Et ekstra bud på regeringens storstilede milliardudbud om CO2-fangst og -lagring fra industriens skorstene er kommet ind fra siden. Det står klart, efter udbudsrunden onsdag eftermiddag er blevet lukket.
Tilbage står det nu Energistyrelsen for at vurdere og uddele den pulje på 28,7 mia. kr., som regeringen i efteråret 2024 lancerede til at støtte en af de teknologier, der er afgørende for, at Danmark når sine klimamål inden 2030.
Vejen til at få lukket udbudsrunden har dog ikke været uden bump. Undervejs er processen blevet udskudt tre gange, og ni af de i alt ti virksomheder, der var blevet godkendt til at søge milliardmidlerne, har meldt, at de har trukket sig som følge af bl.a. usikkerhed om lagringsmuligheder og for snævre krav i udbudsmaterialet.
Indtil onsdag var Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, den eneste virksomhed tilbage i runden.
Men en endnu ukendt anden byder har altså meldt sig på banen igen i den 12. time. Det er endnu uvist, hvilket af de ni selskaber, der nu er tilbage i folden. Det glæder klimaminister Lars Aagaard, der også noterer, at Aalborg Portland fortsat er med i spillet om milliarderne.
“Det er i min optik et gennembrud for at få udviklet et af de værktøjer, vi absolut har behov for i klimakampen. Det er nødvendigt for at nå vores 2030-mål, og det er nødvendigt for at komme videre med at få vores udledninger ned,” siger han.
Når ikke mål for CO2-fangst
Klimaministeren lægger dog ikke skjul på, at han gerne havde set flere bud, der var nået hele vejen. Men han har aldrig haft en forventning om, at samtlige af de i alt ti projekter, der af Energistyrelsen blev såkaldt prækvalificeret til at søge midlerne, ville gå hele vejen.
De ti projekter ville tilsammen da også overstige de 2,3 mio. ton CO2, som regeringen og Energistyrelsen med udbuddet havde planer om at indfange og lagre årligt allerede fra 2030. Med blot to bud i bogen, som Energistyrelsen stadig skal gennemgå og vurdere, står de mængder dog ikke til at ville blive nået.
“Det er ikke så mange ton, som vi havde håbet på, men til gengæld er sikkerheden større end sidste år, fordi nu er der jo nogen, der har budt, og derfor er der også større sikkerhed for, at de ton rent faktisk bliver leveret,” siger Lars Aagaard.
Fangst og lagring af CO2 spiller en afgørende rolle i at nå både Danmark og resten af verdens klimamål. FN’s klimapanel IPCC har tidligere kaldt teknologien nødvendig, hvis verden skal leve op til Paris-aftalens mål om at nedbringe de globale CO2-udledninger.
Det er dog stadig for tidligt at sige, hvad det har af implikationer, at der på dansk jord ikke kommer til at blive fanget og lagret de mængder af CO2, man havde regnet med fra 2030, fortæller Lars Aagaard.
Han påpeger dog, at de samlede klimamål er en “sammensat størrelse”, og at der kan være andre ting, der bevæger sig i den anden retning, som f.eks. flere biler og varevogne på el på de danske veje. Hvordan det regnestykke falder ud, vil vise sig i den opdaterede klimafremskrivning, der udkommer til april.
“Der kan være ting, der går hurtigere, end vi troede for et år siden, og der kan være noget, der trækker den anden vej,” siger Lars Aagaard.
Bydere faldt fra på stribe
Udbuddet for CO2-fangst begyndte allerede at smuldre i sensommeren sidste år, da Ørsted meddelte, at energigiganten ikke længere ville byde ind på nuværende eller kommende udbud om teknologien.
Senere fulgte et partnerskab mellem Eon og Arc trop, og i december begyndte en række affalds- og forsyningsselskaber så at falde på stribe og meldte sig ud af udbudsrunden.
