Klimaminister: Uden USA må vi selv “tage kuglerne” i svære forhandlinger

Mens EU har været spydspids for klimaambitioner i en årrække, er det sket på bekostning af lederskabet inden for de nødvendige teknologier.

Den æra er slut, advarer klimaminister Lars Aagaard (M) forud for klimatopmødet COP30 i Brasilien.

“Selvforståelsen i Europa skal kalibreres til det Europa, der er, og ikke til det Europa, der var. Man bliver nødt til at tage bestik af, hvem man selv er i verden, og have en klar forståelse af det,” siger klimaminister Lars Aagaard.

Han lægger ikke skjul på, at hans placering for bordenden af forhandlingerne om EU’s klimamål natten til onsdag stadig sidder i ham, da han ringer til Børsen torsdag.

Aftalen – som Lars Aagaard gentagne gange kalder “historisk” – blev præsenteret onsdag. Den indeholder det mål om en reduktion på 90 pct. af CO2-udledningen i Europa i 2040, som Danmark har presset på for.

Bæredygtig

Fem grafikker viser, hvad der er på spil på afgørende topmøde

Men samtidig åbner den for, at en større andel af Europas CO2-reduktioner kan købes i udlandet, og at aftalen kan genforhandles efter behov.

Det er ifølge klimaministeren blandt andet et bevis på, at det europæiske lederskab på grønne løfter har givet særligt Kina plads til at udvikle teknologier som solceller og elbiler.

“Det skylder vi på den ene side Kina tak for. Hvis de ikke havde drevet den teknologiudvikling, så ville prisen for grøn omstilling være betragteligt højere. Og når det bliver billigt, så bliver det også noget, som mennesker vil have,” minder Lars Aagaard om.

Sikkerhed og konkurrencekraft

Mens Europa har sat klimamål og vedtaget omfattende lovgivning på området – en del af, hvilken EU-Kommissionen netop nu er ved at bløde op af netop konkurrencehensyn – har Kina cementeret dominansen inden for teknologier såsom solceller.

Særligt på de såkaldte wafers, der er den centrale komponent i solceller, er den kinesiske dominans tydelig. Her stod Kina i 2010 for 78 pct. af verdensproduktionen. Det var i 2021 steget til 97 pct., konkluderer Det Internationale Energiagentur.

Udland

Analyse: Trumps sortsyn har for alvor ramt Europa

“Det er en enorm industriel styrke at have, at den billigste måde at producere strøm på bliver lavet i ét land. Jeg ville da håbe, at det var os, der havde den teknologi,” konstaterer Lars Aagaard.

Kommer det til at gælde alle teknologiområder, rammer det Europa på job, men klima- og energipolitik er også blevet sikkerhedspolitik, påpeger klimaministeren.

“Der er en sikkerhedspolitisk dimension i ikke at have de industrier, der har teknologier og løsninger, du skal bruge for at samfundet fungerer. Kan man kun skaffe det et eller to steder i verden, svækker det din politiske styrke,” siger han.

Det bringer os tilbage til onsdagens aftale. Her lyder en af fodnoterne til målet om en 90 pct.-reduktion af CO2-udledninger, at målet kan genforhandles i 2029.

Ifølge Lars Aagaard ligger en væsentlig del af rationalet bag den klausul i netop konkurrencekraften og sikkerhedspolitikken.

“Hvis vi fører en industripolitik, der gør, at vores virksomheder bliver udraderet, og Europa taber industriel styrke og teknologilederskab, så bliver vi jo nødt til også at revidere klimapolitikken,” konstaterer han, selvom han ikke lægger skjul på, at opblødninger af klimamålet ikke er groet i hans have.

Er en del af den bekymring, du møder fra andre EU-lande, at udgifterne til omstilling ikke nødvendigvis kommer vores økonomi til gode?

“Ja, hvis det var let, og der kun var stegte duer – hvis vi kunne sætte et mål på 200 pct. og gøre alle rigere – så ville alle gøre det,” understreger Lars Aagaard.

Mangler forhandlingspartner

Mandag sætter han sig til bords med alverdens lande til FN’s årlige klimatopmøde – denne gang for bordenden i EU’s delegation sammen med den hollandske klimakommissær, Wopke Hoekstra.

Men der spiller også den forandrede europæiske linje ind, påpeger Lars Aagaard.

For EU har i de internationale klimaforhandlinger typisk presset på for et højere ambitionsniveau, mens USA har ydet en mere tilbageholdende opbakning. Med “det Europa, der er”, som klimaministeren formulerer det, er linjen ændret.

Samtidig er det uvist, om USA vil deltage i forhandlingerne, da deres udmelding af Paris-aftalen ikke er trådt i kraft endnu.

“EU har kunnet stille sig bag ved USA og lade dem føre ordet, når vi blev mødt af krav fra resten af verden, som var uacceptable – også for EU. Det har været bekvemt at kunne lade USA føre ordet og så have en mere ultimativ og hård tilgang til forhandlingerne,” siger Lars Aagaard og tilføjer:

“Jeg tror, man vil opleve, at EU udtrykker sig mere markant. Der vil ikke være nogen til at tage kuglerne for EU, og så må man jo stille sig op og tage dem selv.”