Dyrefoder står for 40 pct. af landbrugets udledning.
Det skyldes primært, at vi importerer 1,7 mio. ton soja om året, hvilket giver Danmark et af de højeste afskovningsaftryk pr. indbygger i Europa. For når der fældes skov, frigives den CO2, som træerne ellers optager og ’holder på’.
Derfor er seks af de største danske sojaforbrugende virksomheder blevet enige om en fælles aftale om at købe kreditter i Brasilien som del af et større samarbejde mellem WWF, Etisk Handel Danmark og Udenrigsministeriet. Kreditterne skal bidrage til, at der ikke brændes store landarealer af, at de sociale forhold bliver bedre, og at den brasilianske regering ikke bare overtager bøndernes jorde. Samtidigt er kreditterne med til at skabe større gennemsigtighed af den globale værdikæde for soja.
Arla, Coop, Dagrofa og Rema 1000 er med i aftalen for deres samlede køb af kreditter, mens Danish Crown og DLG er med for dele af deres køb. Af konkurrencehensyn oplyser de ikke, hvor meget soja, de tilsammen køber, men ifølge Janine Dortmundt, der er rådgiver i organisationen Etisk Handel Danmark, står de fem virksomheder for hovedparten af den danske import.
Sojaimport fra Sydamerika, bl.a. fra Chaco i Argentina og Cerrado i Brasilien, er den største kilde til det danske afskovningsaftryk. Alene på grund af afskovning udleder den soja, vi importerer, ca. 4. mio. ton CO2 om året.
“På den ene side kan det skabe en større tillid hos brasilianske producenter til, at der er et marked for ansvarligt produceret soja, og på den anden side kan det inspirere andre lande.”
For virksomhederne er udfordringen med køb af sojakreditter, at det er svært at få et indblik i, hvad kreditterne gør, og der kan den fælles aftale gøre det nemmere at få et indblik, mener hun.
“Det er en forudsætning på længere sigt for, at værdikæden kan blive en sammenhængende god forretning,” siger rådgiveren.
Det område, de fem virksomheder er blevet enig om at støtte med kreditter, er Cerrado i Brasilien, som Danmark især får sin soja fra.
Cerrado er den ældste og mest biodiverse skovsavanne i verden og hjemsted for tusindvis af plantearter – og dyr som jaguaren, myreslugeren, bæltedyret og tapiren, der kun findes få steder på kloden.
Området var oprindeligt på størrelse med Europa, men er i dag næsten halveret på grund af sojamarker og kvægfarme.
“Det kræver store investeringer i både infrastruktur og logistik at få den ansvarlige soja fysisk adskilt
fra den konventionelleAske Skovmand
Bosselmann, lektor, KU
“Det kræver store investeringer i både infrastruktur og logistik at få den ansvarlige soja fysisk adskilt fra den konventionelle. Og det kræver især, at der produceres nok ansvarlig soja. Derfor er det en god strategi at gå flere aktører sammen om at købe fra ét område,” siger lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Aske Skovmand Bosselmann.
Der produceres ca. 370 mio. ton soja på verdensplan, hvilket gør den til den tiende mest producerede fødevare. Dyrkning foregår primært i Amerika, især i Sydamerika, hvor produktionen er problematisk pga. afskovning, overtrædelse af menneskerettigheder og tvivlsomme ejerforhold over jorden, forklarer han.
“Derfor er det vigtig, at man ved, hvor sojaen kommer fra, og hvordan den er produceret. Men i dag er kun 3,5-4 pct. af sojaen på markedet certificeret,” siger han.
Lektoren hentyder til standarder for ansvarlig soja, der er udviklet af uafhængige organisationer som Roundtable for Responsible Soy (RTRS). De store internationale handelshuse, som handler sojaen, har deres egne standarder, men de er ifølge Aske Skovmand Bosselmann mere uigennemsigtige. Derfor er det svært at sige, om de er lige så gode, og hvor stor en del af markedet de dækker.
I det danske samarbejde er det RTRS-kreditter, der indkøbes, og én kredit svarer til et ton certificeret soja.
Når virksomheder køber kreditterne, støtter de sojabønder, der dyrker soja ansvarligt ud fra 108 RTRS-kriterier. Men en svaghed ved kreditter er, at man ikke kan være sikker på, at den fysiske vare, man køber, ikke er afskovningsrelateret, fordi man med kreditter kun kan garantere en vis mængde, der er blandet i den traditionelt producerede soja på markedet.
“Så man støtter nogle certificerede producenter, men varerne kommer ikke derfra,” siger han.
Derfor er kreditter heller ikke godt nok, når ny EU-lov, der skal forhindre global skovrydning og forringelse af skov, skal være implementeret i virksomhederne fra 2025.
EU-reguleringen stiller bl.a. krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ skal foregå uden at rydde eller forringe skov. Så virksomhederne skal kunne dokumentere, hvor sojaen kommer fra.
“Kreditterne er med til at opbygge en kritisk masse. Næste skridt er, at markedet bliver opbygget, så man kan købe den fysisk vare direkte fra bæredygtige landbrug,” siger Aske Skovmand Bosselmann.
