Hvis man som privat investor har 750.000 kr. eller mere i risikovillig kapital på lommen, får man nu en ny mulighed for at sætte penge i den grønne omstilling. Den danske solcelleinvestor Obton, der ejer anlæg for 20 mia. kr., åbner den nye investeringsfond Obton Solar.
Den skal bygge, drive og efter syv til ti år sælge solcelleanlæg. Fonden skal ses som et grønt energiselskab, opbygget af danske privatinvestorers midler og forventes lukket med ca. 3 til 4 mia. kr. i egenkapital om to år. Det er i hvert fald målet for Oliver Peters, Obtons investeringsdirektør, som har ansvaret for at finde de rigtige investorer.
“Hvis man har 750.000 kr. at investere for, vil jeg ikke råde til, at man sætter dem i ét investeringsprodukt
Mikael Bak, direktør,
Dansk Aktionærforening
“Vi går efter det danske private banking-segment, hvor vi kan se, at der er stigende interesse for grønne investeringer. Til gengæld er tidshorisonten på illikvide projekter indenfor grøn omstilling ofte meget lang og matcher ikke nødvendigvis den typiske privatinvestor,” siger han.
Derfor får man to muligheder for at gå ind i fonden. Den mere sikre model, Obton Safe, hvor investorer kan regne med et årligt afkast og udbytte på 5 pct., eller den mere risikable Obton Upside, hvor der ikke falder udbytte, før fondens anlæg er solgt fra – til gengæld kan belønningen være større end de samlede årlige afkast. Den kan også være mindre. Det er ved sidstnævnte model, Obton mener, de har en fordel.
Læs også:
Solcellekæmpen tager nemlig selv ansvaret for at afvikle milliardforetagenet efter syv til ti år.
En kortere investeringshorisont kan være attraktiv, men investorer skal stadig forberede sig grundigt, inden de træffer beslutning om at investere i solcelleaktiviteter. Det mener Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening.
“Jeg vil sige, at man bør få en revisor med, for det er stadig et relativt stort beløb, vi taler om. En investor skal sørge for at sprede sin risiko ud, så hvis man har 750.000 kr. at investere for, vil jeg ikke råde til, at man sætter dem i ét investeringsprodukt. Og vi anbefaler generelt ikke, at private går ind i investeringer, der binder pengene i over syv år,” siger han og tilføjer:
“Det er en illikvid investering, så du kan ikke sælge den i fri handel, som hvis det var en børsnoteret aktie."
mia. kr. er værdien af Obtons samlede portefølje
af solcelleanlæg
Forhåbentlig kan fonden, når anlæggene er i drift, sælges til en institutionel investor, f.eks. et pensionsselskab, vurderer Obton.
Peter Tind Larsen, chef for alternative investeringer i PFA, vil ikke kommentere den specifikke investeringsmulighed, men understreger, at pensionsselskaber ikke nødvendigvis behøver at stå med færdigudviklede, driftsklare solcelleanlæg.
Læs også:
F.eks investerede pensionskæmpen i december 100 mio. dollar i amerikanske Origis Energy, der udvikler solceller og energilagring i USA.
"Vinden blæser måske mere i retning af, at vi går længere tilbage i værdikæden. Altså dem, der selv sætter solceller op. På den måde kan vi i nogle tilfælde sikre os et højere afkast. Når det er sagt, så er appetitten på mere vedvarende energi der bestemt, men afkastpotentialet skal modsvare risikoen," siger han.
Mens der naturligt er risici forbundet med investeringen, har Obton ifølge solcellegiganten selv gjort sit for at sprede risiko internt. F.eks. ved at sprede solcelleanlæggene ud over ca. ti lande pr. fond og kun investere i OECD-lande, hvor den politiske og finansielle stabilitet er høj.
Består afObton, der investerer i, udvikler og opfører solcelleanlæg, og Koncenton, der investerer i ejendomme. Hentede i julitidligere Nordea-chef Gunn Wærsted ind til formandsposten i bestyrelsen og føjede Mike Winkel og Thyge Boserup til som menige medlemmer. De har begge haft ledende stillinger i energiselskaber. Koncernenejer en portefølje af solcelleparker til en værdi af mere end 20 mia. kr. I oktober investerede Obton i sin første japanske solcellepark.
I Danmark har der længe været debat om vanskeligheden ved at opføre solcelleparker, fordi folk ikke ønsker solceller i baghaven. Den risiko bliver også mindre ved at investere i udlandet, fortæller Oliver Peters.
“Der er kæmpe forskel på lande som Danmark og Holland, hvor jord er en mangelvare, og så f.eks. Canada, hvor det slet ikke forholder sig sådan. Der har vi anlæg, der fylder 750 fodboldbaner.”
