På en ø ved Lolland viser Kim Fournais et bud på fremtidens energiløsning

“Ej, se der!” 

Tre rådyr er dukket frem fra deres skjul bag en busk og hopper tværs over den store eng. De har sat kursen mod det nærliggende skovområde, og den rødbrune pels forsvinder hurtigt ind bag træerne. Langs engen løber en sti, hvor en gruppe mennesker har gjort ophold for at betragte øjeblikket.

“Der er virkelig skruet op for det store show,” bemærker en anden, og forsamlingen fortsætter deres rundvisning på den privatejede ø Vejrø.

Det er ikke altid, at øens råvildt overlever turen til skovens åbning, når de møder mennesker, der er på guidet tur. Den 155 hektar store ø er blevet forvandlet til et luksusresort, som bl.a. tilbyder jagtoplevelser.

Men i dag er påklædningen langt fra camouflage og praktiske støvler. Den er business casual, med opknappede skjorter, jeans og sneakers. Og der er næppe plads til rifler af nogen bemærkelsesværdig kaliber i de computertasker, som mange af gæsterne har med sig over skulderen.

Godt nok er gæsterne her normalt for at opleve øens økosystem, men i dag er hovedattraktionen et elektrisk et af slagsen – et såkaldt microgrid. Øen har nemlig ingen energiforsyning fra fastlandet, hvilket betyder, at Vejrø selv skal producere den strøm, der er brug for til at drive resort og landbrug. En opgave, der her på øen løses af næsten 100 pct. grøn strøm.

Rundvisningen er en del af, hvad invitationen beskriver som et “eksklusivt event”. Deltagerne er, foruden Børsen, en række aktører fra bl.a. havne- og energisektoren, og formålet med dagens event er at præsentere et strategisk partnerskab mellem virksomheden Plexar Energy og Vejrø og fremvise øens lokale elnet.

Mændene, der har inviteret, går forrest i flokken: Karsten Plauborg, partner i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og adm. direktør i Plexar Energy, og Kim Fournais, adm. direktør i Saxo Bank og ejer af Vejrø.

Sidstnævnte skiller sig visuelt ud fra resten med sin åbentstående, hvide hørskjorte med matchende hørshorts. Men håret er sat i en millimeterpræcis frisure med det helt rigtige krøl i pandehåret.

Sammen håber de at inspirere gæsterne og vise dem en mulig løsning på et ret præsent problem.

Og den løsning gemmer sig her på øen ved rundvisningens næste stop, i en græsgrøn tyvefodscontainer.

Elnettets hjælpende hånd

For tiden kan man læse mange artikler, der belyser den kritiske situation, elnettet står i. Det kollektive elnet kan beskrives som motorvejen i elsystemet, hvor strømmen transporteres rundt i landet. 

Virksomhederne efterspørger elektrificering og vedvarende energi i stor stil, men det kan ganske enkelt ikke leveres hurtigt nok på grund af begrænsningerne i nettet.

Samtidig kan man læse om grønne projekter, som skrinlægges som konsekvens af det belastede system.

Det er her, at microgrids – eller mikronet, som de hedder på dansk – melder sig på banen. For teknologien kan vise sig at være en af de redningskranse, elektrificeringen har brug for.

Teknologien gør det nemlig muligt at producere sin egen energi, typisk gennem solceller eller vindmøller, og forbruge den eller lagre den lokalt. På den måde undgår man altså at være afhængig af det svært belastede elnet.

I sidste uge fortalte Knud Erik Andersen, topchef i energiudvikleren European Energy, i Børsen, at de “har en del diskussioner med virksomheder, som gerne vil have etableret microgrids” og kalder systemet “ret hot lige nu”.

Bæredygtig

Energibosser satser på lokal løsning: “Det er ret hot lige nu”

Det er alt andet lige glædeligt nyt for Karsten Plauborg og Plexar Energy, der udvikler og driver grønne microgrids. Den nyopstartede virksomhed er stiftet af CIP og Pensiondanmark, som har skudt omkring 750 mio. kr. i projektet.

“Der er ingen tvivl om, at vi har ramt et stort behov,” siger Karsten Plauborg. Han fortæller, at virksomhederne, som Plexar taler med, mener, at de ikke kan løse omstillingsopgaven uden initiativer som microgrid.

Han nævner havne, datacentre og store logistikvirksomheder som områder med et stort elektrificeringspotentiale, hvor det kan være oplagt at implementere microgrids.

“Og næste år forventer vi at præsentere større projekter inden for alle tre sektorer,” beretter energitopchefen.

Men selvom interessen er der, kan konceptet være svært at forstå, og derfor er samarbejdet med Vejrø så vigtigt, mener han. Det skal få teknologien ned i øjenhøjde.

