Europa har potentiale til at fastholde en stærk position inden for både teknologi og grøn omstilling. Men kun hvis der sker noget drastisk. For som det er lige nu, presses virksomheder og investeringer ud af kontinentet af bureaukrati, regler og regulering.
Det mener erhvervslivets toplobbyist, adm. direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen.
“Selvom vi har viden, data, dygtige mennesker og økonomi i Europa til at være verdensførende på en række af de her områder, for den sags skyld også i Danmark, så kan man ikke overleve som virksomhed, hvis man alene agerer i Europa. Det kan ikke lade sig gøre,” siger han i et interview med Børsen.
I næste uge vender det nyvalgte Europa-Parlament officielt tilbage fra sommerferie og tager hul på en ny sæson i Bruxelles. Her skal emnet helt øverst på dagsordenen, mener Lars Sandahl.
“EU-politikerne skal erkende, at det her er en af de mest afgørende opgaver, de har. At reformere det her meget, meget tunge system af administration, regulering og bureaukrati.”
Den holdning er Lars Sandahl ikke ene om at have. Flere bekymrede erhvervsspidser har på det seneste advaret om, at Europa hægtes af udvikling og investering, mens Kina og USA løber med det hele.
I forrige uge advarede bestyrelseskonge Niels Smedegaard om, at “det bureaukratiske bøvl og regelrytteri” i EU får virksomheder til at kigge væk fra Europa, og i juni lød det fra Danfoss-topchef Kim Fausing, at “Europa er gået i stå”.
Både Kina og USA har lanceret omfattende støtteprogrammer målrettet den grønne omstilling, og EU har midlertidig åbnet for at medlemslandene må give sektoren statsstøtte.
Den danske regering har for 2024 sat 1 mia. kr. af til dette, og mandag annoncerede erhvervsminister Morten Bødskov (S), at regeringen vil foreslå at sætte yderligere 500 mio. kr. af i 2025.
nye regulatoriske forpligtelser blev virksomheder i EU pålagt mellem 2017 og 2022 (Kilde: Medef)
Fra erhvervslivet lyder det dog enstemmigt, at det ikke er mængden af kapital, der er det største problem, men papirarbejdet, der skal til for at få del i dem.
“Adgangen til kapital, til markeder og godkendelse af produkter er blevet så kompleks i EU-systemet, at man er tvunget til som virksomhed at agere uden for Europa. Alle de rapporteringskrav, man skal leve op til, og bureaukratiske procedurer, koster virksomhederne det hvide ud af øjnene. Og så er hastigheden meget, meget, meget langsom,” siger Lars Sandahl Sørensen.
I USA er udviklingen især accelereret siden vedtagelsen af Inflation Reduction Act (IRA) i 2022, der over ti år allokerer 2500 mia. kr. til grønne investeringer, og har fået ros for at være nemt tilgængelig og fleksibel.
I Kina har man med målrettet statsstøtte lagt sig i front inden for bl.a. solenergi, batterier og elbiler.
I EU har man – foruden hvert medlemslande egne programmer – afsat store beløb gennem EU’s innovationsfond, og i maj vedtog EU den store Net-Zero Industry Act, der gennem incitamenter skal fungere som et direkte modsvar til USA’s IRA.
Men midlerne kommer ikke for alvor ud at arbejde, mener DI’s topchef.
“Vi skaber så stor kompleksitet, at det er meget, meget vanskeligt at navigere i. Der er jo sat hundreder af milliarder af i EU-systemet, men de penge bliver jo ikke brugt; de kommer ikke ud, for det er så enormt svært at få adgang til dem,” siger Sandahl.
Sidste år viste en stor rapport fra Medef – det franske svar på Dansk Industri – at EU i perioden 2017 til 2022 samlet pålagde virksomhederne 850 nye regulatoriske forpligtelser gennem 80 forordninger og 36 direktiver.
“Det dræner arbejdspladser i Europa og i Danmark. Det flytter forskning og udvikling ud af Europa, og det styrker USA og andre dele af verden i forhold til arbejdspladser, forskningsinitiativer, nyudvikling, innovation. På trods af at vi har alle forudsætninger for det her,” lyder det fra DI-topchefen.
Næstformand i Europa-Parlamentets liberale gruppe Renew Europe Morten Løkkegaard (V) understreger, at problemet ikke er nyt. Men han erkender, at det accelererer.
“Jeg synes, det er en meget alvorlig situation, og jeg er faktisk lidt bekymret. Tallene taler for sig selv, og det går sindssygt stærkt
Morten Løkkegaard (V), næstformand, Renew Europe
“Jeg synes, det er en meget alvorlig situation, og jeg er faktisk lidt bekymret. Tallene taler for sig selv, og det går sindssygt stærkt. Vi kan se, at virksomheder flager ud i stor stil, og det kan man ikke undre sig over, for de får jo nærmest fabrikkerne foræret i USA,” siger Morten Løkkegaard.
“Ligesom erhvervslivet kan jeg se ind i en udvikling, hvor det her vil give en masse problemer for virksomhederne, men også for den samlede position, Europa har i verden,” fortsætter parlamentarikeren.
Den genvalgte kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har i sit program for den kommende periode sat EU’s konkurrenceevne som en af topprioriteterne.
“Vi skal gøre det nemmere og hurtigere for virksomheder i Europa. Jeg vil gøre hastighed, sammenhæng og simplificering til centrale politiske prioriteter i alt, vi gør,” skriver von der Leyen.
Hun lover, at hver eneste kommissær får til opgave at “reducere administrative byrder og at gøre implementering simplere”. Og så vil hun oprette en helt ny kommissærpost med vicepræsidentstatus, der alene skal fokusere på implementering og simplificering.
“Det dræner arbejdspladser i Europa og i Danmark. Det flytter forskning og udvikling ud af Europa, og det styrker USA
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI
“Det er et udtryk for, at von der Leyen tager problemet alvorligt, og at hun mener, det er så stort et problem nu, at der skal ske noget. Selvfølgelig også fordi erhvervslivet råber op,” siger Morten Løkkegaard.
Foruden fokus på afbureaukratisering mener han, at nøglen til at frigive vækstkapital i EU ligger i gennemførslen af kapitalmarkedsunionen, der har været på tegnebrættet i knap ti år.
Også SF’s leder i parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, ser kapitalmarkedsunionen som en vigtig del af svaret.
“Jeg synes, de lette frugter at hente er at få et reelt harmoniseret indre marked,” siger Kira Marie Peter-Hansen, der er næstformand i parlamentets Grønne Gruppe.
“I praksis har vi jo et totalt fragmenteret marked, både når det gælder regelsæt, men også når det gælder statsstøtteregler og fondsmidler.”
Hun vil i særlig grad arbejde for mindre- og mellemstore virksomheder, der ikke har ressourcer til at navigere i EU’s regler.
“Der er sket et skifte i det politiske fokus, så jeg tror, at vi alle, uanset om man er grøn eller liberal, har et fokus på konkurrenceevne, og at vi fortsat har en smv-union,” siger Kira Marie Peter-Hansen.
Hvordan har du det egentlig med, at Europa halter efter på det grønne område?
“Det er selvfølgelig dejligt, at Kina og USA rykker, men jeg synes, det er enormt ærgerligt, at det ikke er de europæiske virksomheder, der driver det,” siger hun.
“Det er selvfølgelig dejligt, at Kina og USA rykker, men jeg synes, det er enormt ærgerligt, at det ikke er de europæiske virksomheder, der driver det
Kira Marie Peter-Hansen (SF), næstformand, Den Grønne Gruppe
