I Esbjerg og på Bornholm er noget så sjældent som en nyskabelse til fjernvarmenettet på vej. Lagre af salt skal gemme på overskydende energi, til der bliver behov for den i fjernvarme- eller elnettet.
Dermed er de to projekter en del af en bevægelse mod mere lagring af energi – en bevægelse, der i nogens øjne er nødvendig, når politiske aftaler gang på gang øger antallet af solceller og vindmøller i det fremtidige elnet i Danmark.
“Elnettet får sværere ved at levere strøm pålideligt nok i fremtiden. Der har vi en mulighed for at hjælpe. Det hjælper både vores kunden med at undgå eksponering for de højeste elpriser og elnettet med at undgå en væsentlig del af belastningen,” argumenterer kommerciel direktør i Hyme, Nis Benn.
Hymes energilagre med flydende salt bliver opført i Esbjerg fra august, mens anlægget på Bornholm endnu er i designfasen. SomBørsen tidligere har skrevet, skal energien i Esbjerg-lagret kunne opbevares i 14 dage ved 700 grader. Virksomheden håber, at de to pilotanlæg gør anlæggene klar til det danske og det internationale marked.
Potentialet er stort, mener man i tænketanken Axcelfuture, der frem mod udgangen af 2024 har sat sig for at undersøge potentialet for energilagring, herunder batterier i elnettet. Herfra lyder opfordringen entydigt, at der er behov for energilagring, også i form af batterier, i det danske elnet.
“Når man øger mængden af ustabile kilder i elnettet skal der lagres på den ene eller den anden måde. Det får vi behov for, når der kommer vindtørker,” konstaterer direktør for Axcelfuture, Joachim Sperling.
Analysen fra tænketanken lyder, at der på sigt vil være stort potentiale i at lagre energi i brint ved hjælp af såkaldt power-to-x, som det er planlagt gennem politiske planer og virksomheders investeringer i området. Indtil den teknologi er udbredt, bliver det imidlertid nødvendigt at bruge batterier.
Batterierog andre typer lagring kan hjælpe elnettet ved at sikre mod afbrydelser, når efterspørgslen bliver særligt stor. Flere virksomhedervil også gerne levere egentlig lagring, der kan opbevare energi gennem længere tid. Hidtilhar elnettet blandt andet gjort brug af el fra udlandet, når vinden ikke har blæst tilstrækkeligt. Flere vindmøller i Danmark og i udlandet nødvendiggør andre måder at sikre forsyningen.
Når batterier i dag begynder at brede sig, skyldes det i høj grad virksomheders ønske om at sikre deres egen forsyning, vurderer adm. direktør Rasmus Rode Mosbæk fra danske Hybrid Greentech, der dels leverer software til elhandel og styring af batterier og dels agerer som konsulenter på området.
“Mange af vores kunder er store industrivirksomheder, som vil risikoafdække sig i forhold til at kunne miste adgangen til strøm,” siger han og henviser til Energistyrelsens meddelelse fra 2022 om, at strømafbrydelser kunne komme på tale i løbet af vinteren.
Hertil kommer, at prisen på batterier er faldet hurtigere end ventet, hvilket har reduceret prisen hurtigere end ventet. Selv om batterier kan være en god forretning, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at de er en god metode til at sikre forsyningen i elnettet bredere set, påpeger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
“Vi skal passe på ikke at smide en af vores danske spidskompetencer ud af vinduet. Vi er rigtig gode til at designe energisystemer. Der kan sagtens være behov for batterier nogle steder i elnettet, men det skal være for at balancere, ikke for at lagre til vindtørker,” siger han.
Tilbage hos Axcelfuture påpeger Joachim Sperling, at Danmark er bagud i forhold til flere nabolande, når det kommer til batterikapacitet. I en EU-kortlægning fra 2020 blandt 19 EU-lande overgår Danmark eksempelvis kun Polen og Rumænien, når det kommer til batterikapacitet i elnettet. Det er imidlertid ikke alene kapaciteten, der er væsentlig, påpeger Brian Vad Mathiesen.
“Ethvert batteri, der har til formål at afhjælpe vindtørker vil samlet set gøre systemet dyrere. Det vil være et tilbageskridt. Når vi er så langt bagefter på dedikerede batterier til ellagring i systemet, skal vi være stolte og bryste os af, hvor langt vi er kommet med mere omkostningseffektive systemer,” siger han og peger på, at batterier er “helt afgørende nødvendige” i elnettet, enten til brug i elbiler eller til at stabilisere nettet.
Analysen hos Axcelfuture har løbet i et halvt år med støtte fra Tietgenfonden og fortsætter til udgangen af 2024.
