Havmiljøet lider, og der er ingen udsigt til, at det kommer til at ændre sig i den nærmeste fremtid.
Det er konklusionen fra Miljøministeriet, der ikke forventer, at et eneste nyt kystområde kommer i såkaldt “god økologisk tilstand” i 2027. Det skriver ministeriet i et svar til Børsen.
“Ministeriet forventer, at fem kystvandsområder har god økologisk tilstand i 2027,” skriver ministeriet i en mail.
Det er samme antal kystområder, der i dag har god økologisk tilstand.
pct. af de danske kystvande opnår ikke god tilstand i 2027
Børsen har spurgt ministeriet på baggrund af de store problemer for danske indre farvande, der er blottet for liv. Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal Danmark sikre god økologisk tilstand i kystområderne i 2027 via de såkaldte vandplaner.
En række forskere har peget på, at netop dette er umuligt med de planer, ministeriet har præsenteret, og ministeriet selv forventer altså heller ikke, at indsatsen er tilstrækkelig for at nå bedre tilstande inden for de næste fire år.
“Det kan tage lang tid, før økosystemerne er genoprettet, selvom de rette betingelser er til stede,” lyder det i et skriftligt svar fra miljøministeriet.
I dag er 104 ud af 109 kystområder derfor omfattet af såkaldte fristforlængelser i EU’s vandrammedirektiv, fremgår det af ministeriets hjemmeside. Det betyder at, områderne har fået en længere deadline end 2027 til at opnå god kvalitet pga. det, man kalder “naturlige årsager”.
Aftalen om vandrammedirektivetblev indgået i år 2000 – altså for mere end 23 år siden. Den første deadline 104 ud af 109 kystnære områderer omfattet af fristforlængelser ifølge de nyeste planer med vandområdeplan Det betyder, at 95 pct. af de indre danske farvande ikke kommer i god tilstand i 2027.
for at sikre god økologisk tilstand i vandområderne var i 2015. Den frist blev skudt til 2021, som så blev skudt til 2027, der er den absolut sidste deadline.
3. Det er de planer, der skal få havmiljøet i god tilstand.
Men at 95 pct. af de danske kystområder ikke opnår god tilstand i 2027, er ikke det samme som, at Danmark ikke lever op til vandrammedirektivet, understreger ministeriet.
“Vandrammedirektivet kræver, at vi har indsatserne på plads i 2027, der sørger for, at der opnås god økologisk tilstand. De er planlagt, og de bliver udført. Så kan der gå noget tid, før man kan se effekten af indsatserne.”
Så når miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at Danmark kommer til at efterleve vandrammedirektivet, så betyder det altså ikke, at de danske farvande inden for de kommende fire år bliver fri for rådne planter og grumset vand.
“Naturlige årsager” er skyld i, at den god tilstand for havmiljøet ikke nås i tide, og derfor bryder Danmark ikke loven, påpeger Miljøministeriet.
“Vi oplever lige nu, at havmiljøet dør, mens havets selvudnævnte minister ser på, at mordet udfolder sig
Peder Hvelplund (EL), miljøordfører
Ministeriets udlægning bliver mødt med skepsis fra eksperter, tænketanken Hav samt partier fra oppositionen.
“Det er ikke rigtigt. De kan ikke påstå, at det er godt nok, så længe indsatserne er der,” siger Ellen Margrethe Basse, der er professor emerita i miljøret ved Aarhus Universitet.
“Målet er god økologisk tilstand i 2027, og indsatsprogrammet skulle være klar 22. december 2021. Det var så klar i junimåned i år og er i øvrigt enormt uklart, fordi meget af det baserer sig på generel lovgivning og frivillige aftaler.”
Efterlever vi vandrammedirektivet, hvis fem nære kystområder er i god økologisk tilstand i 2027?
“Nej, det gør vi bestemt ikke.”
Stiig Markager, der er professor på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, kalder ministeriets udlægning for den mest lempelige definition af direktivet:
“Det er klart, at det er den, ministeriet gerne vil bruge, men udgangspunktet er, at alle vandområderne skal være i god økologisk tilstand i 2027,” siger han.
“Spørgsmålet er, om man vil indrømme, at man gør noget ulovligt.”
Heller ikke hos oppositionen er der meget forståelse for Miljøministeriets definition af EU-lovgivningen.
“Det, ministeriet gør her, det er at smide mere elastik ind. Det er ikke godt nok, hvis de får lov til at slippe afsted med at sige, at så længe der er en plan, så har de levet op til det,” siger havmiljøordfører Marianne Bigum (SF) og kalder det for en trist besked, at ingen nye kystområder ventes at have det godt om fire år.
Samme melding lyder fra miljøordfører Peder Hvelplund (EL), som kalder det en direkte “falliterklæring”.
“Jeg synes, det er en meget tilbagelænet holdning, man har i Miljøministeriet. Vi oplever lige nu, at havmiljøet dør, mens havets selvudnævnte minister ser på, at mordet udfolder sig,” siger han og fortsætter:
“Ministeren burde sørge for, at vi kommer i gang nu frem for at sige, at vi skal afvente en nysecond opinioneller indkalde til ekspertmøder. De bruger den her definition af, at indsatserne først skal være på plads i 2027, som en sovepude,” siger han.
Liselotte Hohwy Stokholm, der er adm. direktør i Tænketanken HAV, undrer sig også over ministeriets udlægning af sagen, og understreger de konsekvenser, der kan være, hvis ministeren venter for længe med at handle.
"Jo længere tid, vi venter, jo dårligere forhold har vi. Skaderne kan blive permanente, og habitater og arter vil forsvinde," siger hun.
Børsen har forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), der dog ikke vil stille op.
