Regeringen tager nu et kendt, men kontroversielt, greb i brug for at sikre, at flere kan få grøn strøm i fremtiden.
Fremover vil det være muligt at tvinge borgere til at afgive deres jord, der hvor elnettet skal løbe.
Det har et bredt politisk flertal netop besluttet.
“Det betyder, at de virksomheder, der har behovet og ikke har kunne få den strøm, de gerne vil, kan få den hurtigere,” siger Lars Aagaard (M) i et interview med Børsen.
Konkret kan det skære mellem tre til tolv måneder af processen, men det vil variere fra projekt til projekt, siger klimaministeren.
Det danske elnet har længe været en sten i skoen på politikerne. Det går for langsomt med at udbygge den vigtige infrastruktur, så strømmen kan nå ud til alle dem, der har brug for den.
Det danske elnet er afgørende for at få sat skub under den grønne omstilling, og det har i årevis været kritiseret, at det tager alt for lang tid for bl.a. virksomheder at få adgang til strømmen.
I Nordjylland kan to selskaber ikke omstille sig, fordi elnettet er for svagt til at sende tilstrækkelige mængder strøm derop.
Og det ser kun ud til at blive værre de kommende år. I 2030 forventer Klimaministeriet, at forbruget af elektricitet vil være fordoblet, fordi flere skal lade deres elbiler, bruge el på fabrikkerne, mens også datacentre vil absorbere store mængder energi.
Selvom den nye aftale om tvang formentlig af nogle vil betegnes som en smule kontroversielt, så mener Lars Aagaard, at alle vinder noget på det.
Det er bedre
I starten af december kom det regeringsnedsatte Nekst-udvalg med en række anbefalinger til, hvordan elnettet hurtigere kan vokse sig større.
Og her stammer forslaget om tvang fra. På den måde sidestilles elnettet nu med samme forhold, som når en motorvej eller gasledning skal udvides.
“Det, synes vi egentlig, er helt fair. Vi har brug for elnettet, så jeg synes som minimum, at det skal ligestilles med udvidelse af gas eller en motorvej,” sagde udvalgets forperson, Novo-chef Kristina Lee, i den forbindelse.
Samme melding lyder fra Lars Aagaard i dag.
“Det er jo underligt, at det før har været langt mere omstændeligt, når vi skulle bygge et elnet, end når vi skulle bygge en motorvej,” siger han.
Hurtigere afklaring
Ekspropriation er et nybrud i forhold til tidligere arbejdsgange for elnettet, som er sket ad frivillighedens vej.
Men ifølge Lars Aagaard har det været, hvad han kalder en “skinforhandling.” Altså, at man har forhandlet uden et ønske om reelt at forhandle.
Hvis lodsejerne har sagt nej til at afgive jord, har Energinet dagen efter banket på og slået fast, at det ville ske. Og det har blot trukket processerne i langdrag.
Det er rigtigt, at når man lige hører ordet “ekspropriation”, så tænker man: Hov, hvad søren er det for noget?
Lars Aagaard (M), klimaminister
“Det er helt urimeligt. Nu kan energinet kan hurtigere afklare det, og det betyder, at lodsejerne hurtigere kan få afklaring og deres kompensation,” siger Lars Aagaard og påpeger, at der naturligvis stadig vil være høringer og dialoger, inden staten skrider ind.
Tror du, at borgere, der skal afgive jorden hurtigere, ser det på samme måde som dig?
“Det håber jeg, at de gør, når de lige får sat sig lidt ind i den samlede pakke. For det er rigtigt, at når man lige hører ordet “ekspropriation”, så tænker man: “Hov, hvad søren er det for noget?” Men der skal det lige synke ind, at den ekstra proces, der var omkring elnettet, ikke gjorde, at man fik mere for sit hus, end man gør nu.”
Hvorfor har der så været de frivillige aftaler?
“Ja, det er et godt spørgsmål. Der skal du nok tilbage i historiebøgerne, og det har jeg ikke lige været.”
Hos Dansk Industri er underdirektør Troels Ranis glad for aftalen.
“Udbygningen af elnettet er en vigtig forudsætning for den elektrificering, der er så afgørende for den grønne omstilling, og uden et stærkt og robust elnet kommer vi ganske enkelt ikke i mål,” udtaler han til Energiwatch.
Green Power Denmark og energiselskabet European Energy er også positive og kalder det for “meget glædeligt” og “af afgørende betydning” til mediet.
