Den danske startup Hyme Energy har sat sig for at løse en stor knast i energiforsyningen ved at garantere grøn strøm selv i perioder, hvor der er helt vindstille, eller solen gemmer sig bag en sky.
Selskabet, som udspringer af atomvirksomheden Seaborg Technologies, har netop sat underskrift på et samarbejde med Semco Maritime om at opføre et demonstrationsanlæg for energilagring i flydende salt.
“Ellagre er meget lidtudbredt i det danske elsystem i dag. I fremtiden kan denne type anlæg komme til at spille en væsentlig større rolle, når der bliver behov for nye teknologier, som kan udligne forskelle mellem elforbruget og den uregulerbare elproduktion fra sol og vind. En oplagt lagringsteknologi i denne sammenhæng er såkaldte termiske lagre, hvor store mængder strøm kan lagres for relativt begrænsede omkostninger.”
Anlægget placeres tæt ved Esbjerg, og her skal energi kunne opbevares i 14 dage i 700 grader varmt smeltet hydroxid-salt, som man kender fra et produkt som afløbsrens til brug for rengøring hjemme på badeværelset.
Teknologien er så fremskreden, at den ifølge direktøren er klar til at blive testet i større skala og vist frem til industrien.
“Som idé er termisk energilagring overhovedet ikke nyt. Man har kendt til det siden 1950’erne, men kommercielt er det ikke noget, man bare kan gå ud og købe i dag,” siger adm. direktør Ask Emil Løvschall-Jensen.
“Begrænsningen for at bruge hydroxid-salte har været, at de nedbryder materialer. De ætser simpelthen. Og det er det gennembrud, vi har lavet. På laboratorieskala har vi i første omgang vist, at vi kan begrænse den her korrosion, og vi har opnået første validering i større skala. Demonstrationsanlægget i Esbjerg bliver det første i verden, der bygges op i en skala, hvor det er relevant for industrien.”
Af potentielle kunder til flydende saltlagre peger han dels på forskellige typer industrivirksomheder, som har varmeprocesser og et stort varmeforbrug. Dels eksisterende kulkraftværker eller biomasseanlæg, som laver el og varmeproduktion.
I sig selv vil lagringspotentialet ikke være enormt i Esbjerg. Med en kapacitet på 1 MWh vil anlægget kunne levere strøm til, hvad der svarer til 1000 elkedler.
“Lad os sige, at vi fyldte Rundetårn med varmt salt. Så ville det kunne levere el og varme til hele indre København i ti timer
Ask Emil Løvschall-Jensen, adm. direktør, Hyme Energy
Det vestjyske anlæg er dog en vigtig brik i at bygge erfaring til fremtidige projekter. Eksempelvis på Bornholm, hvor Hyme Energy skal bygge et endnu større anlæg, der efter planen kommer i drift i 2025 i samarbejde med Bornholms Energi og Forsyning.
“Ved det næste anlæg (på Bornholm,red.) kommer vi op på omkring 20 MWh, og så bliver det et af Danmarks største batterier,” siger Ask Emil Løvschall-Jensen.
I takt med, at sol- og vindenergi bliver en større del af mikset, ventes energilagring at spille en større rolle i fremtiden. I sin seneste rapport fremhævede Klimarådet netop ellagring, f.eks. i termiske lagre, som en løsning til at styrke forsyningssikkerheden.
Termisk lagring, som flydende salt er et eksempel på, gør det muligt at opbevare strøm fra vindmøller og solceller som varme. Varmen kan så omdannes til strøm og sendes ud i elnettet via en dampturbine. Desuden kan spildvarmen bruges som fjernvarme eller procesdampe i industrien, der kan erstatte naturgas.
Ifølge Ask Emil Løvschall-Jensen er flydende salt oplagt til at opbevare energi. Det er billigt at skaffe, og i større mængder kan det rumme store mængder energi.
“Lad os sige, at vi fyldte Rundetårn med varmt salt. Så ville det kunne levere el og varme til hele indre København i ti timer. Det siger noget om, hvor kompakt det er, når man får det op i skala,” siger han.
“Vi skal op i 100 MWh eller større for at være konkurrencedygtige for alvor. Så forventer vi til gengæld, at vi kan konkurrere med naturgas selv med relativt lave CO2-afgifter på naturgas. Skala er afgørende.”
Som de største barrierer i at udbrede teknologien peger han især på to områder. Den ene er den rent tekniske, hvor Hyme Energy skal bevise sin løsning i stor skala.
“Vi skal lykkes med, at de metoder, vi har valideret, også virker i skala, og at vi får 25 års levetid i vores anlæg. Det er især bevisbyrden, fordi det går godt med den teknologiske udvikling” siger han og peger på en anden udfordring:
“Og så er der nogle spændende regulatoriske eller politiske ting. Vi har faktisk ikke lavet vores lovgivning ift. at stabilisere elnettet eller omkring den her type teknologier.”
Første spadestik til anlægget ved Esbjerg tages i august.
