Spørgsmålet blusser oftere op disse dage: Hvordan skal vi prioritere naturen over for det store behov for at få endnu højere tempo på den grønne omstilling og udrulningen af solceller og vindmøller både på land og på havet?
“Lige nu står VE (vedvarende energi,red.) og naturen desværre lidt i vejen for hinanden, og så ender både naturen og klimaet med at tabe. Og det kan ingen være tjent med,” siger Nana Bule, tidligere Microsoft-topchef og til daglig rådgiver for Goldman Sachs.
De seneste ni måneder har hun været forperson for regeringens energikrisestab Nekst, der har haft en direkte linje ind i det politiske system og derfor “rent faktisk kunne agere som en krisestab”, som hun siger.
“Det er vigtigt, at vi får en balance mellem natur og klima
Nana Bule, forperson, Nekst
Arbejdsgruppen har udover at identificere barrierer for en hurtigere udrulning af sol og vind på land også set nærmere på naturen i sine anbefalinger for at få tempo på omstillingen. Et råd går på at bruge en nødret, som EU åbnede for i slutningen af 2022, og hvilket regeringen i denne måned har sendt et lovforslag i høring om. Brugen må dog ikke ske på bekostning af naturen, understreger Nekst.
“Det er vigtigt, at vi får en balance mellem natur og klima. Nødretten skal ikke bruges til at kunne opstille VE på naturegnede områder. Vi har meget lidt værdifuld natur i Danmark,” siger Nana Bule.
Som en del af nødretten skal projektopstillere udpege erstatningsnatur, hvis et projekts påvirkning af enten økosystemer eller arter ikke kan afbødes.
I dag kan det være en udfordring, at den natur skal findes i samme kommune, som projektet eller elinfrastrukturen bliver opført i. Derfor opfordrer Nekst til, at nødretten bliver koblet sammen med en pulje for naturbeskyttelse, som kan sikre en udbygning af større naturområder, der ikke nødvendigvis ligger inden for kommunegrænsen.
I Danmarkfindes der ikke en national model, der kompenserer naturen ved VE-projekter. Der bør etableres en national pulje, som projekter kan betale ind til for at beskytte og genoprette natur, der bliver presset af nye VE-anlæg eller infrastruktur til el. Der børetableres f.eks. vindmøller, når ny skov bliver rejst til produktion eller for at have en klimaeffekt. Det bør ikke ske, hvis biodiversitet er formålet med skoven. Vind i eksisterende skov med lav biodiversitet kan frigøre plads på markareal samt mulighed for at opsætte VE tættere på skovgrænsen. Mulighedfor at opstille VE på lavbundsjorde, hvilket ikke er tilladt i dag.
Det vil være en umulig opgave at udpege erstatningsnatur af samme type i nærheden set i lyset af, hvor lidt natur vi har, mener Bo Øksnebjerg, generalsekretær for Verdensnaturfonden WWF. Blot 1,6 pct. af det danske areal er i dag beskyttet natur.
Han har siddet med i arbejdsgruppens inderkreds og kalder det for en god proces med et godt resultat. Også selvom WWF ligesom Danmarks Naturfredningsforening ikke går ind for at bruge nødretten.
Men arbejdet har påvist andre vigtige konklusioner. Eksempelvis at der ikke er behov for at tegne kamppladsen så hårdt op, mener han.
“Vi har brugt mange år på at tale om kampen af arealerne, og at vi er ved at løbe tør for plads. Politikerne er gået bombastisk ud og har sagt, at naturen ikke må stå i vejen for den grønne omstilling. Men udvalgets arbejde viser, at der er masser plads.”
Den politiske ambition om at firedoble den samlede elproduktion fra solcelleanlæg og vindmøller på land i 2030 kræver ifølge Nekst blot 1,3 pct. af Danmarks samlede areal eller 2,1 pct. af landbrugets areal. Samtidig kan pladsen mellem vindmøller sagtens udnyttes til andre formål, lyder det.
“Vi har turdet gøre det, fordi vi samtidig præsenterer tiltag, der så kan gavne naturen
Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF
“Det er især godkendelsesprocesserne, der er problemer med. Det betyder, at man med en række simple greb kan få sat tempoet for opsætning af grøn energi helt enormt op,” siger generalsekretæren om de overordnede barrierer.
Kan vedvarende energi og naturen sameksistere?
“Ja. Hvis man kan få en ordentlig samtale,” siger Bo Øksnebjerg og peger på, at erhvervet i samarbejdet har givet løfter om ikke at “misbruge” en ordning som nødretten.
“Vi har turdet gøre det, fordi vi samtidig præsenterer tiltag, der så kan gavne naturen. Det er pragmatisme, hvor vi får løst problemet, og hvor begge parter får noget uden den skingre politiske debat.”
Der vil komme mere natur de kommende år med krav fra bl.a. EU om, at 30 pct. af naturen både på land og til vands skal være beskyttet, forventer han.
“Der venter en stor og kompliceret opgave – hvor skal det natur ligge, og hvem skal betale? Det eneste sted, det natur kan ligge, er på landbrugsjorden,” siger han om industrien, der fylder 65 pct. af Danmarks samlede areal.
