Modstand vokser mod EU’s grønstempling af atomkraft og gas: “Det er vanvid”

På en halvdårlig videoforbindelse ryster australske Sean Kidney let på hovedet, mens han sætter to fingre mod sit grå hår.

“Det er vanvid. Et politisk og klimamæssigt selvmål. Europa bliver betragtet som en lederskikkelse i forhold til klimaet, og nu står vi svagere end Rusland, Kina, Singapore, Columbia,” siger han.

Betragtningen kommer fra en tung stemme i det internationale krydsfelt mellem klima og investeringer. Sean Kidney er professor ved Soas University i London og rådgiver flere regeringer om bæredygtige investeringer. Han er desuden adm. direktør for Climate Bonds Initiative, der promoverer investeringer i klimaforbedringer via kapitalforvaltere med rådighed over 34.000 mia. kr.

“

Det kan meget vel få alvorlige konsekvenser for klimaet

Peter Møllgaard, formand, Klimarådet

Ordene drejer sig om en beslutning fra EU-Kommissionen, der har sendt chokbølger gennem store dele af europæisk politik og erhvervsliv.

Naturgas og atomkraft skal med i unionens opslagsværk over grønne investeringer, EU-taksonomien, blev det slået fast i februar. Siden er modstanden taget til med officielle protester, trusler om søgsmål mod Kommissionen og senest et krav om at stemme om beslutningen i parlamentet.

Danmarks klimaminister Dan Jørgensen (S) opfordrer nu alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at hjælpe med at skaffe det nødvendige flertal for at bremse udviklingen.

“Atomkraft og naturgas er ikke bæredygtig energi og hører derfor slet ikke hjemme i EU-taksonomien. Vi skal ikke øge incitamentet til investeringer, der er problematiske for klima eller miljø,” skriver han i en mail til Børsen.

Udland

Analyse: Rusland og Gazprom kan blive vinderne i EU’s opgør om investeringerne i grønne energiformer

Atomkraft er en krønike for sig selv, hvor striden handler om sikkerhed og affaldshåndtering – til gengæld er energiformen klimavenlig. Naturgas derimod er klimabelastende, erkender Kommissionen selv. Derfor skal den betragtes som en overgang mod biogas, brint og til sidst ren elektricitet.

Det er en håbløs vej at gå, mener både danske og internationale klimaeksperter samt virksomheder inden for vedvarende energi. Teknologier som vindmøller og solceller er til rådighed, og EU stiller ingen garanti for, at ny naturgas rent faktisk kun bliver brugt midlertidigt, lyder det.

Energikæmperne Ørsted og Vestas har tidligere meldt klart ud og argumenterer fortsat, at atomkraft og naturgas kommer til at mudre billedet af, hvad grønne investeringer reelt er, oplyser de i et skriftligt svar til Børsen. Solcelleoperatøren Better Energy stemmer i.

“Det er jo et indlysende problem, at fossil gas kan regnes som en grøn investering. Selvom gas er bedre end kul, så er det jo stadig en fossil energikilde. Hvis vi skal nå vores klimamål og øge de bæredygtige investeringer, så giver det simpelthen ikke mening at kategorisere naturgas som bæredygtig energi,” lyder det fra Peter Bjerregaard, selskabets markedsreguleringschef.

Det kan være katastrofalt for det globale klimaarbejde, hvis beslutningen forbliver, mener flere.

“Klimaet er vitterligt i gang med at dræbe os, og i stedet for at gøre noget ved det, flytter EU sin afhængighed af fossil energi fra Rusland til Qatar og Texas,” siger Sean Kidney og henviser til EU’s strategi RepowerEU, der skal afslutte Europas afhængighed af russisk gas og bl.a. foreslår investeringer på op mod 90 mia. kr. i import af naturgas og olie frem mod 2027.

Lignende udlægning har Peter Møllgaard, formand i Klimarådet, der er kontrolapparat for den danske klimapolitik.

“Det kan meget vel få alvorlige konsekvenser for klimaet, og hvis naturgasprojekter kan få det grønne stempel, er det et problem. Det vil svække gennemsigtigheden og tilliden til taksonomien. Det betyder også, at man kan risikere, at der er investorer, der ikke vil tilbyde billigere finansiering til reelt grønne projekter,” siger han.

