Entreprenører har ikke tidligere forsøgt at måle klimaaftrykket på byggepladser. Et nyt samarbejde forsøger at skabe overblik
Selv om byggepladser med deres forbrug af materialer og energi udleder ca. hvert tiende ton CO2 i Danmark, er der endnu meget ringe overblik over udledningerne fra landets kraner og skurbyer.
For mens branchens store aftryk er velkendt, har byggeledelsens øjne hidtil været lukkede for, hvor meget den enkelte byggeplads bruger af f.eks. el, vand, fjernvarme og brændstof.
Det er branchens teenageværelse. Der er åbent vindue, tændt for radiator, computer, fjernsyn og mobiltelefon på én gang, mens der er styr på resten af huset Ole Berard, digitaliseringschef, Molio
Al den manglende data – elforbruget fra skurbyen, dieselforbruget fra pladsens maskiner og varmeforbruget, når nybyggeriet skal udtørres – bliver indsamlet og delt i branchen gennem samarbejdet Contech Lab, der har været i gang de seneste to år.
“Branchens teenageværelse”“Man har ikke tænkt særligt meget i at måle sit forbrug i byggebranchen. Det gik op for os, da vi startede projektet for to år siden. Der findes ingen dokumentation af den type data, slet ikke på tværs af branchen,” siger Ole Berard, digitaliseringschef i videnscentret Molio og chef for Contech Lab.
De senere år har byggebranchen haft fokus på materialernes udledning, hvor der særligt bliver sparet på den CO2-belastende beton. Samtidig har bygningsdriften længe været i fokus, og vinduer med trelagsglas, bedre isoleringskrav og tætningskrav har gjort deres indtog. Samtidig har selve byggeprocessen undslået sig granskning.
Faktaboks CO2 fra byggeriet Byggepladser står via forbrug af materialer og energi for ca. 10 pct. af landets CO2-udledning. Yderligere 20 pct. af CO2-udledningerne stammer fra drift og opvarmning af bygningerne. Især drift af bygningerne har været fokus for branchens klimabestræbelser tidligere. Rapporteringskrav, et nyt bygningsreglement og efterspørgsel fra kunder og samarbejdspartnere skubber nu på udviklingen.
“Det er branchens teenageværelse. Der er åbent vindue, tændt for radiator, computer, fjernsyn og mobiltelefon på én gang, mens der er styr på resten af huset,” siger Ole Berard.
Den tilgang til byggeriet er ved at ændre sig, blandt andet fordi krav om bæredygtighedsrapportering nærmer sig for branchen, fordi energipriserne tilskynder en omstilling, og fordi byggepladsens forbrug efterhånden har udviklet sig til den lavest hængende frugt i branchen, påpeger han.
Bygherren betalerEndelig er det typisk bygherren, der betaler for forbruget på byggepladsen, så virksomheder og medarbejdere, der arbejder på et byggeri, har ikke haft et konkret incitament til at slukke lyset ved fyraften eller overveje, hvornår det giver bedst mening at udtørre bygningen.
“Forbrugeren på byggepladsen er ofte en underentreprenør til en underentreprenør, så der har ikke været meget incitament, selv hvis bygherren ønskede at skabe det. Hvis vi kan gøre alle opmærksomme på forbruget i realtid, kan man bedre stille krav til hinanden,” siger Ole Berard.
Molio håber at kunne samle data fra byggepladser landet over i en anonymiseret database, hvor entreprenører og bygherrer fremover kan sammenligne deres projekter med branchens standarder og stille krav på bedre grundlag. Udover CG Jensen deltager også entreprenørerne Aarsleff, Pihl, MT Højgaard og Enemærke & Petersen samt Aalborg Universitet, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Force Technology og teknologileverandøren Matuix i samarbejdet.
Skal skabe vækstI sidste ende skal data hjælpe danske virksomheder i byggebranchen med at mindske udledningen og dermed skabe en dansk konkurrencefordel på området, håber Charlotte Kjeldsen Krarup, der er udviklingsdirektør i Industriens Fond.
“Der er stort potentiale i byggesektoren, det er en af de mindst digitaliserede brancher, og den er kendt for ikke at være specielt bæredygtig. Vi håber, at danske virksomheder kan øge produktivitet og innovationsevne med teknologierne, men også at de bliver mere attraktive for kunderne, fordi de bliver i stand til at producere mere bæredygtigt,” siger hun og fortsætter:
“Vores håb er, at vi kan være med til at styrke vækst og udvikling hos de små og mellemstore virksomheder i branchen med denne type tiltag.”
Industriens Fond og Realdania har hver investeret 20 mio. kr. i udviklingen af Contech Lab. Energistyrelsens udviklingsprogram EUDP har for nylig støttet Contech Lab i videreførelsen af et projekt, der skal gøre det muligt at måle forbrug på op til 20 byggepladser landet over.
