Virksomheder i den energitunge industri har svært ved at få byggeriet til at betale for deres mindre klimabelastende produkter.
En af dem er den nordiske teglkoncern Egernsund Wienerberger, der for et år siden lancerede en mursten med tre huller, som skærer 20 pct. af CO2-belastningen.
“Efterspørgslen er mest i skåltalerne. Vi overvejer lige nu, hvad vi skal gøre for at skubbe efterspørgslen i den rigtige retning. En af parametrene er jo prisen,” siger direktør Andreas Christensen.
Det seneste år har mange sendt nye materialer på markedet for at imødekomme den grønne dagsorden og ikke mindst omverdenens krav om at omstille en klimatung industri som byggeriet, som står for godt 39 pct. af den samlede udledning globalt, hvor materialer fylder 11 pct. Det er en stor udfordring at slå hul på markedet.
Meldingen kommer få uger efter, at Aalborg Portland fortalte om stilstand i salget af den mindre klimaskadelige cement Futurecem. Blot 5 pct. af det forventede er indtil nu blevet solgt. Derfor bliver prisen sat ned, så den matcher den traditionelle “grå” cement, fortalte adm. direktør Michael Lundgaard Thomsen til Børsen og advarede om et reelt “imageproblem”, hvis det ikke lykkes at slå hul på markedet.
Mens Aalborg Portlands cement er 20-30 pct. dyrere, er prisforskellen langt mindre på Egernsunds trehullede mursten, der koster 10 pct. mere. Virksomheden kan ifølge direktøren ikke stå med hele tabet selv, da det også har kostet at udvikle den nye mursten.
“Det er en stor udfordring, fordi byggeriet er meget prisfokuseret. De forventer et grønt produkt til samme pris, så vi skal finde ud af, hvordan vi kan producere dem billigere. Det arbejder vi på,” siger Andreas Christensen og peger på, at det ikke er muligt i dag.
Det samme gør Randers Tegl, hvor adm. direktør Thomas Piper oplever samme billede. Med serien “Greener” kan kunder vælge at få mursten brændt med biogas i stedet for naturgas, som traditionelt bruges til at opvarme ovnene til over 1000 grader. Med biogas kan CO2-belastningen som minimum halveres til en merpris på 10 pct.
“I det almindelige byggeri vil man ikke betale for det. Det bliver en lang rejse,som nok rigtig vil tage fart, når det bliver lovkrav
Thomas Piper, adm. direktør, Randers Tegl
Thomas Piper fortæller om en generel nysgerrighed. Især fra byggeri med den bæredygtige standard DGNB, som bl.a. pensionskasser i større grad går efter. Et par børnehaver i Aalborg og nogle skoler i Sverige skal bygges med mursten fra den nye serie.
“Men i det almindelige byggeri vil man ikke betale for det. Det bliver en lang rejse, som nok rigtig vil tage fart, når det bliver lovkrav, og især når det offentlige begynder at stille krav til skoler, børnehaver og plejehjem,” siger han.
Danmark er som et af de første lande på vej med klimakrav til byggeri, som også tæller materialer. Fra 2023 må en større bygning udlede 12 kg CO2 pr. kvm, mens en frivillig ordning lægger op til 8 kg pr. kvm. Det vil forhåbentlig rykke noget, forventer flere producenter.
Det gælder bl.a. hos Give Steel, der har svært ved at sælge en ny slags stålkompositbjælke lavet af 98 pct. genbrugsstål. Den koster ca. 30 pct. mere end den konventionelle GSY-bjælke, skriver bæredygtighedschef Anette Maria Christensen i en mail.
“Det skyldes udelukkende, at prisen på genbrugsstål som råvare er dyrere, end hvis vi bruger malmbaseret stål.”
En forskel, som virksomheden ikke kan kompensere for, skriver hun og forventer, at lovgivning vil sætte mere fart på CO2-regnskabets rolle i udbuddene, som virksomheden arbejder med.
“Vi holder i stedet fokus på at sænke vores CO2-tal gennem design, råvarer og produktion.”
Kommende lovgivning kan være med til at rykke noget, mener Elly Kjems Hove, der er souschef hos brancheorganisationen DI Byggeri.
Men kun hvis kravene reelt bliver omsat til virkelighed, så de grønne materialer ikke blot bliver stående på papiret i projektbeskrivelsen, men også bliver en realitet den dag, håndværkerne skal indkøbe materialerne.
“Hvis man gerne vil have grønne byggevarer, så skal man også spørge om grønne bygninger. Der skal være en efterspørgsel i markedet, og det er den, man gerne vil have kickstartet
Elly Kjems Hove, souschef, DI Byggeri
“Udfordringen er stor. Det er en super svær omstilling. Det handler om, at kunderne efterspørger det her, så vi kan få det ud at leve,” siger hun.
“Efterspørgslen er for lav lige nu. Hvis man gerne vil have grønne byggevarer, så skal man også spørge om grønne bygninger. Der skal være en efterspørgsel i markedet, og det er den, man gerne vil have kickstartet.”
Ikke alle i byggeriet har råd til at sænke prisen, påpeger Kjems Hove.
“Når man kommer med en ny model eller nyt produkt, man har brugt penge på at udvikle, så kommer det ud i markedet med en pris, fordi der har været nogle omkostninger forbundet med det. Sådan er det også med andre produkter end de grønne.”
