Aftale om energisparekrav landede i nat: “Til gavn for klimaet og til skade for Putin”

Efter maratonforhandlinger, der varede fra torsdag eftermiddag til fredag morgen, er forhandlere i EU blevet enige om et nyt direktiv for energieffektivitet.

Aftalen er indgået efter såkaldte trialogforhandlinger mellem delegationer fra EU-Kommissionen, Ministerrådet og parlamentet. Den mangler nu kun endelig godkendelse i de tre institutioner for at kunne træde i kraft.

For EU-Parlamentet har danske Niels Fuglsang (S) været en af de ledende forhandlere. Han skriver på Twitter, at aftalen vil “betyde reel forandring til gavn for klimaet og til skade for Putin.”

Aftalen har også stor betydning for den danske klimasektor, hvor en række virksomheder har stærke interesser inden for renovering og energieffektivitet. Det gælder f.eks. virksomheder som Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux.

Direktivet sætter et nyt mål for energieffektivisering i EU på 11,7 pct. i 2030. Det vil sige, at landene til den tid skal have sparet 11,7 pct. på deres energiforbrug – et løft, som ifølge Niels Fuglsang betyder en “substantiel forøgelse” af EU’s sparekrav.

I en meddelelse udtaler han, at det er “helt fantastisk, at det er lykkedes os at presse medlemslandene til et langt mere ambitiøst mål for energieffektivisering. Det er helt nødvendigt for, at vi bliver fri af russisk naturgas og kan leve op til vores klimamål. Det er en kæmpe sejr”.

“

Det er helt nødvendigt for, at vi bliver fri af russisk naturgas og kan leve op til vores klimamål. Det er en kæmpe sejr

Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet

Han fremhæver også, at EU-landene nu hver især får et mål for energibesparelser:

“Nu har vi for første gang et mål for endeligt energiforbrug, som medlemslande skal leve op til.”

I direktivet er der også nye mål for renovering af offentlige bygninger samt krav til datacentre og fjernvarmeanlæg.

“Det her vil betyde, at der skal energirenoveres, udrulles fjernvarme og skiftes vinduer i hele EU,” lyder det fra Niels Fuglsang.

Også Pernille Weiss (K) deltog i forhandlingerne og glæder sig over resultatet, som hun kalder “godt for klimaet – og dansk eksport.”

I en meddelelse fra EU-Kommissionen lyder det, at man også her hilser aftalen velkommen.

Energikommissæren Kadri Simson og klimakommissæren Frans Timmermans fremhæver, at energisparekrav for første gang får “juridisk styrke,” og at landene nu skal tage energisparekrav i betragtning i forbindelse med både “politik, planlægning og større investeringsbeslutninger.”

De oplyser også, at sparekravet på 11,7 pct. i 2030 er løftet i forhold til det oprindelige udspil fra Kommissionen. På årsbasis skal EU-landene nu reducere deres energiforbrug med 1,49 pct. i gennemsnit fra 2024 til 2030. Det er ifølge Kommissionen et løft fra det nuværende niveau på 0,8 pct.

For offentlige bygninger stilles der et krav om, at landene skal renovere mindst 3 pct. af grundarealet hvert år, og det kommer til at gælde både for statslige, regionale og lokalt ejede bygninger, oplyser Kommissionen.

I et skriftligt citat lyder det fra klimakommissær Frans Timmermans, at de europæiske borgere og virksomheder er parate.

“At spare energi er et vigtigt skridt for at redde planeten. I de seneste måneder har europæerne vist, at de er klar og i stand til at tage denne udfordring op, og vores industri har bevist, at den kan optimere energiforbrug og produktionsprocesser,” lyder det fra Timmermans, som fortsætter:

“Nu har vi brug for, at energieffektivitet bliver en endnu mere systemisk del af vores samfund, og det vil dette reviderede direktiv hjælpe os med.”