“Thi kendes for ret,” læser advokat for Dansk Vegetarisk Forening Marc Malmbak Stounberg højt for forsamlingen af omkring 40 aktivister og journalister i et kontorfællesskab i Københavns Nordvestkvarter.
“Danish Crown A/S skal anerkende at have overtrådt markedsføringslovens § 5, stk. 1 ved at have gjort brug af betegnelsen ‘Klimakontrolleret gris’,” forsætter oplæsningen af den dom, han netop har modtaget på computeren foran ham.
Reaktionen i forsamlingen er lavmælte grin og højlydte suk afbrudt af de fremmødte fotografers hastige klik. Et enkelt “yes” skiller sig ud allerede under oplæsningen. Ved siden af talspersoner og advokater fra Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening er Stine Helles tydeligt lettet.
Da hun i sommeren 2020 åbnede sin avis på sommerhusets terrasse, var hun egentlig ikke klimaaktivist – i hvert fald ikke af den organiserede slags. Men en annonce i avisen kastede hende ind i en tre et halvt år lang kamp, først med grønne organisationer og siden med en af landets største virksomheder – en kamp, hun selv vurderer at have vundet, efter der fredag faldt dom over kampagnen ved Vestre Landsret.
Det var Danish Crowns annonce med ordlyden “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”, der satte tankerne i gang.
“Det første, jeg tænkte, var, ‘hvor fanden ved de fra, hvad jeg tror’,” husker Stine Helles.
Kampagnen handlede om slagterigigantens mærkningsordning “klimakontrolleret gris”, der fra 2020 blev påført alt svinekød fra Danish Crown i danske kølediske. Det kunne Stine Helles læse om på Danish Crowns – nu omdiskuterede – side; klimakontrolleret.dk.
“Jeg er ikke forsker eller ekspert, men da jeg læste deres side, tænkte jeg, at det godt nok var en tynd kop te,” siger hun.
Stine Helles er uddannet antropolog og arbejder til daglig som fondsbestyrer. Hun er derfor hverken juridisk eller klimamæssigt en fagperson, så første udfordring blev at overtale den nærmeste advokat – hendes mand, Kurt Helles Bardeleben – om, at en tynd kop te også kunne blive en juridisk sag.
“Jeg brugte meget energi på at overbevise ham om, at der var noget at komme efter,” konstaterer hun og peger på, at udenlandske domme på området var med til at vise, at der var en sag.
De grønne organisationer var imidlertid mindre lydhøre, påpeger hun. Efter en rundtur blandt de største danske miljøorganisationer, var ingen interesserede.
“De sagde alle sammen, at de ikke så sig i stand til at indgå i det på grund af deres strategiske position. Jeg tror, at det er, fordi vi i Danmark har en situation, hvor miljøorganisationer og politiske organisationer er vævet ind i hinanden og for eksempel har strategiske samarbejder med virksomheder,” vurderer hun.
Efter flere forsøg gik Dansk Vegetarisk Forening og senere Klimabevægelsen med i sagen, men hos de to organisationer genkender man den tøven, der var over for metoden i begyndelsen.
“Nogle synes nok, at det er et vidtrækkende skridt, at bruge retssystemet, men i virkeligheden er markedsføringsloven et helt legitimt instrument at bruge i denne type sager,” mener Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Både han og Klimabevægelsens sekretariatsleder, Frederik Roland Sandby, fremhæver, at retssagen var et stort skridt for dem, da de var små foreninger.
“I sidste ende handler det om ressourcer. Det kan sagtens være en god idé, men vi bliver nødt til at bruge vores ressourcer, hvor de er bedst givet ud. Omvendt har det hjulpet begge vores organisationer, at vi har været så små og agile, at vi kunne kaste os over sagen uden at skulle tage højde for et årshjul fuldt af andre aktiviteter,” siger Frederik Roland Sandby.
Da dommen faldt fredag efter seks retsdage i november og december, var konklusionen en sejr til aktivisterne, når det kom til “klimakontrolleret gris”, mens der ikke var grundlag for at dømme virksomheden for udsagnet om, at “dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”. Samtidig slap Danish Crown for at berigtige sin kampagne ved hjælp af nye annoncer, og de tre landsdommere afviste at forbyde Danish Crown at bruge de omdiskuterede udsagn i en anden anledning.
Tog du fejl på terrassen? Vidste Danish Crown godt, hvad du tror?
“Nej, det gjorde de ikke. Som jeg læser dommen, har de bare lov til at sige, at de godt ved det. Og det vigtigste for mig er, at de ikke havde noget at have deres ‘klimakontrolleret’-mærke i. Det havde de ikke,” konkluderer Stine Helles.
Danish Crown kaldte fredag dommen ærgerlig, da det ifølge pressechef Jens Hansen ikke var virksomhedens hensigt at vildlede forbrugerne.
“Men vi er samtidig glade for, at retten i en stor del af sagskomplekset er kommet frem til, at vi har holdt os inde for lovens rammer,” sagde han om dommen.
Tilbage hos de to organisationer har dommen givet smag for at gå rettens vej i flere sager fremover. Klimabevægelsen er i forvejen i gang med at føre sag mod staten på grund af det københavnske Lynetteholm-projekt, men også virksomheder kan se frem til flere klimaretssager, forventer Frederik Roland Sandby.
“Det tror jeg. Det giver enormt meget motivation at føre en retssag som den her, når man vinder den. Det er sjældent, at vi kan se så konkrete resultater af vores arbejde, som vi kan her, og det er sjældent, at der er positive klimanyheder,” siger han.
Han fremhæver samtidig, at sagen har været hård for den unge organisation, og at den – før de to organisationer fik bevilget fri proces – kunne have ruineret foreningen, hvis sagsanlægget gik galt. Klimabevægelsen overvejer stadig at indgå i nye sager, men måtte eksempelvis skrinlægge idéen om en sag i forrige uge af hensyn til ressourcer, fremhæver han.
Dommen fra Vestre Landsret kan stadig ankes i fire uger fra domsafsigelsen. Begge parter har meddelt, at de nu vil nærlæse dommen og tage stilling til, om den skal ankes.
