Sojakreditter, der støtter en mere bæredygtig produktion af soja i Brasilien, er det forkerte sted at starte, hvis man vil hjælpe biodiversiteten. Det mener Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
“Den hurtigste vej til at ende i greenwashingskandaler er at tro på biodiversitetskreditter. Som virksomhed ville jeg aldrig røre det med en ildtang, for al empiri viser, at det ikke virker,” siger han.
“Den hurtigste
vej til at ende
i greenwashingskandaler,
er at tro på
biodiversitetskreditterCarsten Rahbek,
professor i biodiversitet, KU
Kritikken kommer efter, at de seks største danske importører af soja – Arla, Coop, Dagrofa, Rema 1000, Danish Crown og DLG – blev enige om en fælles aftale om at købe kreditter i et bestemt område – skovsavannen Cerrado i Brasilien – som del af et større samarbejde mellem WWF, Etisk Handel Danmark og Udenrigsministeriet.
Ifølge Carsten Rahbek kommer kreditterne ikke til at hjælpe biodiversiteten på en måde, der kompenserer for de negative påvirkninger fra sojaproduktionen. Blandt andet fordi kreditterne accepterer afskovning fra før 2016 og 2009 i særligt sårbare områder i Brasilien.
Derfor advarer han generelt virksomheder mod at bruge mærkatet ‘bæredygtig soja’.
“Det er at misinformere forbrugerne, når det i mange tilfælde i især Argentina, men også Brasilien har ført til rydning af tropeskov og tab af betydelig biodiversitet for ganske nyligt,” advarer Carsten Rahbek helt generelt og understreger, at skaden allerede er sket de steder, man i dag dyrker soja, som man nu vil sælge som bæredygtigt.
Kreditterne i det danske samarbejde er udstedt af Roundtable for Responsible Soy (RTRS), som blev etableret i 2006 af bl.a. WWF Verdensnaturfonden.
I WWF Danmark er miljøfaglig chef Mette Boye enig i, at kreditter ikke er den langsigtede løsning, men dog et værktøj i det, hun ser som en omstillingsperiode.
“Det er ikke målet at få alle virksomheder til at købe kreditter, for at de så kan tænke, at de har købt ansvarlig og bæredygtig soja. Så virksomhederne skal lytte til, hvad Carsten Rahbek siger,” siger hun.
“Men man kan som virksomhed påtage sig et ansvar, som kan bidrage til, at mere soja produceres ansvarligt, indtil man er klar til at tage det næste skridt. Og for os er det vigtigt at komme i gang, for vi har ventet alt, alt for længe – i årtier – på, at der overhovedet skete noget,” siger Mette Boye.
I dag produceres der kun 3-4 pct. certificeret soja, og de RTRS-certificerede sojaproducenter står tilsammen for 2,7 mio. ton soja, hvilket svarer til en andel på 0,7 pct. af den samlede globale sojaproduktion på ca. 370 mio. ton.
Men i en omfattende rapport om kreditmarkedet fra 2021 konkluderer organisationen Greenpeace, at det er vildledende at påstå, at RTRS støtter bæredygtig produktion.
For det første af samme grund som Carsten Rahbek peger på, nemlig at historisk afskovning er accepteret.
For det andet vurderer Greenpeace, at bønderne får for lidt ekstra betaling for certificeringen til at have incitament til at omstille, og for det tredje kritiserer rapporten, at den samme producent sagtens kan drive både certificeret landbrug og ikkecertificeret landbrug på samme tid.
Ifølge rapporten kunne den amerikanske ngo Chain Reaction Research rapportere, at den største sojaproducent i Brasilien, Agrícola, mellem 2011 og 2017 afskovede knap 40.000 hektar (ha) land, hvoraf ca. 30.000 ha er i det område, danske virksomheder køber kreditter fra.
Agrícolas brasilianske produktion er ikke længere på RTRS’ liste over sojaproducenter, men virksomhedens produktion i Argentina optræder fortsat.
Mette Boye anerkender fuldt ud kritikken af, at de samme producenter både kan afskove og producere certificeret soja, og menerikke producenter og virksomhederbør kunne beholde sin certificering, hvis de ikke agerer lovligt, afskovningsfrit m.m. på tværs af alt, de handler med
“Der bliver afskovet områder i ekstrem grad for at få dyrket soja, og indtil videre går det helt ad Pommern til, for der sker ingen forandring,” siger hun.
Kreditter:I RTRS-systemet skal bønderne leve op til 108 kriterier for at blive certificeret. Den certificerede soja sælges gennem store handelshuse, og man ved ikke, hvor sojaen ender. Mass balance:Certificeret soja blandes med konventionel, og blandingen kan leveres til Segregeret:Her holder man produktionen af konventionel og certificeret soja adskilt, så kunden kan vælge 100 pct. certificeret soja.
de kunder, der betaler for det.
Den miljøfaglige chef ser dog et lille lys i horisonten i og med, at EU’s afskovningsforordning træder i kraft fra 2025. Med den skal virksomheder kunne dokumentere, hvor de får soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ fra, og at det ikke kommer fra områder, der er blevet afskovet.
“På den hjemlige bane er vi blevet enige om en definition på, hvad der er ansvarlig soja, som er mere ambitiøs end EU’s afskovningsforordning, så vi har et fælles udgangspunkt for et fælles mål,” siger hun og henviser til samarbejdet mellem WWF Danmark, Etisk Handel, Udenrigsministeriet og de seks danske importører.
Mens EU kun fokuserer på afskovning og forringelse af skov, dækker den danske aftale en definition, der på den ene side skal undgå afskovning og omlægning af anden natur som f.eks. skovsavanne, og på den anden side også handler om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, der skal respekteres.
Herhjemme importerer vi 1,7 mio. ton soja om året, hvilket giver Danmark et af de højeste afskovningsaftryk pr. indbygger i Europa.
En af de virksomheder, der importerer mest soja, er slagterigiganten Danish Crown, hvis svinebønder hvert år bruger 850.000 ton soja i foderet til grisene.
Gustaf Bock, der er chef for bæredygtig produktion i Danish Crown, mener, det er decideret fejlagtigt at begynde at tale om greenwashing i forbindelse med kreditterne og er ked af, at diskussionen tager den drejning.
“Vi har aldrig påstået, at vi bruger bæredygtig soja, der bygger på kreditter, og vi kommer aldrig til det,” slår han fast.
Er du enig i, at kreditterne har en indbygget accept af det, der er sket historisk?
“Det er en politisk diskussion, og det er slet ikke dér, vi er. Det her drejer sig om at få nogle landmænd til ikke at ødelægge mere, end der allerede er ødelagt,” siger han.
Danish Crown har et mål om kun at købe bæredygtig soja i 2025. I 2020 købte slagteriet 100 pct. kreditter, i 2021 købte det 80 pct. kreditter og 20 pct. reelt iblandet bæredygtig soja i det foder, medlemmerne giver dyrene. Året efter var det 60-40 og så fremdeles, indtil al sojaen kan garanteres at komme fra landbrug, der ikke afskover, i 2025.
