Over halvdelen af dansk genbrug havner i udlandet

Det er primært nødhjælpsorganisationer, der indsamler genbrugstøj i Europa – således også i Danmark. Dermed spiller organisationerne en stor rolle i den cirkulære økonomi for tekstil, og alene herhjemme havde organisationerne tilsammen en omsætning på 385 mio. kr. fra ca. 480 genbrugsbutikker og eksport i 2021.

Det generelle billede for organisationerne, Børsen har talt med, er, at de slipper kontrollen efter den første eksportkunde, som typisk er en mellemhandler i Danmark eller Europa. Mellemleddet er gerne en sorteringsvirksomhed, der sælger tøjet videre til salg i Europa, Afrika eller Asien.

Røde Kors har med en omsætning på 221 mio. kr. fra 250 butikker den største genbrugsforretning af de seks organisationer, og salget af genbrugstøj udgør over en femtedel af Røde Kors’ samlede omsætning. Organisationen var en del af tv-indsamlingsprogrammet “Smid tøjet, Danmark”, som ifølge chef for genbrug Tina Donnerborg gav organisationen ekstra opmærksomhed på værdikæden.

Hvert år sorterer Røde Kors over 10.000 ton tøj og tekstiler. 30 pct. bliver solgt i butikkerne, et par procent bliver doneret til f.eks. Ukraine eller hjemløse, mens de sidste knap 70 pct. bliver solgt videre til andre europæiske lande, fortæller hun.

Af de 70 pct., der sælges videre, går 70 pct. til direkte genbrug i andre lande, 16 pct. går til genanvendelse, hvor tekstilerne bliver optrevlet, og 6 pct. ender som affald på forbrændingen, fordi det simpelthen er i for ringe stand.

Tina Donnerborg er sikker på, at tøjet ikke ender i lande, der opererer med børnearbejde eller i afrikanske lande, der ikke ønsker det, for Røde Kors arbejder tæt sammen med opkøberne, fortæller hun.

“Vi er nødt til jævnligt at kontrollere vores kunders kunder, fordi de sociale forhold skal være i orden. Det betyder, at der er opkøbere, vi ikke kan arbejde med, fordi vi er forholdsvis små, og de ikke har mulighed for at ‘håndholde’ vores lille produktion,” siger hun.

Når vi i Danmark skal til at indsamle tekstilaffald i privatlivet til sommer, frygter Tina Donnerborg, at det vil påvirke Røde Kors’ mulighed for at få fat i den samme mængde genbrugstøj.

“Vi følger det nøje, for det er vigtigt, at det tekstil, der ender i skraldespanden, er affald og ikke kan genbruges, for jo mere vi kan få til genbrug, des bedre,” siger genbrugschefen, der på den anden side ikke er bekymret for udvidet producentansvar eller eksportforbud, som måske er på vej fra EU.

“Vores forretning er også at hjælpe ofre for klimaforandringerne, så for os er genbrugsforretningen ikke vigtigere end at afhjælpe klimaforandringer.”

Heller ikke chef for Blå Kors’ genbrug Anders Christensen kan se fidusen i at sælge tøj videre til et land, hvor det sviner.

“Det er en ressource, danskerne betror os, så den skal vi omsætte bedst muligt, så vi kan hjælpe mest muligt. Derfor foretager vi løbende en vurdering af vores samarbejdspartnere,” siger han.

Blå Kors sender primært overskydende tøj videre til en mellemhandler, en brugtbørs, i Belgien og læner sig ifølge Anders Christensen derudover op ad Nordisk Ministerråd, der i 2016 konkluderede, at fordelene generelt opvejer ulemperne ved at sende tøj videre.

Ligesom Blå Kors sælger Frelsens Hær tøj til mellemled, dog i Polen.

“

Det er meget svært at garantere, at der ikke er noget tøj, der havner uden for Europa

Gert Pedersen, genbrugschef, Frelsens Hær

“Vi bruger en del energi på at rejse ud og se vores udenlandske kunders sortering og butikker for at sikre gode arbejdsforhold, og at miljøkrav overholdes,” fortæller genbrugschef Gert Pedersen.

“Tøjet sælges primært videre i Europa, og vi gør en stor indsats for at holde tøjet inden for EU, men det er meget svært at garantere, at der ikke er noget tøj, der havner uden for Europa,” siger han.