Oliegiganterne tøvede, da Donald Trump i januar annoncerede sin store plan om at åbne Venezuelas enorme oliereserver for amerikanske selskaber.
Investeringsrisikoen i det politisk ustabile land var for høj, lød det fra flere.
Energikæmpen Exxons topchef, Darren Woods, kaldte ligefrem landet for “uinvesterbart”.
Men nu ser det ud til, at krigen i Iran har ændret regnestykket.
De store olieselskaber er pludselig begyndt at vise interesse for den venezuelanske olie, efter konflikten mellem Iran, USA og Israel har afsløret sårbarheden ved Mellemøsten som energileverandør, skriver flere amerikanske medier.
“Man møder den opfattelse i hele branchen – hvad enten den er rigtig eller forkert – at der er tale om en langsigtet forstyrrelse af energimarkedet,” siger Jason Bennett, der er global projektdirektør i Baker Botts, et af verdens mest indflydelsesrige advokatfirmaer inden for olie og gas, til mediet Politico.
“Venezuela ser faktisk ret attraktivt ud lige nu på trods af landets historiske problemer,” tilføjer han.
En ny virkelighed
Venezuela gemmer på verdens største oliereserve, men landet har førhen været et mareridt for udenlandske investorer.
Oliegiganterne Exxon og Conocophillips blev i 2007 tvunget til at afgive deres aktiver til landets statslige olieselskab PDVSA, da den tidligere præsident Hugo Chávez nationaliserede industrien.
Det førte til årelange søgsmål, og begge selskaber har sidenhen fået tilkendt erstatninger på milliarder af kroner, hvoraf nogle af dem stadig ikke er blevet betalt tilbage.
Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i Global Risk Management, har også tidligere påpeget over for Børsen, at Venezuelas råolie er både tung og beskidt og derfor sælges langt billigere end f.eks. Brent-olie.
“Samlet set har Venezuelas olie slet ikke samme værdi som for eksempel Brent-olien, og det er også derfor, at den slags olie handles med en meget stor rabat – omkring 16 til 17 dollar under prisen på en tønde Brent-olie,” lød det fra chefanalytikeren i januar.
Men siden det amerikanske militær på Trump-regeringens ordre kort efter nytår tog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, til fange og erstattede ham med den nye midlertidige afløser Delcy Rodríguez, er der sket meget.
Regeringen forsøger nu at skabe bedre investeringsvilkår for udenlandske selskaber, mens krigen i Iran har gjort det mere attraktivt at kigge efter nye olieaktiver.
Og det har tilsyneladende vækket oliegiganternes interesse.
Flere viser interesse
The New York Times skriver på baggrund af samtaler med anonyme kilder, at Exxon nu er i gang med forhandlinger om at vende tilbage til landet og udvinde olie – altså selskabet, hvis topchef for få måneder siden kaldte Venezuela “uinvesterbart”.
Exxon har ikke ønsket at kommentere historien, men på en regnskabskonference i maj var selskabets topchef, Darren Woods, positiv over for de nye takter, der er kommet i Venezuela.
“Venezuela er åbenlyst en enorm ressource, som nu er blevet åbnet mere frit for verden,” sagde han til investorerne.
The Wall Street Journal skriver også, at både Exxon og Conocophillips har holdt møder med venezuelanske embedsmænd i april og sendt tekniske hold til landet for at undersøge investeringsmulighederne. Ifølge mediet har Exxon specifikt inspiceret oliefeltet Cerro Negro, som selskabet drev, indtil den tidligere præsident Hugo Chávez tvang selskabet til at overdrage aktiverne.
The Wall Street Journal beretter desuden, at en gruppe ingeniører og advokater fra den amerikanske olieindustri i foråret troppede op på J.W. Marriott i Venezuelas hovedstad, Caracas, for at snakke med venezuelanske modparter om, hvordan de kan puste nyt liv i landets gamle og nedslidte oliefelter.
“Der var utrolig mange amerikanere, som mødtes med utrolig mange venezuelanere. Begge sider arbejder konstruktivt sammen med en fælles ambition om at få systemet til at fungere bedre og øge produktionen,” siger Jon Hughes, der er adm. direktør i energiinvesteringsbanken Petrie Partners, og som besøgte hotellet, til Wall Street Journal.
En række mindre olieselskaber, såsom Hunt Oil, HKN Energy og Crossover Energy, har allerede taget det første forsigtige skridt mod at stable en produktion på benene og underskrevet hensigtserklæringer om olieprojekter i Venezuela.
Indtil videre kan Trump-regeringen dog ikke prale af at have sikret nogle bindende kontrakter i det latinamerikanske land.
Ifølge Trumps energirådgiver, Jarrod Agen, er USA’s regering dog positiv over for, at det snart kommer til at ske.
“Der er sket markante fremskridt de seneste uger. Det vil sende et stærkt signal til resten af verden, hvis vi får de bindende kontrakter på plads,” sagde han på en energikonference til Politico.
Positiv effekt
Hvis olieproduktionen pludselig begynder at tage fart i Venezuela, er det ikke nødvendigvis en dårlig nyhed for klimaet, fortalte Daniel Raimi, der er energianalytiker og forsker ved den amerikanske nonprofittænketank Resources for the Future, til Børsen i januar.
Derimod kunne det ligefrem vise sig at få en positiv klimaeffekt, lød det.
De vestlige selskaber er nemlig langt bedre rustede end Venezuela til at håndtere metan, den potente drivhusgas, der frigives ved olieudvinding, og som er væsentligt mere skadelig for klimaet end CO2.
“Hvis avancerede olieselskaber fra USA eller Europa rykker ind i Venezuela og overtager driften, ville man faktisk forvente, at de i betydelig grad reducerer metanudslippet,” sagde Daniel Raimi.
