlægger deres landbrug til et såkaldt regenerativt landbrug, hvilket betyder, at jorden bliver i stand til at binde CO2 fra atmosfæren.
“Der er et stort kommercielt potentiale i virksomheden, fordi de sætter fokus på og prøver at løse nogle af udfordringerne ved klimakrisen
Eric-Alan Rapp, partner i Vækstfondens afdeling for direkte investeringer
Agreena hjælper derefter landmændene med at sælge certifikaterne til virksomheder, som ønsker at kompensere for CO2-udledning.
“Det er et marked, som bliver enormt værdifuldt på sigt og kan bruges som trækkraft på en kortere bane til at skabe et økonomisk incitament for landmænd til at omlægge,” siger Simon Haldrup.
Det nye marked omkring at udstede og sælge CO2-certifikater kom dog under heftig kritik fra flere klimaforskere og eksperter,der i Børsen afskrev forretningsmodellen. Kritikken gik på, at certifikaterne bliver leveret på et tvivlsomt datagrundlag, og at det er svært at dokumentere den reelle klimaeffekt.
“Hvis jeg skal være venlig, vil jeg sige, at det ikke er dokumenterede effekter. Hvis jeg skulle være uvenlig, ville jeg kalde det fup og fidus,” lød det bl.a. fra Jørgen Eivind Olesen, som er kulstofekspert, forsker og professor ved Aarhus Universitet.
Har I ændret forretningsmodel, så udfordringerne, som kritikken går på, er løst, eller investerer fondene i princippet i den samme løsning?
“Der er sket meget siden,” indleder Simon Haldrup.
“For et år siden, især i Danmark, var vi de eneste, der talte om det her. Hele sektoren bevæger sig i denne retning. Vi ser ikke et fundamentalt problem. Når det er sagt, så er det fuldstændig rigtigt, at kvaliteten af certifikaterne skal øges, som pengene fra investeringerne bl.a. går til,” fortsætter han og henviser til,at EU i december udrullede en CO2-strategi, der bl.a. sætter regenerativt landbrug som forretning på dagsorden.
Så I har ikke oversolgt det grønne potentiale?
“Nej, det har vi ikke. Tværtimod.”
Kritikken har altså ikke afskrækket Vækstfonden, og Eric-Alan Rapp, partner i Vækstfondens afdeling for direkte investeringer, siger, at Agreenas forretningspotentiale og det store fokus på grøn omstilling netop var afgørende for Vækstfondens investering.
“Der er et stort kommercielt potentiale i virksomheden, fordi de sætter fokus på og prøver at løse nogle af udfordringerne ved klimakrisen. Landbruget er en vigtig del af at løse klimakrisen,” siger han.
Det er samme begrundelse fra Kinneviks side, siger Magnus Jakobsson, investeringsdirektør:
“Vi har været imponerede over Agreenas team og deres tilgang til at hjælpe landmændene med at omstille til et regenerativt landbrug.”
Den svenske investeringsfond har smidt penge efter flere danske vækstkometer, bl.a. Pleo, Simple Feast og Vivino.
