Når Novo Nordisk, Danfoss og andre af landets allerstørste virksomheder køber grøn strøm, sker det gennem langsigtede aftaler om at aftage el fra specifikke solcelle- eller vindmølleparker. Det giver udviklere sikkerhed til at bygge nye anlæg, og det giver virksomheder vished om, at der er bygget ny grøn energi til at dække deres behov.
“Når Google indgår en aftale med Ørsted, kan de forpligte sig til at aftage næsten hele produktionen fra et anlæg, men det er ikke særligt mange virksomheder i Danmark, der kan det,” siger Jon Sigvert, stifter og adm. direktør i virksomheden Reel, der netop er godkendt som energiselskab i Danmark.
Her er målet at give mindre virksomheder adgang til de samme slags aftaler, såkaldte Power Purchase Agreements (ppa’er). Hidtil har virksomheder med et mere beskedent elforbrug været henvist til grønne oprindelsescertifikater fra elselskaberne, som har mødt gentagen kritik for ikke at sikre ny grøn strøm til elnettet. Det er ikke alle virksomheder, der har været tilfredse med den mulighed.
“Vi har overvejet at købe certifikater tidligere, men kunne ikke finde en måde at sikre os, at vi køber el af en grøn leverandør. Vi kan ikke lave en ppa selv, fordi vi måske kan aftage 5 pct. af produktionen i en solcellepark,” vurderer finansdirektør i Aquaporin Klaus Juhl Wulff.
Aquaporin er en af de første kunder hos Reel, der har indgået aftale med virksomheden og i dag venter på, at Reels første aftale om en solcellepark falder på plads.
Aquaporin bruger omkring 0,5 GWh om året og er derfor netop den størrelse virksomhed, Reel kan passe ind i en delt ppa mellem flere virksomheder, fremhæver salgsdirektør og medstifter Anders Meldgaard.
“Der er tusindvis af forbrugere i mellemstørrelsen, som er de mest oplagte at få til at indgå ppa’er sammen. Strukturen i den type aftaler har bare været for svær at forstå, og deres forbrug er ikke stort nok i sig selv,” påpeger han.
Reels arbejde består derfor blandt andet i at analysere det historiske elforbrug blandt nye kunder og finde en kombination af kunder, der tilsammen matcher produktionen fra en solcelle- eller vindmøllepark bedst muligt. Samtidig skal de 10-20 virksomheder i en ppa tilsammen have en kreditværdighed, der gør det muligt for en energiudvikler at skaffe finansiering med ppa’en i hånden, påpeger Anders Meldgaard og sammenligner konceptet med den måde, realkreditlån puljes på.
Mere end 25 andre kunder har ifølge Reel givet virksomheden mandat til at indgå en aftale, når der er et konkret projekt klar i løbet af de kommende måneder.
“Det betyder, at vi har efterspørgsel nok i Danmark til at lukke de første par ppa’er, og det ser ud til, at vi kan tilbyde en mere attraktiv aftale til energiudviklerne sammenlignet med traditionelle ppa’er,” siger Anders Meldgaard og peger på, at rækken af store virksomheder, der kan indgå nye ppa’er i Danmark, er ved at være kort.
Hos Rådet for Grøn Omstilling hilser rådgiver Julie Bangsgaard Abrahams idéen velkommen. Hun kender ikke til Reels specifikke løsning, men peger på bedre adgang til ppa’er som en del af løsningen på at gøre virksomhedernes elforbrug grønnere.
“Der er behov for, at ppa’er bliver til at betale og få adgang til, ikke kun for de største virksomheder,” vurderer hun og peger på, at der i mange virksomheder er store CO2-besparelser at hente ved blot at gennemgå og mindske energiforbruget.
Hun ser samtidig en bevægelse væk fra certifikaterne, blandt de virksomheder hun taler med.
“Tidligere har certifikater været en nem og billig løsning, så virksomheder har valgt dem – og nok lukket øjnene for, at det ikke reelt var et grønt valg. Efter at de er begyndt at stige i pris, er der flere, der er blevet kritiske og vil prioritere en løsning, der faktisk fungerer,” siger Julie Bangsgaard Abrahams.
