Efter at have udskudt og begravet adskillige storstilede milliardsatsninger inden for både havvind og grønne brændsler nærmer energikæmpen Ørsted sig nu hastigt en skarp deadline for et andet vigtigt projekt.
Og den er selskabet overbevist om at nå.
“Vi er komfortable med, at vi kan få det her til at virke. Vi er ikke rendt ind i noget, hvor vi siger: Av min arm, hvad skal vi nu gøre?” siger Ole Thomsen, der er direktør for Ørsteds kraftvarmeværker.
Senest i 2026 skal Ørsted kunne fange CO2 fra to af sine kraftvarmeværker og være klar til at lagre gassen efter en milliardaftale med staten. Hvis ikke selskabet når det, kommer det til at koste. Projektet spiller nemlig en stor rolle i, at Danmark når sine klimamål.
Fangst og lagring af CO2 (ccs) er en løsning, hvor CO2 suges fra industrivirksomhedernes skorstene og lagres under jorden eller på havbunden.
Det anses som afgørende for at nå danske såvel som europæiske klimamål og er spået til at blive en milliardforretning. Regeringen har afsat milliarder til at hjælpe teknologien på vej, hvilket ventes at reducere Danmarks udledninger med 2,3 mio. ton CO2 årligt fra 2030.
Mens flere danske selskaber arbejder for at sikre fremgang på området, kunne Norge for få uger siden åbne Northern Lights. Det er verdens første kommercielle anlæg, der kan lagre CO2, og er finansieret af den norske stat, Equinor, Total Energies og Shell.
Og det spiller en vigtig rolle i Ørsteds projekt.
“Det er en stor milepæl for Northern Lights, og det er det også for os,” siger Ole Thomsen.
Mandag blev det desuden offentliggjort, at Equinor har købt 10 pct. af Ørsted.
For lidt over et år siden sikrede Ørsted sig støtte på 8 mia. kr., da Energistyrelsen åbnede for det første udbud af den såkaldte ccs-pulje, som støtter fangst og lagring af CO2 i Danmark.
Aftalen er, at virksomheden i 2026 skal være klar til at fange og lagre 430.000 ton CO2 om året i 20 år fra sine biomassefyrede kraftvarmeværker Avedøreværket og Asnæsværket. Ellers venter der en bødestraf på et ukendt beløb.
Derfor er Ørsted i gang med at bygge teknologien på de to varmeværker og har indgået en kontrakt med Northern Lights om at sejle de skadelige klimagasser til anlægget. Her skal det pumpes 2,6 km ned i Nordsøen.
“Det er nemmere at lave et projekt på en Powerpoint end i virkeligheden
Ole Thomsen, direktør for Ørsteds kraftvarmeværker
Det var udsigten til potentielle bøder, der fik Ørsted til at vælge netop Northern Lights som samarbejdspartner.
“De var de eneste, som havde et projekt, der kunne være klar til tiden,” siger Ole Thomsen.
Der er ellers også en række danske projekter i gang inden for lagring af CO2 som f.eks. Project Greensand. Men de har ikke været lige så modne som det norske.
Interesseorganisationer og eksperter har udtrykt bekymring for Ørsteds projekt om at indfange CO2 fra netop biomassefyrede kraftvarmeværker, fordi det vil kunne øge brugen af biomasse, som er blevet kritiseret for ikke at kunne betegnes som bæredygtig.
Den kritik har Ole Thomsen dog tidligere erklæret sig lodret uenig i i Børsen, hvor han påpeger, at selskabet bruger overskudshalm fra lokale marker og træflis fra bæredygtig skovdrift.
Ole Thomsen vil ikke fortælle, hvor meget Ørsted har investeret i sit eget fangstprojekt, men vil komme det så nært, at der er tale om “milliarder”.
Energiselskabets to indtægtskilder til projektet er dels støtten fra staten, dels salg af klimakreditter.
De negative udledninger, som selskabet bidrager med, kan sælges til andre virksomheder, der vil reducere deres udledninger på papiret. Ørsted har solgt 3,6 mio. kreditter til Microsoft og 330.000 til Equinor. Det betyder, at der er udsolgt for kreditter ti år frem.
Hvor meget har I tjent på det?
“Det kan jeg ikke oplyse. Men det er et profitabelt projekt.”
Hvor sikre er I på at nå i mål med det her projekt?
“Vi er så sikre, at vi har lagt hånden på kogepladen. Vi har lavet en aftale om at sende CO2 til Norge, vi har solgt certifikater til Microsoft og Equinor, og vi har fået støtte fra den danske stat,” siger han og fortsætter:
“Det er selvfølgelig nemmere at lave et projekt på en Powerpoint end i virkeligheden, men det går rigtig godt, og alt går efter planen,” siger han.
Philip Fosbøl, der er lektor ved DTU Kemiteknik, hvor han har forsket og arbejdet med CO2-fangst i årtier, er skeptisk omkring Ørsteds tidsplan.
“Jeg håber, Ørsted når det. Men jeg må indrømme, at det er en meget optimistisk plan, de har givet sig selv,” siger han.
Ifølge Philip Fosbøl tager det som regel fire år fra investeringsdatoen at gennemføre sådan et projekt, som Ørsted har gang i, hvilket i dette tilfælde var i 2023.
Som udgangspunkt varer Ørsteds kontrakt med Northern Lights-projektet i 20 år. Der er dog et men.
“Der er en mulighed for at sige farvel til kontrakten efter en årrække,” siger Ole Thomsen uden at ville specificere, hvor mange år det handler om.
Hen over sommeren har Ørsted sammen med Equinor og Nordsøfonden fået grønt lys fra Energistyrelsen til at undersøge, om området omkring Kalundborg kan bruges til at gemme CO2 i fremtiden.
mia. kr. har Ørsted fået i støtte af den danske stat til at fange og lagre CO2
“Hvis det lykkes, kan vi både lagre vores egen CO2, men også skibe det ind fra andre steder,” siger Ole Thomsen.
Han fortæller, at Ørsted vil satse større på klimateknologien for fangst og lagring af CO2 i fremtiden, men vil ikke fortælle, hvor meget energikæmpen vil investere i området.
Ørsted undersøger lige nu mulighederne for at få endnu et fangst- og lagringsprojekt stablet på benene på nogle af sine andre biomassefyrede kraftvarmeværker.
Derfor holder selskabet også øje, når Energistyrelsen inden længe åbner for et nyt udbud af ccs-puljen, som selskabet tidligere har fået de 8 mia. kr. fra. I denne runde er puljen på hele 28,3 mia. kr.
“Den vil vi kigge meget interesseret på,” siger Ole Thomsen.
