Det danske hav er stendødt

Torsken er forsvundet fra næsten alle indre danske farvande. Planterne er rådne. Havbunden er så blævret, at en dykker kan stikke hele armen ned i den. Han burde ikke engang kunne få fingerspidserne ned.

Det danske vandmiljø er ramt af omfattende iltsvind, og det betyder, at der lige nu er stille og grumset på bunden.

Forskere, miljøorganisationer og politikere har den seneste tid råbt op om det døende havmiljø. Det kræver akut handling. Problemet har også fået statsminister Mette Frederiksens (S) opmærksomhed, og tirsdag påtalte hun det i en fyldt Folketingssal.

“Vi lever ikke kun med klimaforandringerne. Der er også en reel natur- og biodiversitetskrise. Tag nu bare vores fjorde. Kigger vi over vandet, så er de ligeså smukke, som de altid har været. Kigger vi under overfladen, så er de blottet for liv,” lød det fra talerstolen til Folketingets åbning.

“

Det er løsningen på stort set alle landbrugets miljøproblemer, men politisk er man ikke i stand til at sammentænke det

Stiig Markager,
professor på Institut
for Bioscience,
Aarhus Universitet

En ny rapport fra Tænketanken Hav sætter endnu en gang streg under, hvor ilde det står til.

Rapporten udfolder miljøtilstanden i de danske have og peger på en række manglende tiltag for at beskytte og ikke mindst genoprette vandmiljøet. Konklusionen er fuldstændig klar.

“Det ser rigtig skidt ud – vi skal gøre noget lige nu. Lige meget, hvilken indikator du kigger på, så bekræfter den, at vi ikke har passet godt nok på havet gennem årtier,” siger adm. direktør i tænketanken Liselotte Hohwy Stokholm.

I rapporten fremgår det b.la., at syv ud af otte marine naturtyper er i “stærk ugunstig” tilstand. Den sidste er i “ugunstig tilstand”. Engang fandtes der ålegræs på 10 meters dybde i de danske fjorde. I 2020 var det trukket tilbage til 5,7 meter. Bestanden af marsvin betegnes som kritisk truet i Østersøen.

Resultaterne overrasker ikke direktøren, der kalder det samlede billede for “bekymrende”.

Det er ikke kun konsekvenser for livet i havet, der er på spil. Danmark er også forpligtet gennem EU’s vandrammedirektiv til at skabe god økologisk tilstand i sine vandområder i 2027. Noget, der ifølge førende eksperter er umuligt.

“Der er ingen jordisk chance. En diskussion om 2027, det er et spil for galleriet,” lyder det blandt andet fra Katherine Richardson, der er professor i havmiljø ved Københavns Universitet og sidder i bestyrelsen for Tænketanken Hav. Hun har i årevis fulgt udviklingen for havet både i Danmark og globalt.

Eksperter og miljøorganisationer har ellers i årevis forsøgt at råbe skiftende regeringer op om problemet. Allerede i 2000 trådte vandrammedirektivet i kraft. Den første deadline for at opnå god tilstand var i 2015, men den blev siden udskudt til 2021, som så blev skudt til 2027.

I dag er hele 104 ud af 109 danske kystområder betegnet som i “dårlig økologisk tilstand”.

Det er næringsstofferne som kvælstof og fosfor, der ender i havet fra landbruget, som er den største synder til det nødlidende havmiljø. Det er gang på gang blevet påpeget.

I de nyeste vandområdeplaner, vandområdeplan 3, der skal sikre kystområder i god tilstand, lægger regeringen op til at nedbringe mængden af kvælstof med 10.400 ton årligt. I første omgang gennem frivillige aftaler med landmændene, hvilket ifølge Miljøministeriet på sigt skal få 84 ud af 109 kystvand i god tilstand.

Det er dog slet ikke tilstrækkeligt, mener en af Danmarks førende eksperter i havmiljø.

Ifølge Stiig Markager, professor på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, er det nødvendigt at nedbringe den årlige udledning af kvælstoffer med 20.000 ton. Det vil kræve, at man stopper med at dyrke et areal i en størrelsesorden svarende til to gange Fyn.

“Og en rigtig vigtig pointe er, at det her er tæt koblet med klimamålet. De jorde, man skal udtage, står nemlig også for langt den største del af landbrugets udledning af CO2. Det vil altså sige, at det er løsningen på stort set alle landbrugets miljøproblemer, men politisk er man ikke i stand til at sammentænke det her,” siger Stiig Markager.

Siden sommer har Politiken og flere andre medier sat fokus på havets tilstand. Iltsvind, fiskedød, fedtemøg og slimede, hvide hinder på havbunden, også kendt som liglagner, er blevet fremhævet.

Torsdag kritiserede et internationalt ekspertpanel i en lækket rapport til Politiken skiftende regeringer for nøl med at sænke udledningen af kvælstoffer fra landbruget gennem de sidste ti år.

Det samme ekspertpanel skal give en “second opinion” på forskning fra danske eksperter om, hvor meget landbruget skal nedbringe sin udledning. Uenighed om omfanget af netop en reduktion af kvælstof har fået miljøminister Magnus Heunicke til at inddrage de udenlandske forskere.

“

Vi skulle have været i gang for længe siden

Liselotte Hohwy Stokholm,adm. direktør, Tænketanken Hav

Dokumentationen om tilstanden i det danske havmiljø er omfattende. I sidste uge berettede forskere fra Aarhus Universitet i en rapport om et kraftigt iltsvind på havbunden i et område på størrelse med Sjælland. Mens billeder fra Berlingske, der gennem et helt år har fulgt udviklingen i de danske farvande, fik eksperter til at spærre øjnene op.

“Man får et indtryk af et månelandskab helt uden liv. Det er helt forfærdeligt, at man så tydeligt kan se, hvor fjendtligt et miljø vi har fået skabt i vores fjorde,” sagde Karen Timmermann, professor i marin økologi ved DTU, til avisen.

Miljøminister Magnus Heunicke har ved flere lejligheder erkendt, at der er sket politisk svigt af havmiljøet. I et interview med Politiken i august understregede han, at vil være havets minister.

“Jeg har et løfte til mig selv om, at det ikke skal være sådan, at mine børn skal sige: ‘Far, hvad lavede du egentlig der? Hvorfor fik du ikke gjort det der?’” lød det til Politiken.

Selvom Liselotte Hohwy Stokholm fra Tænketanken Hav er glad for den udmelding, savner hun handling bag ordene. Ifølge hende kan fem områder sikre den handling.

Udledningerne af næringsstoffer fra landbruget skal nedbringes markant. Dyrkning af landbrugsjord tæt ved vandet skal stoppes, dræn afkortes, og moser etableres.

Fiskeriet skal – med støtte – omstille sig til at bruge redskaber med lavere miljøpåvirkning end bundtrawl. Der skal indføres strengere udledningskrav på rensningsanlæggene og tilføjes nye renseteknologier. 30 pct. af det danske hav skal være reelt beskyttet natur senest i 2030. Og der skal investeres massivt i marin naturgenopretning, så f.eks. ålegræs igen kan vokse.

“Det er fem konkrete ting han (Magnus Heunicke,red.) kan tage fat på, hvis han vil være en dygtig havets minister,” siger hun og peger ligesom adskillige forskere på landbruget som det vigtigste område.

“Men det er urealistisk, at vi når god tilstand i 2027. Vi skulle have været i gang for længe siden.”