Nordjysk søstjernefabrik vil droppe naturgas: Får brint fra Danmarks første kommercielle rør

Den endelige beslutning er truffet om Danmarks første kommercielle brintrør. Strækningen på 0,5 km skal være i drift næste år hos den grønne erhvervspark Greenlab i Skive og bliver første bud på løsningen i en sektor, der spås kraftig vækst mod 2030 og frem. Allerede i 2026 bliver rørinfrastruktur afgørende for den storproduktion af brint, regeringen og en række store danske virksomheder satser hårdt på: power-to-x (ptx).

Netop derfor er den relativt lille teststrækning i Skive så vigtig, argumenterer Kim Søgård Kristensen, adm. direktør i det statsejede selskab Evida, der anlægger røret.

“

Hvis det kan lade sig gøre, er der virkelig et stort potentiale herfor alle vores fire fabrikker

Steen Bitsch, direktør, Vestjyllands Andel

“Det er startskuddet til en virkelig markant udvikling, og arbejdet skal hjælpe os med at få de nødvendige erfaringer til at brede infrastrukturen ud i Danmark. Og så er det særligt spændende, at røret kommer til at fungere kommercielt,” siger han om projektet, der ventes at koste Evida 5 mio. kr.

Ptx-begrebet dækker over fremstillingen af brint og flydende brændstoffer ved hjælp af strøm fra vedvarende kilder, og Christiansborg har skruet sit håb til sektoren markant i vejret de seneste år. I 2021 vurderede regeringen, at ptx har potentiale til sænke Danmarks klimabelastning med op mod 9 mio. ton i 2030 – ca. 20 pct. af landets samlede udledning.

Men uden rør til at transportere brinten mellem virksomheder og de elektrolyseapparater, der fremstiller gassen, får Danmark ikke gang i den spirende milliardsektor, lyder det fra branchens aktører.

Om ca. fire år skal der være langt over 100 km brintinfrastruktur i Danmark, hvis alle udviklernes planer om storproduktion af grøn brint skal blive realitet. Med andre ord har aktørerne travlt.

Dertil kommer usikkerheden ift. anvendelsen af brinten. Testrøret skal forsyne søstjernefabrikken Danish Marine Protein (DMP) med grøn brint, hvor gassen forhåbentlig kan overflødiggøre den naturgas, selskabet bruger som brændsel til at tørre søstjerner og andre råvarer for at fremstille protein.

Men om det lykkes at skifte til brint, er stadig for tidligt at konkludere, fortæller Steen Bitsch, adm. direktør i grovvareselskabet Vestjyllands Andel, der ejer DMP og omsatte for 2,8 mia. kr. i 2021.

Bæredygtig

På en mark i Skive knækker man koden til at forvandle vindens sus til konkurrenceklart brændstof

“Vi skal først teste, om vi kan lave et system, hvor vi kan skifte naturgassen ud med brint. Men hvis det kan lade sig gøre, er der virkelig et stort potentiale her for alle vores fire fabrikker,” siger han med henvisning til selskabets fire proteinfabrikker, der tilsammen bruger mere end 2 mio. kubikmeter naturgas om året.

Hvad prisen bliver på brinten, vides heller ikke endnu. Selve det elektrolyseanlæg, der skal producere brint hos Greenlab, er ikke stillet op endnu, og indtil da er det svært at vurdere den endelige pris. Dog er brint dyrere end ren grøn strøm – ofte med konverteringstab på op mod 40 pct. i elektrolyseprocessen.

Hos Greenlab i Skive mener Christopher Sorensen til gengæld, at den grønne gas på sigt kan bidrage til flere virksomheder. Han er direktør for den grønne industripark, der bl.a. tæller et biogasanlæg og virksomheden Quantafuel, der genanvender plastikaffald:

“Med røret her iscenesætter vi ptx, hvor det har en masse værdi, fordi man tænker ud over at bruge det som brændstoffer. Man forsøger faktisk at få det ind i en produktion, hvor det kan fortrænge naturgas, der i stigende grad er en knap ressource.”

Ifølge ham bliver udfordringen at skalere infrastrukturen i samme hastighed som efterspørgslen på ptx-produkter, der ifølge Greenlab-direktøren vokser uge for uge:

“Det er et kæmpemarked, der vokser frem, og det bliver allerede nu sværere at skaffe hardware, mens vi stadig finder ud af at bruge brint i forskellige former. Det er først nu, vi får den praktiske erfaring.”