Trods massiv kritik af certifikater for grøn strøm benytter danske virksomheder stadig elselskabernes grønne produkter. Det kan blandt andet skyldes, at stadig flere virksomheder benytter sig af klimastandarden SBTi, når der skal sættes klimamål og holdes regnskab med virksomhedens fremskridt.
Den anerkendte og førende klimastandard anser nemlig certifikaterne for at være tilstrækkelig dokumentation for køb af grøn strøm. Det er til trods for, at gentagne advarsler fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk, miljøorganisationer og mediehistorier har peget på en tvivlsom effekt af oprindelsesgarantierne, også kendt som grønne certifikater.
Det betyder, at danske virksomheder sætter sig mål om eksempelvis at nå nuludledning på falske præmisser, advarer Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
“Det er godt, at flere virksomheder begynder at måle på udledningerne og at sætte mål, men det er et problem, når man uden at vide det kan lave besparelser, der ikke er reelle. Vi kan ende med at have virksomheder, der har arbejdet for at nå nuludledning, men har gjort det på et falsk grundlag,” siger hun og undrer sig over SBTi’s blåstempling af certifikaterne.
“En organisation som SBTi burde være interesserede i at skabe reelle reduktioner. Det er problematisk, at et så stort og udbredt initiativ anvender certifikaterne,” mener hun.
Kritikken bunder i, at certifikater fra elselskaber giver garanti for, at man har købt en vis mængde grøn strøm. Det ændrer ikke på, hvilken el der kommer ud af virksomhedens stikkontakter, men elselskabet sikrer, at den samme grønne strøm ikke kan sælges til en anden virksomhed. På grund af det store udbud af grøn strøm i dag, sikrer certifikaterne imidlertid ikke, at der opstilles nye vindmøller eller solceller.
Desuden kan virksomheder investere i el, der produceres et sted eller på et tidspunkt, der ikke matcher deres eller samfundets behov, indvender Julie Bangsgaard Abrahams.
“Det er en skrivebordsøvelse, der ikke matcher elforbruget med produktionen fra vedvarende energi, hverken tidsmæssigt eller geografisk. Idéen er god nok, men en elforbruger bliver ikke grønnere af at købe certifikater. Man kan ende med at købe 30 år gammel norsk vandkraft. Det vil jeg ikke kalde grønt,” konstaterer hun.
Science Based Targets-initiativet tilbyder en standardiseret videnskabeligt baseret metode til at måle og rapportere CO2-udledninger i virksomheder. Det er blandt andet blevet en de facto-standard for målsætninger og rapportering af klimamål blandt virksomheder, fordi etablerede organisationer som FN’s Global Compact, World Resources Institute, Carbon Disclosure Project og WWF står bag.
SBTi havde ikke mulighed for at besvare Børsens spørgsmål til blåstemplingen af grønne certifikater inden deadline. Sidste sommer meldte organisationen imidlertid ud, at man var opmærksom på problemerne ved at betragte grønne certifikater som reelle CO2-reduktioner.
“Dette er ikke en udfordring, der er unik for SBTi, men det er en, som SBTi er fast besluttet på at løse,” skrev organisationen i juni 2022 iet blogindlæg.
Her fremhævede SBTi samtidig, at det var nødvendigt at undersøge, hvorvidt kriterierne for CO2-reduktioner skulle revideres, og om der bør være mere åbenhed om, hvordan virksomheder med SBTi-mål gør fremskridt.
