Europas nye klimatold er sat i verden for at hjælpe EU’s industri med at klare sig mod konkurrenter ude i verden, der ikke betaler CO2-afgifter.
Men i praksis er mange virksomheder blevet ramt af administrativt bøvl. Det gælder for dem, der importerer fra lande uden for EU, og som nu skal i gang med at indrapportere data om CO2-aftryk til det nye toldsystem.
Klimatolden har formelt fået navnet Climate Border Adjustment Mechanism eller CBAM.
pct. forventer i en rundspørge hos DI, at EU’s klimatold vil
få betydning for deres værdikæde og forretningsmodel
Dansk Industri har spurgt sine medlemmer og fået 73 svar om erfaringerne. Her lyder det fra 58 pct., at de forventer, at den nye toldordning vil få betydning for deres værdikæde eller forretningsmodel.
Flere virksomheder melder om problemer med implementeringen af CBAM, at platformen til rapportering har været forsinket, og at de har oplevet tekniske fejl. De mener også, at reglerne er komplicerede, og at vejledningen kan forbedres.
79 pct. af virksomhederne har valgt at indrapportere nogle såkaldte standardværdier i stedet for at hente konkrete tal for CO2-udledning fra deres leverandører. Men den mulighed forsvinder efter planen 31. juli.
Fra Energistyrelsen lyder det i et e-mail-svar, at implementeringen af CBAM i Danmark involverer flere myndigheder.
“Der er etableret et tværgående samarbejde for at sikre den nationale koordinering, og at indfasningen af CBAM-forpligtigelserne bliver så lige til som muligt,” skriver styrelsen og oplyser også, at der arbejdes på at få lavet vejledninger og samlet kommunikationen, så importørerne kan tilgå den ét sted.
“Danmark har sammen med andre EU-lande haft særligt fokus på at gøre platformen så nem og intuitiv at anvende
for virksomhederne som muligtSkriftligt svar fra
Energistyrelsen
I arbejdet med at implementere er der “fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet samt forenkle autorisationen og rapporteringen, særligt for de små virksomheder,” skriver styrelsen videre.
Alle EU-lande er dog forpligtet til at bruge EU’s fælles CBAM-register, og det er EU-Kommissionen, der har ansvar for at udvikle registret. Men Danmark har ifølge styrelsen “sammen med andre EU-lande haft særligt fokus på at gøre platformen så nem og intuitiv at anvende for virksomhederne som muligt”.
I et åbent brev til EU-Kommissionen oplister den internationale erhvervsorganisation ICC også en række problemer med CBAM.
Udover det administrative bøvl melder kabelproducenten NKT om et andet problem: At aluminium er omfattet af klimatold, mens kabler med højt indhold af aluminium ikke er omfattet. Det vil ifølge NKT betyde, at produktionen rykker ud af EU – netop det, som klimatolden ellers skulle imødegå.
Energistyrelsen oplyser, at det er CBAM-forordningens bilag 1, som angiver de produkter og varekoder, der er omfattet:
“Det er dette, som er afgørende for, om det pågældende produkt er CBAM-omfattet, og ikke hvilke dele et eventuelt sammensat eller færdigbearbejdet produkt består af,” lyder det.
“Ministeriet har stor opmærksomhed på, at CBAM implementeres, så virksomhederne får den bedst mulige hjælp
Skriftligt svar fra Klimaministeriet
Klimaministeriet oplyser i et e-mail-svar, at det “ikke er et dansk valg”, om man skal genåbne eller justere på aftalen, eftersom CBAM er en EU-forordning med direkte virkning i Danmark.
“Ministeriet har dog stor opmærksomhed på, at CBAM implementeres, så virksomhederne får den bedst mulige hjælp til at leve op til reglerne,” lyder det i svaret, hvor ministeriet også lover “fokus på at sikre, at der bliver taget højde for danske virksomheders erfaringer”, når ordningen skal evalueres i 2025.
