Ustun Harc er direktør og ejer af den lille handelsvirksomhed Scanaerotech. I denne tid kæmper han med et problem, han ikke havde set komme: At håndtere EU’s nye klimatold.
Virksomheden ligger i Kastrup og er specialiseret i leverancer til fly – bl.a. tilbehør til slanger, koblinger og specialværktøj i kufferter med specialdesignede holdere af skum.
Scanaerotech importerer bl.a. fra USA, der er omfattet af de nye CBAM-regler – en klimatold, der skal sikre ensartet CO2-afgift på en række udvalgte varer inden og uden for Europa. CBAM står for Carbon Border Adjustment Mechanism.
Importørerne skal redegøre for de importerede varers klimabelastning og vil efter en overgangsperiode skulle betale en afgift, der svarer til varernes CO2-aftryk. Men hverken EU’s eller Energistyrelsens systemer fungerer, fortæller Ustun Harc.
“Ingen af vores amerikanske grossister eller fabrikker vil hjælpe os med det her
Ustun Harc,
adm. direktør,
Scanaerotech
Målet med den nye toldordning var ellers, at EU i kampen for et CO2-neutralt Europa ikke ønsker følgeskader på konkurrenceevne.
Rapporteringskravet kom i slutningen af 2023, men myndighedernes vejledninger er ikke gode nok, mener Ustun Harc. Der er f.eks. ingen vejledning om, hvordan man indberetter klimabelastning til en EU-portal.
“I første kvartal var vores toldsats omkring 3000 kr., og værdien af de importerede varer omkring 15.000 kr. I tre måneder har jeg hver aften brugt to til tre timer på at forstå, hvordan jeg skulle indhente data,” fortæller Ustun Harc.
til tre timer hver aften i tre måneder har
Ustun Harc brugt på at sætte sig ind i reglerne om klimatold – dog uden at knække koden
Problemet er, at der skal indberettes på baggrund af, hvor producenten i f.eks. USA har købt sin energi, og tålmodigheden slipper jævnligt op hos de amerikanske sælgere.
“Ingen af vores amerikanske grossister eller fabrikker vil hjælpe os med det her,” siger Ustun Harc, der kan pege på to muligheder. Den ene er at finde en dansk producent, og det vil betyde kraftige prisstigninger på grund af et meget lille produktionsvolumen til hans begrænsede efterspørgsel.
“Den anden mulighed er at lukke og slukke. Vi er en lille virksomhed, der lever af at handle med disse produkter,” fastslår han.
Ustun Harc har efter mange måneders forsøg på at skaffe sig viden om, hvordan han skal agere, truffet det valg, at han opgiver. Han har forsøgt at få oplyst, hvad konsekvensen af det bliver, men har heller ikke her fået et brugbart svar.
Hos Dansk Industri er Anna Ipsen Nielsen konsulent inden for global handel og investeringer og har bl.a. fokus på den nye klimatold.
“Visionen med CBAM-reglerne er vigtig, men vi ser en række problemer med implementeringen. Virksomhederne står over for meget tunge administrative processer,” siger hun.
En DI-rundspørge blandt virksomheder viser, at de nye regler skaber frygt for ringere konkurrenceevne, prisstigninger samt behov for omlægning af værdikæder og sortiment.
Problemet er generelt det samme, som Ustun Harc står over for: Leverandører kan eller vil ikke levere de ønskede oplysninger.
Og mange af de danske virksomheder, der importerer fra udlandet, står ved udgangen af juli i en prekær situation, hvor de ikke længere kan rapportere på baggrund af nogle såkaldte standardværdier.
Disse standardværdier er baseret på EU’s egne tal for CO2-belastning og dermed lettere at håndtere.
“Visionen med CBAM-reglerne er vigtig, men vi ser en række problemer med implementeringen
Anna Ipsen Nielsen, konsulent, Dansk Industri
Men fra august står den på krav om detailrapportering af data baseret på tal fra produktionslandet. Fra myndighederne har Ustun Harc fået den besked, at han kan skifte leverandør, hvis de eksisterende leverandører ikke makker ret.
“Så vidt jeg er orienteret, er der rigtigt mange virksomheder, der ikke er lykkedes med at indsende deres CBAM-rapporter. EU-Kommissionen er opmærksom på det og har fået markant færre rapporter end forventet,” siger Anna Ipsen Nielsen.
Hun mener, at EU’s reaktion bør handle om en mere smidig indrapportering, færre af dem – dermed ikke hvert kvartal – og en forlængelse af retten til at bruge standardværdier.
Hos kabelproducenten NKT påpeger man en yderligere uheldig effekt af de nye toldregler. Aluminium er nemlig omfattet af CBAM-reglerne, men det er kabler med aluminium ikke. Så det betyder, at asiatiske kabelproducenter f.eks. vil kunne sende varer med et højt indhold af aluminium ind i EU uden klimatold, mens de europæiske producenter skal betale for at importere aluminium.
“CBAM er et ærgerligt eksempel på en klima- og industripolitik, som utilsigtet skader den europæiske kabelindustri. Det bør være åbenlyst, at det ikke giver nogen mening at beskatte import af aluminium, som ikke rammer producenter fra lande uden for EU,” udtaler Michael Suhr, direktør og head of stakeholder relations i NKT, i et skriftligt svar.
NKT opfordrer EU-Kommissionen og regeringen til at ligestille europæiske og fjernøstlige kabelproducenter ved at inkludere kabler i CBAM-loven, så producenter fra Fjernøsten også beskattes af CO2-udledningen ved forbruget af aluminium.
“CBAM er et ærgerligt eksempel på en klima- og industripolitik, som utilsigtet skader den europæiske kabelindustri
Michael Suhr, direktør og head of stakeholder relations, NKT
Som reglerne er nu, er de efter NKT’s opfattelse med til at understøtte, at kabelproduktion flyttes ud af EU til andre lande.
DI’s Anna Ipsen Nielsen siger, at “EU bør tage de europæiske virksomheder med på råd under revisionen af CBAM”.
“Ordningen skal sikre den grad af konkurrencebeskyttelse, som EU håber på, samtidig med at europæiske virksomheder kan overholde rapporteringsreglerne uden den ekstraordinære administrative byrde, de i dag står over for,” siger hun.
