Når de danske politikere skal tage stilling til de længe ventede anbefalinger fra ekspertgruppen for en grøn skattereform, er især et element afgørende, mener Michael Løve, adm. direktør for supermarkedskæden Netto.
“Jeg kan være bekymret for, at det bare bliver til endnu en afgift, og at man ikke er omhyggelig med at sænke afgifterne et andet sted. Om det så er selskabsskatten eller andre, ved jeg ikke. Men pointen er, at det ikke bare skal være en ny skat. Det skal være en afgiftsomlægning, som driver en adfærd, fordi de mest klimabelastende ting bliver dyrere,” siger han.
Tirsdag formiddag fremlagde ekspertgruppen med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen tre modeller for, hvordan man kan skrue en fremtidig CO2-afgift for industrien sammen. Anbefalingerne er første rapport ud af to, hvor den næste til efteråret skal se på et langt sværere område med landbrug og transport.
“Når vi får markedskræfterne bag en grøn omstilling, så rykker det simpelthen hurtigere
Michael Løve, direktør, Netto
Michael Løve har længe været fortaler for at indføre en ensartet CO2-afgift. Han kalder det for “modigt og flot”, at Danmark går foran på området. Set med hans øjne giver den første model fra ekspertgruppen mest mening.
Læs også:
Her vil det koste 750 kr. for 1 ton CO2 i 2030 for virksomheder, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, mens selskaber i kvotesystemet får et nedslag på 50 pct., da de i forvejen betaler til EU-systemet. Samme model lægger op til at betale tilbage til virksomhederne ved at lette i selskabsskatten generelt.
“Umiddelbart lyder det mest logisk,” siger han.
Forstår du fuldstændig, hvad en afgift kommer til at betyde for jer?
“Jeg kan kun antage, at vi kommer til at betale en større regning for den energi, vi forbruger i Netto og Salling Group. Det er anseeligt, men derfor mener jeg også, at f.eks. selskabsskatten skal sænkes. Når vi får markedskræfterne bag en grøn omstilling, så rykker det simpelthen hurtigere. Hvis det lige pludselig koster os 30-40 pct. mere at købe vores strøm, gør det investeringer i at sænke vores forbrug væsentligt mere attraktivt, men vi skal selvfølgelig også have råd til at lave de her investeringer,” siger han og fortsætter:
“Det gør os mere innovative. Men det må ikke bare blive en ekstra omkostning, hvilket selvfølgelig er bekymringen, når vi som virksomhed bakker op om en ny afgift. Det er ikke en invitation til at øge afgiftsniveauet generelt.”
Læs også:
Ifølge Michael Løve er det nødvendigt at erkende, at den grønne omstilling kræver mere af nogle end andre.
“Jeg erkender blankt, at jeg er i den komfortable situation, at vores branche ikke umiddelbart er hverken negativt eller positivt påvirket af en CO2-afgift. Men vi bliver nok som samfund nødt til at acceptere, at nogen brancher vil skulle forandres, og det er grundlæggende hele pointen med at lave afgiften. Af princip skal vi gøre de ting, der er dårlige for klimaet, dyrere, fordi det driver markedskræfterne til at finde alternativer.”
Læs også:
En CO2-afgift gør det dog ikke alene, understreger han. Der er også behov for at se på de områder, som ikke bliver ramt af en afgift. Han peger f.eks. på de indirekte effekter af afskovning i Sydamerika, når der skal dyrkes soja til fødevareproduktion i Danmark.
“Der er stadig et behov for, at man laver nogle mere holistiske beregninger af de enkeltes varers belastning på klimaet. Der kæmper vi for en fælles klimadatabase og et klimamærke, som kan hjælpe forbrugerne til at vælge mere klimavenlige varer.”
