194 lande er lørdag eftermiddag dansk tid nået frem til en aftale på årets klimatopmøde i brasilianske Belém. Aftalen blev stemt igennem til øjeblikkelige klapsalver, men møder efterfølgende bred kritik.
Det sker, efter EU som de sidste valgte at godkende aftalen, et døgn efter topmødet skulle være afsluttet.
FAKTA
COP30
- Årets klimatopmøde fandt sted i den brasilianske by Belém. Værtskabet fik allerede inden topmødet kritik for at vælge en for lille og svært fremkommelig by til at huse topmødets 53.000 deltagere.
- Topmødets væsentligste mål var at gøre status på løfterne fra Paris-aftalen for ti år siden og at sikre mere finansiering til grøn omstilling i verdens fattigste lande.
- Fra Danmark deltog flere ministre samt en erhvervsdelegation på ca. 30 virksomheder. Flere virksomheder deltog imidlertid uden deres adm. direktør, hvilket ellers har været praksis tidligere.
- COP30 var planlagt fra 10. til 21. november, men at topmødet blev forsinket med en dag, er ikke usædvanligt.
“For os har det været meget vigtigt, at denne aftale også kan levere på de finansielle ønsker fra de svageste og mest sårbare lande. Derfor valgte vi til sidst at sige ja til den pakke, der blev fremlagt,” sagde klimaminister Lars Aagaard (M) på vej mod den endelige afstemning til den internationale presse.
Sammen med klimakommissær Wopke Hoekstra har han på grund af det danske EU-formandskab repræsenteret unionen i forhandlingerne.
Det er kulminationen på et dramatisk topmøde, hvor observatører har beskrevet parterne som usædvanligt langt fra hinanden. Torsdag rystede en brand på topmødet deltagerne, fredag truede EU med at udvandre fra forhandlingerne og allerede inden topmødets begyndelse fyldte risikoen for, at Donald Trump ville afspore topmødet.
DI peger på “pinlig” udeladelse
Aftalen indeholder blandt andet den henvisning til at “omstille sig væk fra fossile brændsler”, som EU – repræsenteret ved bl.a. Lars Aagaard – har kæmpet for. Omstillingen nævnes imidlertid ikke direkte, og en mere detaljeret køreplan for omstillingen kunne man ikke blive enige om, selv om over 80 lande havde ønsket det.
“Der er rigtig mange ting, der havde stået anderledes i den aftale, hvis jeg skulle have bestemt,” siger Lars Aagaard til DR.
Over for DR fremhæver han, at aftalen blandt andet øger klimafinansiering til de fattigste lande, og at der er omtale af vejen væk fra fossile brændsler.
“Jeg skal ikke lægge skjul på, at Europas ambitioner, de var større, men vi må nu engang forhandle i den verden, vi er en del af,” fortsætter han.
EU havde blandt andet ønsket sig bedre opfølgning på de utilstrækkelige klimaplaner, verdens lande har afleveret dette efterår, og at der blev lagt en decideret plan for udfasning af fossile brændsler. Det er ikke sket.
Det skuffer også i Dansk Industri, hvor klimapolitisk chef Anne Højer Simonsen kalder det “pinligt, men ingen overraskelse”, at aftalen ikke eksplicit nævner omstillingen væk fra fossile brændstoffer.
“Når klimaambitionerne er høje, styrker det efterspørgslen, tiltrækker grønne investeringer og fremmer innovation. Men når ambitionerne udebliver, skaber det usikkerhed – og det gør det vanskeligere for netop de virksomheder, der skal levere løsningerne på klimakrisen,” skriver hun i en mail til Børsen.
I den kritik er DI på linje med danske miljøorganisationer, der har deltaget i topmødet. Her lyder kritikken, at der er tale om alt fra “en tynd kop te” til en “forspildt gylden mulighed” og en “kæmpe skuffelse”, netop med henvisning til den manglende udfasning af fossile brændstoffer.
Angriber EU-afgifter
Desuden er det vedtaget, at der skal holdes møder om handelsbarrierer – et tiltag, der betragtes som et direkte angreb på den europæiske klimatold CBAM. Netop det har været et ønske fra blandt andre Kina og Indien, der ser den europæiske told på varer uden klimaafgifter som protektionisme.
Aftalen falder på et afgørende tidspunkt. Årets topmøde markerer tiåret for Paris-aftalen, som sætter rammerne for international klimapolitik i dag. Og selv om aftalen har haft effekt, har det været klart i forhandlingerne, at der mere end nogensinde er behov for klimahandling.
Dels har ekstremt vejr de seneste år ramt hårdt, blandt andet i Europa, og dels fastslår de seneste data, at verdens CO2-udledninger stadig stiger, og at temperaturerne stiger hurtigere end hidtil.
Penge og CO2-reduktioner
Samtidig har FN-landenes klimaplaner vist sig utilstrækkelige, og der har manglet en plan for at levere den klimafinansiering, som ilande har lovet at mobilisere til ulande senest i 2035.
Netop de emner har præget årets topmøde såvel som de seneste mange års klimatopmøder: Hvor store mål vil landene sætte sig, og hvad vil særligt de vestlige lande betale for at sikre fremgang i hele verden?
Fra begyndelsen har sårbare lande fra det globale syd været opsatte på, at en klimaaftale i Belém skulle indeholde en konkret metode til at skaffe de 1300 mia. dollar årligt, som sidste års topmøde satte som mål. Samtidig har en række vestlige lande stået fast på, at en aftale skal anvise en vej væk fra fossile brændsler.
Torsdag og fredag – de to officielt sidste dage på det to uger lange topmøde – er de positioner for alvor kridtet op. Blandt andet betød det fredag, at EU truede med at forlade forhandlingerne uden en aftale.
“Det, der er på bordet, er uacceptabelt, og vi er så langt væk fra, hvor vi burde være, at vi desværre må sige, at vi kigger ind i et “no deal”-scenarie,” sagde EU-kommissær Wopke Hoekstra fredag ifølge Ritzau, efter det brasilianske formandskab havde præsenteret et udkast til en aftaletekst, der slet ikke nævnte fossile brændsler.
Siden da har ministre deltaget i flere runder lukkede møder, før det endelige aftaleudkast blev sendt ud lørdag eftermiddag dansk tid.
Ubegrundet Trump-frygt
Med aftalen lægges samtidig spekulationer i graven om, at Trump-regeringen ville forhindre en aftale ved at lade en allieret blokere for, at den blev gennemført. Det gjaldt særligt, efter USA var blevet betragtet som hovedårsag til, at en længe ventet klimaaftale for shippingbranchen for nylig blev udskudt i sidste øjeblik.
Fra flere sider har ønsket op til topmødet ellers været, at Donald Trumps mest positive bidrag ville være at holde sig væk fra forhandlingerne.
Præsident Trump meldte USA ud af Paris-aftalen ved sin indtrædelse i embedet i januar, men landet er ikke formelt udtrådt, før der er gået et år. USA har dog valgt for første gang nogensinde slet ikke at deltage i årets topmøde.
Næste års klimatopmøde er – også efter lange forhandlinger – fastlagt til at foregå i Tyrkiet i november 2026, men med australske forhandlingsledere.