Common sense is not that common

“Alt, I ser på øen,” siger Kim Fournais, som han stopper op, og gestikulerer mod de store drivhuse, “er bygget fra bunden.” En vending, han ynder at gentage, så ofte han kan slippe afsted med det.

Hvis man skal tolke ansigtsudtrykket på hans marketingchef, skrider tidsplanen snart, hvis Kim laver flere ophold. Men det er ikke noget, der påvirker Kim Fournais, som tydeligvis holder af at fortælle historien om øen.

Han købte Vejrø for 20 år siden med en drøm om at forvandle den dengang forladte og affaldsbefængte ø til et bæredygtigt og selvforsynende luksusresort. En drøm, der indtil videre har kostet ham i omegnen af 300 mio. kr. at opfylde.

Det “levende laboratorie”, som han kalder øen, skal inspirere andre med grønne løsninger. Han vil gerne vise, “at den ægte kapitalisme er en del af løsningen og ikke en del af problemet,” som han sagde til Berlingske i 2016. 

Overdådigt står det da også med hotel, gourmetrestaurant, fritgående Galloway-kvæg, regenerativt landbrug og det selvforsynende energisystem, som er dagens hovedattraktion.

Engang var den primære energikilde en syndig dieselgenerator, men over årene har Fournais investeret i 80 kWh solceller og sin helt egen Vestas-vindmølle. Og i dag er Vejrø selvforsynende med næsten 100 pct. grøn strøm.

Han har faktisk tidligere fået et tilbud på at få et elkabel til Vejrø. 20 mio. kr. skulle det koste, og det takkede han nej til.

“Hvis vi købte det, havde vi jo tabt slaget. Det er lidt en dogmeregel, at vi skal klare os selv herude,” forklarede han i 2023 til Avisen Danmark. 

Fortællingen gør det klart, at udviklingen her på øen er sket efter Kims vision. Vejrø vil være uafhængig. Energiuafhængig for nu. 

Det har dog ikke været helt ligetil.

“Det, der er sket på øen, er ikke sket på grund af, det er sket på trods,” er også en af Kim Fournais’ faste vendinger. En kommentar til det, han oplever som hovedløst bureaukrati, der sætter en stopper for den grønne omstilling. Eller som han opsummerer det i endnu et slogan:

“Common sense is not that common.”

Det er ikke noget, Kim Fournais vil gå for meget ind i. Det tager fokus væk fra den gode historie, mener han.

Og hvis han skal nå at fortælle den til tiden, er det for en gangs skyld ikke ham, der får lov at bestemme. Marketingchefens tidsplan spøger, og forsamlingen fortsætter.

En løsning i øjenhøjde

Selvom efteråret langsomt er på vej, er der høj sol over Vejrø i start september. Vinden har også taget godt fat, og det er jo belejligt, når man har inviteret på fremvisning af solceller og vindmølle.

Gruppen er endelig fremme ved den græsgrønne container, der indeholder øens microgrid. Det er her, al strøm samles og distribueres videre. På en lille skærm kan man se kurver og grafer, som viser øens energiproduktion og -forbrug.

En af gæsterne stiller dagen spørgsmål til én million: “Hvornår er du færdig med at afdrage på det her?”

“Det har jeg slet ikke regnet på, og hvis jeg havde, så var jeg nok ikke gået i gang,” griner Kim Fournais og skæver til sin finansdirektør, som gemmer sit ansigtsudtryk i folkemængden.

Kim Fournais er ikke meget for at snakke om prisen på sit microgrid. Ikke fordi den er hemmelig, men fordi han gik i gang for lang tid siden. Det har kostet at gå forrest, må man forstå.

Karsten Plauborg understreger, at prisen på Vejrøs microgrid, som ikke er etableret af Plexar, ikke er repræsentativt for de løsninger, der eksisterer i dag. Da etableringen gik i gang, havde Vejrø ingen strøm på øen, og teknologien har rykket sig langt siden.

Ved siden af containeren finder man de sjældent benyttede dieselgeneratorer, som tidligere forsynede øen. Driftschefen på øen estimerer, at generatorerne står for omkring en tiendedel af øens strømproduktion.

Og stiller man sig udenfor, kan man høre den lette summen, der afslører, at generatorens erstatning står på græsplænen lige overfor. Den kan være svær at overse, den 32 meter høje Vestas-vindmølle. 

Ifølge Karsten Plauborg er det også derfor, at Vejrø er det perfekte eksempel at vise frem, hvis man skal forklare teknologien enkelt.

“Det er få steder, hvor vi kan stå og kigge på vindmøllen, der producerer, og samtidig se, hvor meget energi der kommer, og hvor strømmen flyder hen. Enten til batterierne eller ud i resten af systemet. Vi kan se alle komponenterne spille sammen – alt sammen fra samme sted,” forklarer Karsten Plauborg, som de sidste gæster forlader den græsgrønne container.