Havneboss om større erhvervshavn i Odense: Det skal gå lynhurtigt

Da Mette Frederiksen i oktober holdt åbningstale i Folketinget, nævnte hun sit besøg på Odense Havn.

“Hvis Danmark og Europa ikke speeder, så svigter vi ikke kun vores ansvar for at accelerere den grønne omstilling. Vi taber også den internationale konkurrence om, hvor fremtidens grønne virksomheder etablerer sig,” sagde hun.

Hun lagde her vægt på, at de vindmøller, der bliver produceret i dag, er så enorme, at de “bedst bygges på havnen og skibes ud derfra”.

Men pladsen mangler. Hos erhvervshavnen Odense Havn fremlægger man nu planerne for en havneudvidelse, der skal gøre produktionen af havvindmøllerne mulig.

“Lad mig sige det, som det er: Hvis vi skal imødegå de enorme arealkrav, den grønne omstilling kræver, skal det gå lynhurtigt,” siger havnedirektøren Carsten Aa.

Han påpeger, at hvis ikke infrastrukturen er på plads, flytter produktionen af havvindmøller til udlandet.

Carsten Aa drømmer om, at udvidelsen allerede kan gå i gang i 2026. Inden det foreligger dog en lang proces med høringer, ekspertvurderinger og finansiering.

Det rejser spørgsmål om både statsstøtte, klimamål og biodiversitetskrise. Alt det vender vi tilbage til.

Bæredygtig

Havne løber tør for plads: Kan blive flaskehalse for fremtidens havvindmøller

Planen er en udvidelse af havnearealet på 1 mio. kvm ud i Odense Fjord. Man vil også udvide sejlrenden, hvor skibene sejler ind til havnen.

Havnen udlejer bygninger og jord til en række store virksomheder som Vestas, Bladt Industries, reparationsværftet Fayard og skrotfirmaet HJ Hansen.

Listen over aktiviteter, som skal foregå på de nye arealer, er lang: Produktion af møller, tårne til møllerne, testfaciliteter og et robotcenter, hvor SDU forsker i automatiseret vindmølleproduktion. Odense Havn vurderer, at udvidelsen vil koste mellem 1,6 mia. kr. og 1,8 mia. kr.

Finansieringen skal findes gennem EU-støtte, realkreditlån og statsstøtte, lyder forhåbningen fra havnedirektøren.

“Dybest set er vi jo et aktieselskab, som skal drives på kommercielle vilkår. Nu er vi bare oppe imod, at man giver massiv statsstøtte til produktion af havvind i udlandet,” siger Carsten Aa og fortsætter:

“Politisk har man besluttet, at vi i Danmark skal omstille vores energiforsyning til grøn energi. Det er kloge beslutninger, men vi mister vores konkurrenceevne, hvis vi som selskab skal finansiere hele den omlægning selv,” siger han.

Erhvervsministeriet skriver i en mail, at der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer nationale støtteordninger eller puljer, hvor havne kan ansøge om støtte til uddybning af sejlrender. Odense Havn har ingen kommentarer til Erhvervsstyrelsens udmelding.

Statsstøtte eller ej: Havvindmøllerne er sagens kerne. Lykkes den storstilede plan, bliver det muligt at femdoble produktionen af havvindmøller fra erhvervshavnen fra 1 gigawatt i dag til op mod 5 gigawatt frem mod 2030.

“Vi er sat i verden for at imødekomme de produktionskrav, vindmølleindustrien har fået i den grønne omstilling. Så vi har mangedoblet udbygningstakten,” siger havnedirektør Carsten Aa.

Havvind er et af de centrale skridt mod at opfylde klimamålene. I 2030 skal Danmark have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990.

Danmark, Holland, Belgien og Tyskland har i fællesskab besluttet at opstille vindmøller med en samlet kapacitet på 65 GW i Nordsøen inden 2030. I dag leverer vindmøller i hele EU en samlet kapacitet på 16 GW.

Ifølge professor Brian Vad Mathiesen, der forsker i energiomlægning ved Aalborg Universitet, er det afgørende for Danmarks rolle i den grønne omstilling, at man har den rette infrastruktur til vindmølleproduktion.

“Det er en vigtig nøglerolle, vi kan komme til at spille, fordi det er os, som geografisk er tættest på både Nordsøen og Østersøen,” siger han.

Han understreger, at det er vigtigt at se på den samlede danske havnekapacitet og derfra vurdere, hvor havneudvidelserne giver mest mening.

“

Hvis vi skal imødegå de enorme arealkrav, den grønne omstilling kræver, skal det gå lynhurtigt

Carsten Aa,
havnedirektør
i Odense Havn

Selvom udvidelsen anses som afgørende for at levere på den danske ambition for udbygningen af havvind, har det en høj pris for biodiversiteten i Odense Fjord, mener Erik Kristensen, professor i havbiologi ved Syddansk Universitet.

“Det er et af de største edderfugleområder i Danmark. Den her havneudvidelse ville være en katastrofe for de fugle,” siger han.

Erik Kristensen mener også, at det vil være i strid med EU’s vandrammedirektiv, hvis Odense Havn graver en ny sejlrende.

“Det kommer til at hvirvle en masse bundmateriale op og gøre vandet uklart. Det forringer den økologiske tilstand for f.eks. ålegræs og muslinger. Der står i direktivet, at man ikke må forringe den økologiske tilstand i havområder, hvor den i forvejen er dårlig, som den her i Odense Fjord,” siger han.

Konklusionen er dog forhastet, mener havnedirektør i Odense Havn, Carsten Aa. Ifølge ham kigger flere eksperter nu på, hvordan man kan lave havneudvidelsen med størst mulig omtanke for naturen. I de nye planer er der ingen konkrete planer for hverken naturgenoprettelse eller erstatningsnatur. I stedet skriver havnen: “Vi vil tage hensyn til naturen.”

Carsten Aa anerkender, at havneudvidelsen vil få konsekvenser for havmiljøet i Odense Fjord.

“Det ville være at stikke folk blår i øjnene at sige, at det ikke påvirker havmiljøet. Selvfølgelig gør det,” siger han.