I mere end 100 år har revisorer haft en afgørende rolle for at sikre tilliden til de tal, der hvert kvartal kommer ud fra virksomheder i erhvervslivet.
Med ny lovgivning fra EU får branchen en central rolle i at sikre samme tillid til kommende rapportering om alt fra CO2-tal til genanvendelse af ressourcer til diversitet på gangene. Fra 2024 skal de største børsnoterede virksomheder fortælle ensartet om bæredygtighed – et krav, der de kommende år breder sig til andre virksomhedsklasser.
Dermed skal revisorerne både uddanne virksomheder at rapportere om bæredygtighed og revidere deres regnskaber på området. Og den nye rolle skaber bekymring hos flere virksomheder. Det fortæller Kristian Koktvedgaard, fagleder for moms og regnskab hos Dansk Industri (DI).
“Der er et stort behov for klarhed for, hvad man egentlig må og ikke må. Lige nu er der ikke meget vejledning på området om, hvor hegnspælene skal stå, og vore medlemsvirksomheder refererer, at de modtager forskellige signaler i markedet,” siger Koktvedgaard, der i mange år har arbejdet med området og udviklingen af de kommende krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.
“Det skaber en usikkerhed i markedet, idet konsekvensen af at overtræde reglerne i sidste ende kan medføre krav om revisorskift.”
Mangeårig rådgiver inden for bæredygtighedsrapportering Christian Honoré deler bekymringen.
“Der er rigtig mange, der skal finde deres ben i det her – også revisorerne. Samtidig har de haft travlt med at skaffe opgaverne, måske uden at skæve til, om man skal revidere dem senere hen,” påpeger Christian Honoré, der i dag er partner i Esg Implementation.
“Lige nu er der ikke meget vejledning på området om, hvor hegnspælene skal stå, og vore medlemsvirksomheder refererer, at de modtager forskellige signaler i markedet
Kristian Koktvedgaard, fagleder for moms og regnskab, Dansk Industri
Den nye rolle får nu revisorernes interesseorganisation, FSR – danske revisorer, til at opfordre medlemmerne til at være fuldstændig skarpe på uafhængighed. For første gang skal rapportering om bæredygtighed have en revisorerklæring påtegnet, og det sender revisorerne ind i et nyt regime, påpeger adm. direktør Lone Strøm.
“Derfor er vi meget opmærksomme på, at revisoren også forholder sig til sin uafhængighed, ligesom man gør i dag på det finansielle. Så man ikke kompromitterer sin uafhængighed ved at revidere sine egne råd og anbefalinger,” siger hun.
Har I fået klager eller konkrete henvendelser over den potentielle problematik?
“Nej, det har vi ikke.”
Lovgivningen kommer fra EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Heri er virksomheder forpligtede til at offentliggøre væsentlighedsvurderinger af forskellige områder inden for bæredygtighed.
De skal bl.a. svare på, om et givent område er relevant for virksomheden. Er et område – eksempelvis biodiversitet – ikke væsentligt i virksomhedens aftryk på omverdenen, er det ikke her, rapporteringen skal fokusere.
Og det er blandt andet i den forbindelse, at bekymringen bliver rejst. Ifølge Christian Honoré er risikoen på længere sigt, at rapporteringen på bæredygtighed ikke opnår det, den er designet til.
“Revisorernes fornemmeste opgave her er, at vi kan stole på de bæredygtighedsrapporter, der bliver lavet. Den troværdighed er på spil,” vurderer han og peger på, at han er stødt på virksomheder, hvor revisionshuse både har rådgivet og revideret bæredygtighedsindsatsen.
“Det ville være rigtig rart at have myndighedernes fortolkning, så vi ikke risikerer, at vi ser forskelligt på det
Lone Strøm, adm. direktør, FSR
“Der er typisk en bias til, at man gerne vil fortælle om de områder, man har godt styr på og ikke så meget om dem, man har mindre styr på.”
Netop vurderingen om væsentlighed er svær at rådgive en virksomhed i uden at være med til at påvirke virksomhedens rapportering, mener Christian Honoré. Så snart noget bliver specifikt, vil det påvirke en vurdering.
“Jeg kan ikke både hjælpe dig med at vurdere, hvad der er væsentligt og så bagefter være den, der godkender, at du har fundet frem til det væsentligste.”
Der er generelt en stor efterspørgsel efter rådgivning og en mangel på rådgivere, påpeger Kristian Koktvedgaard fra DI. Og det kan set med hans øjne gøre det endnu sværere for virksomheder at navigere i den nye virkelighed.
“I børsnoterede virksomheder skal revisionsudvalget godkende de ydelser, som revisor må udføre. Dette er et lovkrav, som blandt andet skal sikre revisors uafhængighed og gælder også i forhold til bæredygtighedsrapporteringen. Uden klarhed vil der være opgaver, som man på grund af usikkerheden må fravælge hos sin revisor,” siger han.