Klimaminister Lars Aagaard tror dog stadig på teknologien, blandt andet baseret på, at flere af de virksomheder, der har valgt at trække sig fra det nuværende udbud, har meddelt, at de fortsat ser teknologien som relevant i fremtiden.
“Uanset resultatet af den her udbudsrunde, så skal vi videre med CCS. Vi skal bruge mere af teknologien i den fortsatte klimakamp,” siger Lars Aagaard.
FAKTA
Dansk milliardpulje
- CO2-fangst og -lagring går også under forkortelsen CCS, der står for carbon capture and storage. Teknologierne gør det muligt at fange den klimaskadelige gas fra f.eks. skorstene, transportere den og lagre den i undergrunden.
- Teknologien er på et tidligt stadie, og regeringen har besluttet at oprette tre støttepuljer til at understøtte udviklingen.
- Det nyeste udbud – CCS-puljen – blev sat i gang i oktober sidste år, og her er der afsat 28,7 mia. kr. i støttemidler til projekter for CO2-fangst og -lagring.
- Støtten fra puljen bliver udbetalt pr. ton CO2, der er fanget og lagret i perioden 2029-2044.
- Fangsten skal foregå i Danmark, da puljen skal være med til at indfri Danmarks klimamål. Selve lagringen kan foregå i Danmark eller uden for landets grænser.
- Budfristen var oprindeligt 17. december 2025, men i starten af december blev fristen rykket til 7. januar 2026. Kort før jul blev den igen rykket til 27. januar 2026 og senere til 4. februar.
Klimaministeriet vil nu sætte gang i en analyse af, om de næste skridt i udviklingen af teknologien skal være bygget op på samme måde. Eller om fremtidige udbudsrunder måske skal se anderledes ud.
“Det eneste ansvarlige er, at vi får lavet en ordentlig analyse af, om den måde at lave udbuddene på – som jo er politisk aftalt – er den rigtige. Vi skal hele tiden være villige til at lære – også af den erfaring fra de virksomheder, der ikke har valgt at byde alligevel,” siger han.
Tror du, I fra regeringens side har overvurderet, hvor modent markedet for CO2-fangst og -lagring rent faktisk er?
“Nej, det synes jeg ikke. Hvis man læser de politiske aftaler på området, så står der usikkerhed skrevet ind i det. Vi har vidst, at der var en væsentlig usikkerhed forbundet med at udvikle CO2-fangst og -lagring i den skala, vi snakker om her. Og det er jo helt vildt, at det nu ser ud til at lykkes at få etableret både fangst og lagring på bl.a. Danmarks største udleder. Det er ikke let at udvikle så store teknologier.”
Erhvervslivet glæder sig
Det er ikke kun hos klimaministeren, at nyheden om de to bud vækker glæde.
Hos Dansk Industri kalder klimachef Anne Højer Simonsen det en “meget glædelig” overraskelse, at der er kommet endnu et bud ind.
“Der er ingen tvivl om, at det styrker udviklingen af hele CCS-industrien, at flere er klar til at byde ind med konkrete projekter nu. Dansk Erhvervsliv stepper virkelig op på klimahandling her. Det er decideret imponerende og meget lovende takter,” siger hun i et skriftligt svar til Børsen.
I energibranchens organisation Green Power Denmark er der lignende positive toner i lyset af onsdagens nyhed om det ekstra bud.
Adm. direktør Kristian Jensen ser de to bud som et tegn på, at både private og offentlige aktører ser et “stort potentiale” i fangst og lagring af CO2.
“Udbuddet blev kritiseret i takt med, at bydere faldt fra. Dommedagsprofeternes bekymringer har dog vist sig at være ubegrundede, da myndighederne har fået to kuverter i hånden med stærke bud på en teknologi, der er central for at nå vores klimamål. I en proces, hvor bølgerne er gået højt, skal ministeren have ros for at stå fast og gennemføre udbuddet,” siger Kristian Jensen i et skriftligt svar til Børsen.