De 27 EU-kommissærer har via en delegeret retsakt haft mandat til at træffe og vedtage beslutningen uden om parlamentet. Men nu har 16 medlemmer af parlamentet dog gjort officiel indsigelse, og bl.a. derfor skal medlemmerne til stemmetasterne om godt tre uger.

Det eneste danske medlem af koalitionen, Linea Søgaard-Lidell (V), mener, at krigen i Ukraine har åbnet en mulighed for at få naturgas fjernet fra taksonomien igen.

“De, der ikke inden invasionen af Ukraine, havde fanget, at det var et problem at bruge så meget naturgas, burde i hvert fald have fanget det nu.”

Protesterne er ikke nye i sig selv. Østrig og Luxembourg har for længst varslet deciderede sagsanlæg mod Kommissionen, som ifølge landene overtræder den overordnede taksonomilovgivning fra 2020. Landene kan dog først trække Kommissionen i retten, når reglerne om atomkraft og naturgas træder endeligt i kraft.

“

Klimaet er vitterligt i gang med at dræbe os, og i stedet for at gøre noget ved det, flytter EU sin afhængighed af fossil energi fra Rusland til Qatar og Texas

Sean Kidney, adm. direktør, Climate Bonds Initiative

Derfor vokser viljen for at stoppe forslaget på forhånd, men det ser snævert ud. En blokade kræver et absolut flertal på 20 ud af 27 medlemslande, og magtfulde partier som f.eks. European People’s Party (EPP), der er den største gruppe i parlamentet, har indtil nu været fortalere for at inkludere gas.

Ifølge kritikerne er de politiske budskaber stærkt påvirkede af den europæiske gaslobby, hvor bl.a. russiske Gazprom har haft en markant stemme indtil februar.

Flere kilder med nært kendskab til Kommissionens arbejde har samtidig kaldt det “en studehandel mellem stormagter” som Tyskland og Frankrig, der hver især har særlige interesser i hhv. naturgas og atomkraft.

Finans

Trods udsigt til grønt stempel: Pensionskasser har sat udløb på gasinvesteringer

Derudover bliver selve processen skarpt kritiseret. Rådgiverne til både parlamentet og Kommissionen fik nemlig atypisk kort tid til at kommentere på taksonomiforslaget.

“Der er foregået et eller andet rigtig beskidt bag dørene,” som en anonym kilde tæt på processen formulerer det, og som Børsen kender identiteten på.

Morten Helveg Petersen (R), medlem af EU-Parlamentet, er enig. Han er ikke en del af en officiel protest mod taksonomibeslutningen, men stemmer nej, fortæller han.

“Det her med naturgas er helt absurd, og hele projektet lugter langt væk af, at vi har haft en alliance mellem nogle naturgas- og atomkraftlande. Konsekvensen vil jo være, at naturgasfolkene kan gå ud og sige, at de nu har et grønt stempel i ryggen.”

“

Det er jo et indlysende problem, at fossil gas kan regnes som en grøn investering

Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, Better Energy

De helt store konsekvenser bliver tydelige i dele af verden uden en ligeså veludviklet industri for vedvarende energi som Europa, fortæller Sean Kidney fra Climate Bonds Initiative.

Han er medlem af ekspertgruppen, der rådgiver Kommissionen om taksonomien og så med, da lækkede dokumenter mellem jul og nytår gav indsigt i Kommissionens endelige melding. Få dage efter tonede overskrifter frem på afrikanske medier, der beskrev muligheden for store investeringer i naturgas med EU’s beslutning. Et godt billede på den globale konsekvens for CO2-udledningen, mener Sean Kidney.

“Selvfølgelig har det en effekt i hele verden. Mange nationer ser jo op til EU, når de fastlægger finansiel og klimarelateret lovgivning.”

Siden nytår er forventningerne til investeringer i naturgas steget globalt. Databanken Natural Gas Intelligence forudser, at de vil stige med 180 mia. kr. fra 2021 til 2022 og samlet ramme 4337 mia. kr. En lignende vækstrate ventes frem mod 2024, og bremsen skal ifølge modstanderne findes blandt de 705 medlemmer af Europa-Parlamentet. Indtil afstemningen i begyndelsen af juli ved ingen, om naturgas fremover skal betragtes som grøn eller sort. De fleste kilder, Børsen har talt med, er dog enige om forventningerne.

“Tallene? Lige nu ser de virkelig ikke gode ud,” som Sean Kidney siger.