FSR har for nyligt sendt et såkaldt hyrdebrev ud til medlemmerne for at optegne rammerne,mens etikudvalget har lavet en fortolkningaf reglerne for at hjælpe medlemmerne med at navigere i den nye virkelighed.
Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning og har netop været i høring.
“Myndighederne er enormt optagede af at lave lovgivningsarbejdet. Så hele vejledningsdelen udstår. Og derfor fylder vi et hul ud lige nu ved at forholde os til den her problemstilling, som vi ved kan fylde,” siger Lone Strøm.
Det bliver et kravi kommende lovgivning fra EU med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), hvor de største børsnoterede virksomheder fra 2024 skal fortælle ensartet om området og på linje med finansielle årsregnskaber. Det er denrapporterende virksomhed, der har ansvaret for rapporteringen om bæredygtighed, fremhæver FSR – danske revisorer i notat om revisorers uafhængighed, når det kommer til at erklæringer på virksomheders bæredygtighedsrapportering. Virksomheder, der har offentlighedens interesse, også kendt som EU public interestentities(pie), er underlagt et mere strengt regelsæt for uafhængighed end unoterede virksomheder. Det betyder, at revisorer, der skal revidere de børsnoteredes rapporter på bæredygtighed, også er underlagt samme skærpede regler. For storeunoterede virksomheder, der skal rapportere fra og med 2025, gælder almindelige uafhængighedsregler for revisorerne. Rådgivning tilikke-erklæringskunder er ikke underlagt uafhængighedsregler.
“Det ville være rigtig rart at have myndighedernes fortolkning, så vi ikke risikerer, at vi ser forskelligt på det.”
En ting står dog klart: Et revisionshus må ikke lave væsentlighedsanalysen for en børsnoteret eller finansiel virksomhed med over 500 ansatte, hvis man bagefter skal stå for at revidere rapporteringen på bæredygtighed. Men man må gerne deltage i kickoff-møder eller workshops om reguleringskrav, fastslår FSR.
Initiativet fra FSR bliver taget godt imod hos Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri, da det kan skabe noget klarhed, indtil lovgivningen er endeligt på plads. Området er svært og drøftes også internationalt, men der er ikke tid til at vente i flere år på klarhed, understreger han.
Erhvervsstyrelsen anerkender, at de nye regler er en stor udfordring for revisorerne. Derfor er vejledning om de nye regler et fokusområde i 2024, oplyser styrelsen i en mail til Børsen. Lovforslaget, der gennemfører EU-direktivet, ventes dog først at træde i kraft 1. juni næste år.
“I umiddelbar forlængelse heraf vil Erhvervsstyrelsen opdatere den gældende vejledning om uafhængighedsreglerne, som senest blev opdateret i 2022,” skriver styrelsen, der ikke vurderer et behov for en overgangsperiode, da “krav til uafhængighed ikke er nyt for revisorer”.
Hvis en revisor bryder sin uafhængighed, kan det i sidste instans ende i revisornævnet og en bøde for at overtræde reglerne om uafhængighed.
Hos FSR – danske revisorer ser Lone Strøm ikke som sådan en risiko for, at der vil komme sager på vippen for, hvad man kan og ikke kan som revisor.
“Det er jo meget nyt, så jeg tror simpelthen, at vi bliver nødt til at prøve det af. Det er her, jeg appellerer til en form for pragmatisme. Fordi det er lidt som om, man bygger jernbanen, samtidig med at man kører toget. Slutmålet er kendt, men vejen derhen kender vi ikke,” siger hun.
“Men vi håber selvfølgelig på, at det store formål med, at klimaet får det bedre på et tidspunkt, fordi man også har valgt at sætte det her på formel, er en af løsningerne.”
Hos et af verdens største revisions- og konsulenthuse PwC, understreger partner og leder af bæredygtighedsydelser i det danske selskab, Susanne Stormer, at der er håndfaste retningslinjer for, hvad man må og ikke må i forhold til uafhængighed.
“Revisors uafhængighed er afgørende for at sikre tillid til virksomhedernes årsrapporter. Derfor er der både detaljeret lovgivning og klare branchestandarder for uafhængighed, som revisorerne skal overholde, og dokumentere, at de gør,” skriver hun til Børsen.
Hun forudser imidlertid, at revisionshusene kommer til at tage forbehold for, at eksempelvis klimatal i en årsrapport kan blive korrigeret efterfølgende.
“I det finansielle regnskab er det ikke acceptabelt, men vi er nødt til at komme i gang. Vi er nødt til at få det her på bordet,” siger hun og fortsætter:
“Ellers bliver det perfekte det godes fjende. Så kommer virksomhederne aldrig til at turde sætte nogle tal ind. Vi er nødt til at komme i gang med det, vi har, og så bliver det bedre år for år.”
