Krisestab med Novo-chef i front foreslår tvang for at sikre fremtidens strøm

I dag er det en selvfølge, at der er strøm i en stikkontakt. 

Til at tænde lyset eller oplade din telefon. Eller producere medicin på en fabrik. 

Men i takt med at Danmark overgår fra sort til grøn energi, kommer der pres på denne helt banale og centrale funktion i samfundet.

Flere skal lade deres biler. Flere i industrien skal bruge strøm i stedet for fossile brændsler. 

Og det kræver hurtig handling, hvis vi skal følge med den eksplosive efterspørgsel, så det også i fremtiden er en selvfølge, at der er strøm i en stikkontakt.

Men en hel jungle af regler og love står i dag i vejen for, at det kan lade sig gøre hurtigt nok. 

Sådan lyder det nu fra Klimaministeriets såkaldte nekst-arbejdsgruppe, der igennem et år har undersøgt, hvad der spænder ben for at udvide det danske elnet.

“Jeg er virkelig blevet blown-away over, hvor komplekst det er. Der er en hel myriade af myndigheder, man skal igennem, og tilladelser, man skal opnå. Det er et system, der slet ikke er gearet til nutidens udfordringer,” siger Kristina Lee, der er forperson i ekspertgruppen og funktionschef hos Novo Nordisk. Hun henviser til, at der er ikke færre end 39 godkendelser og 20 myndigheder involveret. 

Mandag har ekspertgruppen overleveret 34 anbefalinger til, hvordan elnettet hurtigere kan vokse sig større. Allerede i 2030 forventer Klimaministeriet, at forbruget af elektricitet vil være fordoblet.

Kristina Lee frygter, at hele omstillingen er på spil, hvis ikke politikerne kommer i gang. 

“Elnettet er rygraden i den grønne omstilling. Du kan sætte alle de solceller og vindmøller op, du vil, men hvis ikke strømmen kan transporteres ud til forbrugeren, hvad nytter det så egentlig?” siger hun. 

Derfor opfordrer ekspertgruppen nu blandt andet Danmarks Grønne Arealfond til at komme på banen, at sætte fart på godkendelsesprocesser, og – måske mest vidtgående – at politikerne tager tvang i brug.

Sidstnævnte finder klima- og energiminister Lars Aagaard (M) særlig interessant, siger han til Børsen.

Ligestilles med motorveje 

Hvis det skal lykkes at sikre et stabilt elnet, kan ét greb ifølge Kristina Lee være at involvere Danmarks Grønne Arealfond. Fonden er en del af den grønne trepart, som politikerne for nylig vedtog. Den skal omlægge store dele af Danmark fra landbrug til natur. 

I den forbindelse foreslår ekspertgruppen, at fonden ser på, hvordan man kan lave “multifunktionel arealanvendelse” – altså bruge et stykke jord til flere forskellige ting.

Det kan også være en standardisering af miljølovgivningen, så processen går hurtigere. 

“Udfordringen i dag er, at loven bliver forvaltet meget forskelligt. Det gør det svært for projekter at komme igennem,” siger Kristina Lee. 

Og så til det måske mest kontroversielle: 

Det skal være lettere at ekspropriere, når elnettet skal udbygges. Altså at tvinge lodsejere til at afgive deres jord. 

Det kan man gøre i dag, hvis en gasledning skal udvides, eller hvis der skal bygges en motorvej. Men det vil være et nybrud i forhold til tidligere arbejdsgange for elnettet, som er foregået via frivillighedens vej.

“Det, synes vi egentlig, er helt fair. Vi har brug for elnettet, så jeg synes som minimum, at det skal ligestilles med udvidelse af gas eller en motorvej,” siger Kristina Lee. 

Ingen simpel løsning

Klima- og energiminister Lars Aagaard finder også forslaget om at ekspropriere mest interessant. 

“Det var jeg ikke blevet præsenteret for før. Vi skal have boret ud, om det er realiserbart hurtigst muligt,” siger han. 

Ministeren er overordnet positiv over anbefalingerne, som ifølge ham også slår fast, at løsningen langt fra er simpel. 

“Når man kigger på listen, er det ikke sådan, at man kan sige: ‘Hey mand! Den her.’ Og så er det løst. Det er mange små løsninger,” siger Lars Aagaard. 

Han erkender, at det bliver en svær opgave at ændre i lovgivning om f.eks. miljøtilladelser. Reglerne er der jo ikke for sjov.

“Der er ikke nogen, der ønsker bureaukrati og unødvendige regler. Men størstedelen af reglerne er der af en grund. Derfor handler det om at kigge på, om vi f.eks. kan digitalisere nogle af tingene, eller om vi kan genbruge data fra den ene myndighed til den anden. Det er sådan noget, vi skal grave dybere i,” siger han. 

Ministeren er opsat på, at det skal gå stærkt med at få udbygget elnettet, som han kalder fuldstændig afgørende for, at Danmark kan komme godt og sikkert ind i en grønnere fremtid.

“Klimaudfordringen er på den ene side simpel, fordi det handler om at lade være med at brænde fossilt af. Men der er jo ikke nogen, der vil acceptere at erstatte fossil energi med ingen energi. Så hænger vores liv ikke sammen,” siger Lars Aagaard, der tidligere over for Børsen har vurderet, at elnettet udgør en risiko for, hvorvidt Danmark når 2030-målet.

Allerede bagud 

Ifølge Kristina Lee har politikerne travlt. Der er kun seks år til, at vi rammer 2030, hvor elforbruget ventes at være fordoblet,

“Vi er allerede bagud. Vi har ikke prøvet det før, og vi har ikke øvet os i at skulle udvide så meget, som vi skal,” siger hun. 

Noget tyder dog også på, at elektrificering af samfundet herhjemme går lidt trægt for sig. En analyse fra Dansk Erhverv viste i sidste uge, at Danmark ligger nr. 23 ud af de 30 mest elektrificerede lande i Europa. Det er på linje med Kroatien og Slovakiet. 

Bæredygtig

Danmark nær bunden i ny analyse: “Det er opsigtsvækkende”

Det skyldes, at der ikke har været den rette motivation for virksomhederne til at investere i at sætte strøm til deres fabrikker, mener adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Han har derfor foreslået at give virksomhederne et skattefradrag i milliardklassen for at sætte skub på.

Ekspertgruppen, der har kigget på udbygning af elnettet, er den sidste ud af tre i den såkaldte nationale energikrisestab (Nekst). De tidligere grupper har haft til opgave at udpege barrierer inden for hhv. opsætning af sol og vind og udfasning af gas.