Sky kapitalforvalter rejser 2 mia. euro til grøn fond

To pensionskassers kapitalforvalter, AIP, rejser et stort milliardbeløb til grønne investeringer. 

Fonden er målrettet investeringer i energiinfrastruktur, og den er skabt i en tid, hvor grønne investeringer har været i massiv modvind. Flere store projekter er faldet sammen og har kostet investorer mange milliarder kroner. 

Ifølge AIP’s adm. direktør, Kasper Hansen, er fortællingen om vedvarende energi og investeringer heri dog mere nuanceret end enkelte fejlslagne projekter. Og faktisk har den skepsis, der er kommet over for grønne investeringer, kun gjort det endnu mere lukrativt at investere i området. 

“Behovet for vedvarende energi er kun vokset, og det skaber gode investeringsmuligheder,” påpeger han.

AIP har nu gennemført first closing på fonden, som er kapitalforvalterens femte af slagsen. Det betyder, at investorer har givet tilsagn om samlet at investere 2 mia. euro, svarende til omkring 15 mia. kr. 

Fondens mål er at rejse 3 mia. euro, svarende til godt 22,5 mia. kr., og derfor er Kasper Hansen godt tilfreds. 

“Vi er to tredjedele af vejen og har fået tilsagn fra både investorer, som vi kender godt, men også fra store internationale investorer, som er kommet med for første gang,” siger han. 

Nærmest ukendt milliardforvalter

AIP er en dansk-forankret kapitalforvalter, der lever af at rejse enorme pengebeløb til sine fonde, der er målrettet investeringer i energiinfrastruktur. AIP er oprindeligt stiftet af pensionsselskabet PKA og er i dag ejet af PKA, Pensam, Storebrand og AIP Partnere.

Siden kapitalforvalterens opstart i 2012 har den – primært i samarbejde med danske, norske og schweiziske investorer – givet tilsagn på omkring 10 mia. euro til 29 vedvarende energiprojekter. Det svarer til over 70 mia. kr. 

Og selvom AIP forvalter mange milliarder og har kontorer i både København, London, New York og Madrid, er der ikke meget at finde om milliardforvalteren i danske medier. 

“Det handler om, at vi ikke har haft et behov for at fortælle om alt det, vi gerne vil opnå, inden vi har gjort det. Men nu – hvor vi kan vise, hvad vi rent faktisk har opnået – er der et grundlag for at gå ud og fortælle om det arbejde, vi laver,” forklarer Kasper Hansen.

Indtil videre har AIP’s nye fond investeret i tre projekter i vedvarende energi sammen med forskellige industrielle partnere. Én af de partnere er f.eks. BW ESS – en global udvikler, ejer og operatør af batterienergilagringssystemer. 

Ramt af flere ting

Kasper Hansen siger det med et smil. Han har altid været lidt ked af begrebet “grønne investeringer.”

“Det er jo ikke, fordi de er grønne, at vi investerer i de projekter, vi investerer i. Vi investerer bæredygtigt. Det betyder for os, at vores investeringer er økonomisk bæredygtige og gerne skulle levere lange, gode afkast,” forklarer han og indskyder, at det selvfølgelig også er positivt, at det samtidig bidrager til den nødvendige omstilling af energiforsyningen og hele energiinfrastrukturen. 

Hans pointe falder i en længere snak om den modvind, som grønne energiprojekter har haft i de seneste år. 

Enorme havvindprojekter i USA har det seneste år, og senest lige op til jul, været ramt af politisk blæsevejr. Energikæmpen Better Energy har gennem længere tid kæmpet for overlevelse og gik i rekonstruktion i efteråret. Batterifyrtårnet Northvolt gik konkurs i foråret, og listen fortsætter.

Kasper Hansen nævner ikke selv specifikke projekter eller virksomheder. Men han forklarer, at der var en periode, hvor der blev postet for mange penge i projekter, som ikke var robuste nok.

“Der var en periode med næsten gratis penge, hvor nulrenter og faldende priser på de fleste komponenter fik mange projekter til at se gode ud i regnearket. Men da inflationen bed sig fast, og renterne steg, fik en del af markedet et nødvendigt reality-check. De aktører, der ikke havde sikret sig mod stigende omkostninger, endte i klemme,” forklarer Kasper Hansen. 

Der er – ifølge ham – en tiltagende efterspørgsel efter vedvarende energi, hvilket øger behovet for investeringer på området. 

“Den grønne vinkel var i en lang periode det bærende element for investeringer i energiomstillingen. Den er selvfølgelig stadig vigtig, men i dag handler det også om sikkerhedspolitik og geopolitik. Vi har brug for mere strøm, særligt i Europa, og den skal helst produceres lokalt og uafhængigt af import og geopolitisk usikkerhed,” siger Kasper Hansen og fortsætter:

“Spørgsmålet er derfor: Hvordan får vi mere strøm hurtigt og billigt på en langtidsholdbar måde? Svaret er vedvarende energi kombineret med investeringer i elnettet og fleksibel lagringskapacitet.” 

Har skabt et rum

Skal man sige noget positivt om den skepsis, der har været over for grønne investeringer, er det rum, den har skabt for aktører som AIP. I hvert fald set fra Kasper Hansens stol. 

“Der er lidt mindre tryk på de penge, der investeres ind i sektoren, og kapitalen er mere selektiv,” forklarer han. 

Ifølge ham betyder det, at AIP befinder sig et godt sted. Udbuddet af ivrige investorer er reduceret, mens efterspørgslen på vedvarende energi og billig strøm vokser. 

“Baseret på de forventninger, der generelt er i markedet, kommer nogle investeringer til at levere højere afkast end forventet. Det er simpelthen, fordi strøm kommer til at koste mere, når der er behov for mere,” siger Kasper Hansen og tilføjer med et lille smil: 

“Det er næsten baglæns at sige, men på grund af f.eks. Trump vil vi på sigt få flere penge for den grønne strøm, altså vores aktiver i USA. Simpelthen fordi færre nye projekter bliver udviklet og finansieret, fordi reglerne ændrer sig. En del udviklere og investorer er blevet skræmt af hans modvilje.”

Han forklarer også, at selvom AIP har mærket den modvind, som visse grønne investeringer har været ramt af i særligt USA, har den aldrig for alvor ramt kapitalforvalteren. 

Det handler om, at AIP sikrer sine investeringer ved at fjerne mange af de variabler og usikkerheder, som der normalt er, når man investerer i projekter, inden de er klar til at blive bygget, lyder det.

Størstedelen af den nye fonds investeringer vil blive foretaget i Europa.