Søndag strammes nettet om virksomheders grønne udsagn i markedsføring, når nye EU-regler blandt andet sætter en stopper for virksomheders egne grønne mærker og kræver, at alle grønne udsagn dokumenteres på stedet.
Når reglerne skal håndhæves, bliver der imidlertid langt mellem siderne i bødeblokken, varsler Forbrugerombudsmand Torben Jensen, der samtidig har færre kræfter til at vejlede virksomheder på området. For myndigheden har færre ressourcer til området end de seneste fem år.
Det sker efter Folketinget undlod at forlænge Forbrugerombudsmandens særbevilling til at bekæmpe greenwashing med sidste års finanslov.
FAKTA
Greenwashing
- Juridisk er greenwashing typisk et brud på markedsføringslovens forbud mod vildledning af forbrugeren.
- Hovedparten af sagerne behandles af Forbrugerombudsmanden, men der føres også sager i det civilretlige system, og Fødevarestyrelsen behandler sager om fødevarers klimapåstande.
- Typisk handler sagerne om benyttelse af generelle grønne udtryk som “bæredygtig”, uden at virksomhedens produkt kan leve op til udtrykkets definition. Det skal typisk foregå ved at fremlægge en såkaldt livscyklusanalyse.
“Det har ført til, at vi har afskediget medarbejdere, og vi har undladt at genbesætte stillinger, når folk er fratrådt. Generelt har vi reduceret vores aktivitetsniveau, navnlig på det grønne område. Det vil sige, at der er sager, vi ikke kan tage op, fordi vi ikke har ressourcer til det, og der er forhåndsbeskeder, som virksomheder har ønsket sig, men som de ikke har fået svar på,” siger han.
Torben Jensen understreger, at der allerede i dag er sager, der kunne være taget op som straffesager, men som ikke er blevet det på grund af manglende ressourcer.
Han peger på, at fem medarbejdere blev afskediget som følge af finanslovsaftalen fra sidste år, mens et ukendt antal stillinger ikke er genbesat. Hvor stor en del af ressourcerne, der var knyttet til netop det grønne område findes der imidlertid ikke et overslag over, påpeger han.
Åbner færre sager
Greenwashing dækker over virksomheders markedsføring med grønne påstande, der ikke kan dokumenteres. Særligt sager, hvor produkter kaldes grønne eller bæredygtige fylder typisk i sagsbunkerne hos Forbrugerombudsmanden, der behandler hovedparten af greenwashingsager i Danmark.
Forbrugerombudsmanden arbejder i dag primært med sager, der var indledt, før reduktionen trådte i kraft. Den er imidlertid allerede synlig i antallet af sager, som myndigheden selv har taget op. Mens der de foregående to år blev taget hhv. 19 og 21 sager op, er der i år indtil videre tale om tre styk.
Torben Jensen fokuserer nu på finansloven for 2027, som forhandles dette efterår. I hans øjne bliver den afgørende for, hvordan myndigheden kan håndhæve de helt nye regler.
“Hvis der ikke kommer et bevillingsløft, og vi kører videre med samme niveau som i dag, så bliver det en indsats fra tue til tue. Vi må tage de største og mest åbenlyse sager op, men resten må vi lade ligge, fordi vi simpelthen ikke har hænderne til det,” siger Torben Jensen.
Han peger på, at myndigheden hidtil har lagt vægt på at tage flere sager videre i retssystemet, så der kan gives bøder og sættes præcedens over for andre virksomheder. Det er imidlertid denne type sager, der særligt må reduceres i antal, da det er ressourcekrævende at forberede dem og at lade medarbejdere hos Forbrugerombudsmanden fungere som anklagere i sagerne.
“I en bevillingsmæssigt presset situation, må vi sige, at vi gerne vil rejse en given sag, men at vi ikke har flere hænder, og derfor må nøjes med at sende en orientering til virksomheden,” vurderer Torben Jensen.
Ingen “stor revolution”
Tidligere har Forbrugerombudsmanden – blandt andet over for Børsen – varslet, at flere sager skulle tages til retten. Kursen har – enten gennem retssager eller ved at lægge op til det – ført til flere opsigtsvækkende bøder de seneste år. Senest betalte flyselskabet KLM en bøde på 3 mio. kr. dette forår, mens også BMW, Mercedes, Netto og Royal Unibrew har måttet betale bøder i millionklassen.
Nu er linjen imidlertid en anden, påpeger Torben Jensen.
“Siden 1. januar har vi stået i en helt anden situation end hidtil, og tingene er vendt lidt på hovedet. Vi kan simpelthen ikke fortsætte samme høje niveau af håndhævelse, når vi mangler 7 mio. kr. i bevillingen,” konstaterer han.
Søndag træder de nye europæiske regler i kraft som følge af det såkaldte ECGT-direktiv, som blandt andet forbyder virksomheder at opfinde egene grønne mærkningsordninger, kræver at udsagn dokumenteres samme sted som de laves og forbyder at kalde produkter CO2-neutrale på baggrund af indkøbt kompensation.
I forhold til de tidligere danske regler er der imidlertid ikke tale om store ændringer, understreger Torben Jensen.
“Det er ikke en stor revolution, der træder i kraft den 27. september. Vi har allerede et relativt højt niveau i Danmark og i Norden, men der er stadig nogle tilføjelser, som virksomhederne skal være opmærksomme på i deres markedsføring fra søndag,” konstaterer Torben Jensen.
Myndigheden har derfor lagt kræfter i at informere om de nye regler op til at de træder i kraft. Det betyder blandt andet, at Forbrugerombudsmanden har publiceret reviderede anbefalinger på området.
