Renovering kommer til at spille en nøglerolle i bygge- og anlægssektorens bidrag til klimakampen.
Det kaster en ny rapport fra Realdania lys over.
Her lyder det, at renovering generelt er bedre for klimaet end nybyggeri. Og det gælder ikke kun omfattende store projekter, selv lette renoveringer viser sig at være mere klimavenlige end at rive ned og bygge nyt.
“Det er nu tydeligt, at renovering er bedre for klimaet. Tidligere har forskellen været lille, men nu ser vi en forskel på omkring 20-30 pct. i forhold til nedrivning og nybyggeri,” forklarer Thomas Waras Brogren, projektchef hos Realdania.
Konklusionen tager udgangspunkt i de nye emissionsfaktorer, som skal bruges til klimaberegninger fra 2025.
“Det lukker enhver diskussion om, hvilken løsning der er bedst for miljøet,” tilføjer han.
Tidligere blev renovering ofte betragtet som en mere kompliceret og dyrere løsning til at mindske klimabelastningen sammenlignet med nybyggeri. Men med de kommende emissionsfaktorer ser regnestykket anderledes ud.
De nye emissionsfaktorer vil skabe øget fokus på klimabelastningen fra byggematerialer, snarere end energi til drift, da fremtidens energiforsyning forventes at blive mere klimavenlig.
“Diskussionen flytter sig nu til, hvordan vi kan renovere på den mest klimavenlige måde. Vi skal både tænke på holdbare materialer og på at minimere klimabelastningen i hele renoveringsprocessen,” forklarer Thomas Waras Brogren.
“Det lukker enhver diskussion om, hvilken løsning der er bedst for miljøet
Thomas Waras Brogren, projektchef, Realdania.
Når man ser på de totaløkonomiske omkostninger – de samlede omkostninger for en bygning gennem dens livscyklus – viser det sig ofte, at renovering er en mere økonomisk fordelagtig løsning end nybyggeri. Rapportens beregninger viser, at over en bygnings levetid på 50 år er renovering både den mest klimavenlige og økonomiske løsning.
“Det hele handler om ikke kun at tage højde for driften og energiforbruget, men også medregne den CO2, der er indlejret i byggematerialerne. Det har vi ikke fokuseret så meget på tidligere,” siger han.
Når man sammenligner CO2-udledning i forhold til de penge, der investeres i enten renovering eller nybyggeri, står renovering som en klar vinder.
“Når vi ser på sparet CO2 pr. investeret krone, begynder regnestykket at se virkelig positivt ud,” tilføjer han.
CO2 pr. investeret krone refererer til, hvor meget CO2 man kan reducere for hver krone, der bruges i et totaløkonomisk perspektiv på hele bygningens livscyklus. Med de nye emissionsfaktorer giver det derfor mere mening at renovere frem for at bygge nyt, da man opnår en større klimagevinst for pengene.
Fremtiden for byggebranchen peger i retning af, at renovering og transformation bliver normen, især med øget fokus på både klima og økonomi. Michael H. Nielsen, bygningsrådgiver hos tænketanken Concito, forklarer, at vi går mod en fremtid, hvor nedrivning ikke længere vil være en selvfølge.
“Vi står over for en fremtid, hvor renovering bliver normen, og vi kan endda komme til et punkt, hvor man skal kunne argumentere for nødvendigheden af nedrivning, før man får lov,” forklarer Michael H. Nielsen.
“Vi står over for en fremtid, hvor renovering bliver normen
Michael H. Nielsen, seniorrådgiver, Concito
Når en bygning står færdig, er der allerede blevet investeret store mængder energi og materialer i opførelsen. At rive ned og bygge nyt betyder derfor en fordobling af ressourcer.
“Fordelen er, at vi allerede har afholdt den klimabelastning, der er forbundet med at fremstille det beton, stål og glas, som bygningen består af. Så ved at genbruge materialerne opnår vi en klar klimagevinst,” understreger Michael H. Nielsen.
Renovering handler derfor ikke blot om at vedligeholde det eksisterende. Det er snarere en aktiv proces, hvor bygninger opgraderes til at opfylde nutidens krav til energieffektivitet, indeklima og bæredygtighed, uddyber han.
“Selvfølgelig skal vi tilføre noget nyt, når vi renoverer. Men det handler om at tage et kritisk blik på, hvor meget af det eksisterende vi kan genbruge. Det er her, arkitekternes blik for potentiale virkelig kommer i spil,” forklarer Nielsen.
Selv om renovering i stigende grad fremstår som et stærkt argument i klimadebatten, er der stadig udfordringer, der gør, at mange fortsat vælger nybyggeri.
“Det har tidligere været svært at få klimavenlig renovering til at give økonomisk mening i forhold til nybyggeri, fordi det endnu ikke er blevet almindelig praksis at tænke på klimaet, når der renoveres. Men det forhold kommer til at ændre sig nu, når nye løsninger og renoveringsmetoder bliver udviklet, efterhånden som der vil blive stillet klimakrav til renovering,” forklarer Thomas Waras Brogren.
Realdanias undersøgelse har spurgt et bredt udvalg af aktører i byggebranchen om deres vurdering af prisudviklingen af klimavenlig renovering: Mange aktører har den erfaring, at mens nye byggematerialer kan være dyre i starten, vil priserne sandsynligvis falde, når efterspørgslen stiger.
Kilde: Realdania
“Vi ser ofte, at priserne stabiliserer sig, efterhånden som nye klimakrav skaber øget efterspørgsel på bæredygtige materialer,” siger han.
Selv om det er en teknisk kompleks opgave for mange i branchen at arbejde med klimavenlige materialer og livscyklusanalyser, ser Thomas Waras Brogren det som nødvendigt, at både rådgivere og entreprenører tilpasser sig.
“Der er brug for nye samarbejdsmodeller og forskningsstøtte, så vi kan omstille branchen uden at risikere dyre fejl eller byggeskader,” understreger han.
