ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Selv bæredygtigt byggeri mangler overblik over ressourceforbrug

Entreprenører har ikke tidligere forsøgt at måle klimaaftrykket på byggepladser. Et nyt samarbejde forsøger at skabe overblik

Solceller og små vindmøller på skurbyen er med til at mindske CO2-aftrykket fra byggepladsen, men overblikket over forbruget er først ved at materialisere sig. Foto: Magnus Møller
Solceller og små vindmøller på skurbyen er med til at mindske CO2-aftrykket fra byggepladsen, men overblikket over forbruget er først ved at materialisere sig. Foto: Magnus Møller Magnus Møller

I yderste hjørne af Amagers bebyggelse mod Kalvebod Fælled ligger byggepladsen til det, der skal blive UN17 – et byggeri, der ifølge ophavsmændene skal blive det første i verden, der “skabt ud fra en komplet metode adresserer og inkorporerer FN’s 17 verdensmål i én helhedsløsning”.

Byggeriet på den enorme byggeplads skal certificeres efter den såkaldte DGNB Platin-standard, der stiller krav til byggeriets bæredygtighed. Solceller og vindturbiner er installeret i skurbyen, og et af landets største træbyggerier er ved at tage form.

Vi skal ikke konkurrere mod hinanden på bæredygtighed, men på
at bygge huse

Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef, CG Jensen

Ikke desto mindre har byggepladsen som udgangspunkt samme problem som andre byggepladser. Når entreprenører rykker ind, har de sjældent styr på, om det er kranen, skurbyen eller belysningen, der bruger el, og når betonelementer skal udtørres, vil det sluge en ukendt mængde energi.

Umuligt uden data

Det forsøger entreprenør på byggepladsen CG Jensen at ændre på.

“Det er fuldstændigt umuligt at arbejde med at mindske forbruget, hvis vi ikke har en registrering af, hvordan det ser ud løbende,” konstaterer bæredygtighedschef i CG Jensen Poul-Erik Olsen, mens han fremviser grafer over forbrug og produktion af el på pladsen.

Fordi byggeriet skal bæredygtighedscertificeres, skal data bruges i livscyklusanalysen for byggeriet. Det er samtidig en del af Contech Lab-samarbejdet, hvor data bliver hentet løbende.

5

store entreprenører deltager i samarbejdet og vil dele data

“Det nye er, at vi kan arbejde med sensorer på for eksempel en kran. Måske kan det føre til, at vi nedskalerer kranen eller nøjes med en mobilkran. Vi kan godt slå forbruget af en kran op, men der har ikke været arbejdet med det tidligere,” siger han.

Deler med konkurrenter

Data fra kraner, solceller og belysning ender ikke blot hos CG Jensen, der betragter sig selv som en førende entreprenør, hvad angår bæredygtighed, men også hos konkurrenter, der ikke har nået at lave samme indsatser.

“Vi skal ikke konkurrere mod hinanden på bæredygtighed, men på at bygge huse. Det er en fælles interesse, at vi som branche skal plukke så lavthængende frugter som muligt,” siger han og understreger, at resultaterne også er en del af virksomhedens egne klimamål.

Poul-Erik Olsen ser især frem til data om udtørring af bygninger. I dag udtørres en del bygninger ved hjælp af elvarme, der varmer bygningen, ofte selv om den ikke har døre og vinduer monteret endnu. Han vurderer, at data om denne proces kan sikre, at døre og vinduer monteres inden, og at det sker med fjernvarme, når det er muligt.

Udover CG Jensen er også entreprenørerne Aarsleff, Pihl, MT Højgaard og Enemærke & Petersen med i arbejdet.

Forsiden lige nu