Minister melder ud om EU-formandskab: Vil have færre regler for virksomheder

Når europaminister Marie Bjerre (V) overtager EU-formandskabet til sommer, er der ét område, hun vil prioritere højt. 

Der skal være færre regler for danske og europæiske virksomheder. 

For EU er gået ned ad en forkert vej, og det skal der rettes op på nu, mener ministeren. 

“Vi må bare erkende, at der er kommet alt for mange regler. Vi kan se, at vores konkurrenceevne er på tilbagegang, og at vi mister vores indflydelse,” siger hun.

Bæredygtig

Her er den endelige plan for udskældte krav: Vindueskæmpe ikke begejstret

Marie Bjerre var da også med egne ord “meget glad”, da EU-Kommissionen i februar præsenterede forslaget til en omnibuspakke, som skal forenkle krav til klima- og bæredygtighedsrapportering for virksomheder under det såkaldte CSRD-direktiv.

Forslaget går blandt andet på at skære drastisk i mængden af punkter, der skal rapporteres på, og på at fritage 80 pct. af virksomheder fra at rapportere. 

Det skal styrke EU’s konkurrenceevne, som tidligere ECB-chef Mario Draghi satte under lup i en rapport sidste år. Her pegede han blandt andet på tung regulering som en væsentlig årsag til, at EU halter efter USA og Kina. 

Marie Bjerre har ikke løftet sløret for, hvordan hendes politiske prioriteringer kommer til at se ud i Bruxelles. Men hun vil gerne sige så meget, at netop konkurrenceevne befinder sig helt i toppen. 

Og hvis konkurrenceevnen skal genoprettes, skal der også være færre regler, mener ministeren. 

Derfor vil europaministeren bruge sit mandat til at sætte skub i forhandlinger, der skal rykke ambitionerne i omnibuspakken ud til erhvervslivet, fortæller hun. 

Økonomi

Kina og USA stikker af – her er planen for at redde Europa

EU-formandskabet er en koordinerende og ledende rolle i Rådet i EU og går på skift mellem landene. Værtsnationen står for at udarbejde dagsordener og drive de politiske forhandlinger fremad. 

Marie Bjerre får altså ikke en stemme, der vejer tungere, men hun kan bestemme, hvad der skal tales om. Og det bliver en stor fordel, mener hun.

“Det er os, der kommer til at styre dagsordenen, og vi har en dansk interesse i at fremme det her forslag mest muligt. Derfor kommer jeg også til at presse på for, at man kan diskutere det hurtigere og oftere,” siger Marie Bjerre.

En forkert fortælling

Ikke alle er dog lige så glade for den nye plan fra EU som Marie Bjerre.

Kritikere frygter, at forslaget kommer til at slå den grønne omstilling tilbage. 

Det har blandt andet Andreas Rasche, professor på CBS’s center for bæredygtighed, tidligere udtrykt over for Børsen. Han mener, at forslaget er for vidtgående, fordi der er tale om decideret deregulering og ikke blot en forenkling, som Kommissionen ellers selv giver udtryk for.

Marie Bjerre er enig i, at der er tale om deregulering. Men deregulering står ikke i modsætning til den grønne omstilling, lyder det.

“Tværtimod. Deregulering går hånd i hånd med grønne omstilling. Hvis ikke virksomhederne får nogle færre regler, så falder vi igennem på den,” siger europaministeren, og tilføjer:

“Det handler om, at vi skal skabe nogle ordentlige rammer, hvor der rent faktisk er plads i budgettet til at investere i reel grøn omstilling frem for at bruge dem på bureaukratiske øvelser.”

Ikke en europæisk værdi

Det er bare tre år siden, at CSRD-direktivet blev stemt igennem i Bruxelles – blandt andet med støtte fra Danmark. 

I sommer vedtog det danske folketing direktivet i den nationale lov, men under et år efter arbejdede den danske regering i kulisserne for at få lempet kravene, understregede erhvervsminister Morten Bødskov (S) i februar.

Var det en fejl set i bakspejlet at støtte det her forslag?

“Vi støttede kravene, fordi vi gerne ville have ordentlige rammer for bæredygtig udvikling. Men sagen er jo, at det har grebet om sig, og det er blevet meget mere voldsomt, end hvad der egentlig var hensigten. Og det bliver vi nødt til at tage bestik af nu, for ellers så kvæler vi vores virksomheder og den grønne omstilling.” 

Det, der for alvor har ændret sig siden da, og som har været en afgørende øjenåbner ifølge Marie Bjerre, er Draghi-rapporten, der kommer med en dyster analyse af EU’s konkurrenceevne.

Marie Bjerre henviser til, at der har været 13.000 lovgivningsakter i EU i den sidste kommissionsperiode, mens der i samme periode har været 3500 i USA. 

Bæredygtig

Klimakrav rulles tilbage: Forstå den oprindelige idé

“Det betyder jo, at det er langt sværere at drive virksomhed i Europa nu,” siger ministeren. 

Risikerer vi ikke at give køb på nogle europæiske værdier ved at løsne op for krav om at rapportere på ting som klima, biodiversitet og arbejdsforhold?

“Nej. Altså, det har jo aldrig været en europæisk værdi at regulere ned til den mindste detalje. Faktisk har det tværtimod altid været en europæisk værdi at afbureaukratisere. Det er jo det, hele EU er startet på med det indre marked, hvor der skulle være simplere lovgivning for at gøre det nemmere at handle med hinanden. Det er da i virkeligheden vores europæiske værdi.” 

Hvad er der så gået galt, når EU er så reguleret i dag?

“Ja, det er jo svært at svare på. Jeg tror, at det er fordi, der er kommet for mange krav ind fra forskellige sider, uden at man har haft blik for, hvad konsekvenserne er for virksomhederne,” siger Marie Bjerre uden at have mulighed for at uddybe yderligere, da hun skal videre i programmet.