Selskaber ønsker sig ens CO2-afgift - og for Netto må den gerne være høj

Et stort antal virksomheder støtter en ensartet afgift på udledningen af CO2. En afgift, der bør gælde hele erhvervslivet. Det viser en analyse lavet af den uafhængige tænketank Cevea.

Hvordan virksomheder i fremtiden skal betale endnu mere for deres forurening, er et af de store politiske temaer i år. Hvor høj skal den være, hvor bredt skal den dække, og skal f.eks. landbruget og CO2-tunge industrivirksomheder undtages? Eksperter er enige om, at en høj, ensartet CO2-afgift er den mest effektive og billigste vej mod Danmarks mål om at reducere udledningen med 70 pct. i 2030.

“

Det skal besluttes,
så virksomhederne kan tage bestik af det
i deres langsigtede beslutninger

Asbjørn Sonne Nørgaard,
direktør, Cevea

Enigheden trækker også spor i Ceveas analyse, hvor godt to ud af tre virksomhedsledere er helt eller delvist enige i en generel CO2-afgift, som dækker alle sektorer.

Et udtryk for, at erhvervslivet har taget den grønne omstilling på sig, mener Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Cevea. Derfor er det også afgørende, at der bliver truffet en beslutning hurtigst muligt.

“Det er ikke så afgørende, at den bliver indført nu. Det må gerne være en fasemodel, men det skal besluttes, så virksomhederne kan tage bestik af det i deres langsigtede beslutninger,” siger han.

Selvom opbakningen er stor, er der også bekymring hos flere virksomheder. Formentlig er selskaber inden for videnservice mere positive, fordi de ikke vil blive hårdt ramt af en afgift, mens produktionsvirksomheder med højt energiforbrug er anderledes stillet.

“Men det er interessant, at den brede opbakning finder sted på tværs af brancher og f.eks. også gælder industrien,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

En af fortalerne for en ensartet CO2-afgift er Nettos direktør Michael Løve. Set med hans øjne burde varer, der forurener klimaet, allerede nu koste mere i butikskæden.

“Jeg er frustreret over, at der ikke er sket noget. Hvis det var økonomisk rentabelt at sænke sit CO2-aftryk, skete det meget hurtigere, end det gør,” siger han.

“Markedskræfterne er den hurtigste vej til at få os til at prioritere anderledes. En CO2-afgift vil få dem mere i sync med behovet for at forbedre klimaet,” siger han.

Læs også:

Politik

S om klimaafgift: “Vi skal have øje for den sociale balance”

Hos møbelproducenten Takt er en model allerede i spil. Også her er stifter og adm. direktør Henrik Lorensen utålmodig for at få en afgift på plads.

“

Jeg er frustreret over, at der ikke er sket noget. Hvis det var økonomisk rentabelt at sænke sit CO2-aftryk, skete det meget hurtigere, end det gør

Michael Løve, direktør, Netto

Siden sommer har virksomheden arbejdet med en intern pris på møblernes klimabelastning. Dermed bliver det en del af beregningen på et møbel allerede inden første prototype, forklarer stifter og adm. direktør Henrik Lorensen.

“Det bliver en del af den økonomiske evaluering af produktet, så det bedre kan betale sig at vælge de rigtige løsninger,” siger han.

Takts møbler er designet ud fra cirkulære principper, så elementer kan repareres og genanvendes.

I sommer blev hvert møbels fulde CO2-aftryk udregnet fra materialer, transport, indpakning m.v. På den baggrund opstod idéen om en intern pris.

“Vi begyndte at købe CO2-reduktioner for det, som vores møbler har i resterende aftryk. Det er jo en omkostning, vi pålægger hvert produkt, så det var nærliggende at se på det aktivt og allerede tage denne interne CO2-afgift i udviklingsfasen.”

Erhvervslivets opbakning skyldes ifølge Cevea-direktør Asbjørn Sonne Nørgaard flere faktorer. Dels den brede politiske enighed om omstillingen mod langt mindre belastning af klimaet, kundernes efterspørgsel samt en erkendelse hos direktørerne i erhvervslivet.

“

Det er jo en omkostning, vi pålægger hvert produkt, så det var nærliggende at se på det aktivt og allerede tage denne interne CO2-afgift i udviklingsfasen

Henrik Lorensen, stifter og adm. direktør, Takt

Måske er erkendelsen også årsag til, at selv virksomheder uden investeringer i den grønne omstilling også ser positivt på en afgift. Det samme gælder virksomheder, der formentlig bliver presse på konkurrencen med en afgift, hvilket er tankevækkende, mener Cevea-direktøren. En generel afgift kan komme med andre værktøjer, understreger han. Som en højere afskrivningsprocent på grønne investeringer eller en grøn pulje.

“Når man bruger hammeren, kan man samtidig også bruge en skruetrækker eller svensknøgle. Men man skal passe på, at hammeren ikke bliver for lille. Så prisen bliver for lille med for mange undtagelser. Dem, der sviner meget med CO2, får en højere afgift, medmindre de sviner mindre.”

Læs også:

Politik

Ny rapport: CO2-afgift vil koste vestjyder og lavtuddannede jobbet

Netto-direktør Michael Løve henviser til Dansk Erhvervs forslag om en afgift på 1000 kr. pr. ton CO2 mod lempelser på f.eks. på selskabsskatten.

“Hvis man gør det klogt, kan man gøre CO2-afgiften lidt større og dermed mere effektiv i forhold til at flytte forbruget mod det mere klimavenlige. Hvis den ikke flytter noget adfærd, er den ligegyldig. Den skal være stor nok til, at det faktisk mærkes på varer, der er meget klimabelastende,” siger han.