Gammel rullegardinsfabrik på Fyn er blevet til boliger

En tidligere rullegardinsfabrik i Ryslinge på Fyn har fået nyt liv som lejeboliger, hvor fabrikkens oprindelige struktur stadig står.

Projektet vandt Renoverprisen i 2022 for bedste boligrenoveringsprojekt. Her blev det fremhævet, at “Fabers Fabrikker er et eksempel på de her industribygninger, som findes mange steder i landet, hvor man har formået at få dem genaktiveret.”

Ifølge en rapport fra Realdania, der handler om at transformere gamle bygninger i en ny sammenhæng, er det en af de mest effektive måder at reducere byggeriets klimapåvirkning, når man genbruger gamle bygningsstrukturer.

“Intentionen har været at knække koden til, hvordan man transformerer ældre bygninger billigere, særligt uden for de store byer. Den store fordel er, at man får en masse gratis med bygningens eksisterende kvalitet,” siger Mads Møller, arkitekt og partner hos Arcgency, der har tegnet Fabers Fabrikker.

Verdens samlede byggeri står for omkring 40 pct. af den globale CO2-udledning.

Boligerne i Fabers Fabrikker er bygget efter et såkaldt “hus-i-hus”-koncept. I stedet for at renovere alle overflader og kvadratmeter er størstedelen af fabrikken bevaret, som den er. Kun de bygningsdele, der var i kritisk stand, er blevet renoveret.

“Det kan være en udfordring at renovere ældre bygninger uden for de store byer, hvor markedet ikke er der. I Aarhus eller København ville det ikke være et problem, men i mindre byer bliver det hurtigt for dyrt,” forklarer Mads Møller og fortsætter:

“Med Fabers Fabrikker har vi derfor kigget på, hvordan vi kan få prisen ned – for eksempel ved at bruge præfabrikerede elementer, billigere materialer og ved simpelthen at bygge mindre,” forklarer han.

Inde i fabrikkens rå rum er der bygget en uafhængig trækonstruktion, som står frit fra den eksisterende struktur. Den nye trækonstruktion er den såkaldte kerne, mens den oprindelige bygning er skallen. Hver bolig består af en kerne og en skal.

Den indre trækonstruktion beskyttes af fabrikkens oprindelige ydervægge, hvilket gør, at man har kunnet begrænse materialeforbruget, da skallen allerede yder beskyttelse mod vind og vejr.

“Når vi taler om transformation, er det vigtigt at forstå, at vi arbejder med eksisterende bygninger, som har nogle unikke kvaliteter. Vi får foræret en masse, som vi aldrig ville kunne bygge for penge i dag – som de store vinduer og højt til loftet – og det giver bygningerne en helt særlig karakter,” siger han.

Den helt store forskel ved at transformere en bygning er, at man ikke bare renoverer den og bruger den, som den oprindeligt var tiltænkt. Når man transformerer, ændrer man bygningens funktion – for eksempel fra fabrik til boliger – og det stiller helt nye krav til, hvordan bygningen skal fungere.

En af de største udfordringer var at bevare bygningens statiske struktur.

“Den vigtigste regel i projektet var, at vi ikke måtte ændre på bygningens bærende konstruktioner. Vi kunne ikke bare rive en væg ned, for så skulle vi erstatte den med noget nyt og bevise, at det levede op til nutidens standarder,” siger Mads Møller.

“

Vi får foræret en masse, som vi aldrig ville kunne bygge for penge i dag

Mads Møller, arkitekt og partner, Arcgency

Budgettet var også fastlagt fra starten, da projektet blev finansieret med fondsmidler. Løsningen viste sig at være enkel: byg mindre, men smartere.

“Vi ville vise, at man ikke behøver at bygge stort og dyrt for at skabe attraktive boliger. Ved at holde omkostningerne nede og genbruge eksisterende strukturer har vi skabt boliger, der både er bæredygtige og til at betale,” siger han.

Den nye indvendige konstruktion er lavet af træ og isoleret med træfiber, som belaster klimaet mindre end beton og stål. Ved at bruge præfabrikerede elementer har det desuden været muligt at reducere materialespild og gøre byggeprocessen mere effektiv.