Aftale mellem EU’s forhandlere giver nye bindende sparemål og nye krav til landene om renovering og varmespild
Efter maratonforhandlinger, der varede fra torsdag eftermiddag til fredag morgen, er forhandlere i EU blevet enige om et nyt direktiv for energieffektivitet.
Aftalen er indgået efter såkaldte trialogforhandlinger mellem delegationer fra EU-Kommissionen, Ministerrådet og parlamentet. Den mangler nu kun endelig godkendelse i de tre institutioner for at kunne træde i kraft.
Deal! After 16 hours of negotiations we agreed on a new Energy Efficiency Directive. The 2030 target is 11,7 % and the yearly energy saving obligation for EU countries will be nearly 1,5 %. This will mean real change for the benefit of the climate and disadvantage of Putin☺️ pic.twitter.com/qxpaJ0uDAe
For EU-Parlamentet har danske Niels Fuglsang (S) været en af de ledende forhandlere. Han skriver på Twitter, at aftalen vil “betyde reel forandring til gavn for klimaet og til skade for Putin.”
Aftalen har også stor betydning for den danske klimasektor, hvor en række virksomheder har stærke interesser inden for renovering og energieffektivitet. Det gælder f.eks. virksomheder som Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux.
Skærper sparekravDirektivet sætter et nyt mål for energieffektivisering i EU på 11,7 pct. i 2030. Det vil sige, at landene til den tid skal have sparet 11,7 pct. på deres energiforbrug – et løft, som ifølge Niels Fuglsang betyder en “substantiel forøgelse” af EU’s sparekrav.
I en meddelelse udtaler han, at det er “helt fantastisk, at det er lykkedes os at presse medlemslandene til et langt mere ambitiøst mål for energieffektivisering. Det er helt nødvendigt for, at vi bliver fri af russisk naturgas og kan leve op til vores klimamål. Det er en kæmpe sejr”.
Det er helt nødvendigt for, at vi bliver fri af russisk naturgas og kan leve op til vores klimamål. Det er en kæmpe sejr Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet
Han fremhæver også, at EU-landene nu hver især får et mål for energibesparelser:
“Nu har vi for første gang et mål for endeligt energiforbrug, som medlemslande skal leve op til.”
Nye vinduerI direktivet er der også nye mål for renovering af offentlige bygninger samt krav til datacentre og fjernvarmeanlæg.
“Det her vil betyde, at der skal energirenoveres, udrulles fjernvarme og skiftes vinduer i hele EU,” lyder det fra Niels Fuglsang.
Også Pernille Weiss (K) deltog i forhandlingerne og glæder sig over resultatet, som hun kalder “godt for klimaet – og dansk eksport.”
Vi er trætte og tilfredse 💚
16 timers uafbrudt forhandling af nyt #energieffektiviseringsdirektiv er slut.
Ambitiøst (11,7 %), forpligtende og med max. fleksibilitet til at alle EU-lande kan levere ⬇️CO2
Godt for klimaet – og dansk eksport 🙌🏻#eudk #dkpol @NielsFuglsang pic.twitter.com/k78jFm214Z
I en meddelelse fra EU-Kommissionen lyder det, at man også her hilser aftalen velkommen.
Energikommissæren Kadri Simson og klimakommissæren Frans Timmermans fremhæver, at energisparekrav for første gang får “juridisk styrke,” og at landene nu skal tage energisparekrav i betragtning i forbindelse med både “politik, planlægning og større investeringsbeslutninger.”
De oplyser også, at sparekravet på 11,7 pct. i 2030 er løftet i forhold til det oprindelige udspil fra Kommissionen. På årsbasis skal EU-landene nu reducere deres energiforbrug med 1,49 pct. i gennemsnit fra 2024 til 2030. Det er ifølge Kommissionen et løft fra det nuværende niveau på 0,8 pct.
3 pct skal renoveresFor offentlige bygninger stilles der et krav om, at landene skal renovere mindst 3 pct. af grundarealet hvert år, og det kommer til at gælde både for statslige, regionale og lokalt ejede bygninger, oplyser Kommissionen.
I et skriftligt citat lyder det fra klimakommissær Frans Timmermans, at de europæiske borgere og virksomheder er parate.
“At spare energi er et vigtigt skridt for at redde planeten. I de seneste måneder har europæerne vist, at de er klar og i stand til at tage denne udfordring op, og vores industri har bevist, at den kan optimere energiforbrug og produktionsprocesser,” lyder det fra Timmermans, som fortsætter:
“Nu har vi brug for, at energieffektivitet bliver en endnu mere systemisk del af vores samfund, og det vil dette reviderede direktiv hjælpe os med.”
Faktaboks Europæiske klimamål I en fælles klimalov har EU-landene sat et mål om mindst 55 pct. reduktion af CO2 og drivhusgasser i 2030. Derefter er målet at opnå fuld klimaneutralitet i 2050. Kommissionen fremsatte i juli 2021 en omfattende pakke af klimaforslag, kaldet Fit for 55. Et af forslagene var en revision af direktivet for energieffektivitet, som nu er landet. I løbet af efteråret 2022 er der også landet aftaler om bl.a. revision af CO2-kvote-systemet, om en ny klimatold og om udledninger af drivhusgassen methan, ligesom der er vedtaget nye udledningskrav for biler.
